Ny forumregel

marlar
Antal: 2055
Tilmeldt:
05-12-2009
User is offline
Ny forumregel

Med udgangspunkt i BGs nylige personlighedsspaltning (Elop Boy) har jeg opdateret forumreglerne.

Alternative konti og ændring af brugernavne

Det er ikke tilladt at ændre sit brugernavn og oprette alternative konti uden at aftale det med admin og uden en vægtig grund. Det er ikke grund nok at man ikke kan få adgang til sin konto - i stedet skal man bede om at få opdateret sine data.

Det er dog tilladt at oprette en testkonto med det ene formål at teste noget som fx loginproblemer eller udeblevne emails osv. Men denne konto må kun bruges til testformål og altså ikke til at deltage i egentlige tråde med.

Hvis man efter aftale ændrer sin konto skal det være klart for alle hvem man tidligere var, fx i form af en signatur.


phomes
phomes's picture
Antal: 600
Tilmeldt:
24-12-2007
User is offline
Hvordan er reglerne for - og

Hvordan er reglerne for - og ikke mindst kontrol af - hvordan alternative konti håndteres ved afstemning osv?

Svaret er nok selvsagt at man ikke må stemme med dem, men hvordan sikres det?


marlar
Antal: 2055
Tilmeldt:
05-12-2009
User is offline
Dette er en af årsagerne

Dette er en af årsagerne til at det ikke er ok med flere konti. En anden er at man ikke skal gemme sig under andre identiteter.

Det jeg gjorde ved forrige afstemning var at undersøge manuelt om der var oprettet konti efter eller umiddelbart før afstemningen blev lagt på. Det var der ikke, men hvis der var, ville jeg derefter undersøge om der var tale om dobbelte identiteter. Et sådant tjek kan ikke laves 100% sikkert, men nok til at det ikke vil rykke ved afstemningsresultatet (med mindre der er næsten dødt løb).