Udvikling stoppet for Korora og BackSlash Linux
Korora og BackSlash Linux standser udvikling på grund af tid og penge begrænsninger. Er dette skæbnen for mindre Linux-distributioner?
https://itsfoss.com/korora-backslash-stopped/
https://itsfoss.com/korora-backslash-stopped/
Kommentarer2
Hvad skal vi med så mange
Jeg fandt lige et billede af Linux timeline, hvor man kan se at Ubuntu, som er en port af Debian, har sindsygt mange aflæggere, men hvorfor? Ville det ikke være bedre at lægge kræfterne sammen, og så vi kom ned på 20-30 distributioner, som er hamrende effektive, så nye ikke bliver forvirrede over alle de der findes nu?
#1
Nu er det jo ikke fordi
Nu er det jo ikke fordi alle dem der laver deres egen distribution har evnerne til at arbejde på andre distributioner. Flertallet af alle de små distributioner du ser er jo blot forskellige sammensætninger af software kombineret med et tema. Det er jo ikke fordi disse distributioner kommer med noget egentlig nytænkning men de henvender sig til målgrupper som ikke forstår hvordan de skal tage fx Ubuntu og tilpasse den til deres formål. Eller også er der bare dem der synes det er nemmere at tage udgangspunkt i en distribution der er tættere på det mål de går efter (fx ligne Mac OSX mest muligt).
Igen, disse distributioner bruger ofte de samme softwarepakker som eksisterende distributioner og har måske 10-15 pakker der er unikke.
Tag fx de to distributioner som nyheden omtaler. Der er jo ikke tale om distributioner der lukker ned pga. manglende ressourcer men derimod at deres formål ikke længere er nødvendig:
- Korora beskrives som Fedora sammenpakket med ekstra codecs og proprietær software. Men eftersom patentet på MP3 ikke længere er gyldigt så må Fedora nu gerne tilbyde dette codec. Og samtidig er det nok efterhånden ved at være blevet virkelig nemt at installere fx Nvidia drivere ved Fedora så formålet med Korora er forsvundet.
- Backslash Linux er bare kubuntu med et andet tema der minder mere om elementary OS end Mac OSX (deres formål er at ligne Mac OSX). Igen, dette formål er komplet forsvundet siden du nemt kan installere samme tema på Kubuntu eller også bruger du nok elementary OS hvis du går efter Mac OSX oplevelsen. (eller også er der bare ikke nogen der gider halvhjertet forsøg på at efterligne Mac OSX).
Ingen af disse distributioner bidrager synderligt med kompetencer som andre distributioner kan få gavn af og det er skam helt fint. Hvis disse distributioner bare har haft 1 bruger så har de lov til at eksistere i min bog fordi så tjener de et formål. Men lad vær med at tro vi har spildt nyttige ressourcer ved at have mange distributioner. :)