Fra Windows til Linuxprogrammer

Et problem for mange, som vælger at skifte til Linux, er programmer. Hvad skal nu erstatte Microsoft Word, Frontpage og min mediaplayer? Kan Linux afspille mp3? Nedenfor er der en liste over gratis programmer til Linux, som kan erstatte Windows programmerne.

I det følgende vil der blive brugt udtryk som brugergrænseflade. Her refereres der til de mest gængse i form af Gnome og KDE. Det skal bemærkes at KDE programmer kan bruges på Gnome og omvendt, men at de fungerer bedst i deres oprindelige miljø. Med andre ord er en brugergrænseflade et skrivebord, der muliggør interaktion med computeren via ikoner og lignende.

Microsoft Office: Til Linux findes der forskellige alternativer. Det nok mest populære og alsidige program er LibreOffice, men det er imidlertid ikke det eneste. KDE, som er en variant af Linux brugergrænsefladen, har lavet en kontorpakke kaldet Koffice. Har man kun brug for et skrive program, kan man anskaffe sig Abiword. Ligesom Abiword findes der også et enkeltstående regnearkprogram kaldet Gnumeric.

LibreOffice indeholder følgende programmer:
- Writer (skriveprogram)
- Calc (regneark)
- Impress (program til at lave diasshows)
- Draw (tegneprogram)
- Base (databaser)

Koffice (www.koffice.org) inderholder følgende programmer:
- Kword (Skriveprogram)
- Kspread (regneark)
- Kpresenter (program til at lave diasshows)
- Kexi (databaser)
og mange flere...

Microsoft Publisher: I stedet for at anvende Microsoft Publisher, så findes der et gratis alternativ kaldet Scribus (www.scribus.net).

Microsoft Onenote: Dette program kan være svært at finde erstatninger for. Flere har ytret at de ikke syntes Linuxalternativerne tilfredsstiller dem. Ikke desto mindre er det værd at fremhæve programmer som Basket, der i bund og grund kan det samme. Basket spiller desværre ikke særlig godt sammen med officepakkerne på samme måde som Microsoft Onenote gør med Microsoft Office. Ikke desto mindre kan det sagtens organisere noterne på en måde, der gør dem overskuelige.

Microsoft Frontpage: Det kan være svært at finde et tilfredsstillende hjemmesideværktøj til Linux. NVU (www.nvudev.com) er udmærket. Det samme er Kompozer (www.kompozer.net), selvom ingen af dem, kan hamle op med MS Frontpage eller Dreamweaver i funktionalitet. Der sættes et større krav til designerens evne til at anvende og redigerer i scripts. Ikke desto mindre er det ikke umuligt selv for en begynder at få skabt en hjemmeside med disse programmer.

Microsoft Mediaplayer: De fleste aktive brugere af nettet i dag, er mere eller mindre vandt til at bruge en bred pallet af medieafspillere. Mange af disse kan ligeledes findes til Linux. Imidlertid er der en række alternativer til Linux, som er værd at fremhæve. Alternativer som eksempelvis Amarok (amarok.kde.org), Exaile (www.exaile.org), Aqualung (aqualung.factorial.hu/), Mplayer og Kaffeine der sagtens kan udfylde det hul, som Microsoft Mediaplayer efterlader.

Som udgangspunkt understøtter Linux ikke mp3 men i stedet Ogg-Vorbis. Det er imidlertid ikke noget problem at få hentet et codec, som muliggør mp3-afspilning. Forskellen mellem Ogg-Vorbis og mp3 ligger ikke så meget i det tekniske som i pantentet. Ogg-Vorbis er fuldstændigt åbent.

En oversigt med kommentarer findes her: http://www.anewmorning.com/2008/05/21/10-best-linu...

MSN og lignende klienter: Den vidt udbredte og meget populære messenger, MSN, findes heller ikke til Linux. Det gør derimod KMess, emesene, AMSN, Kopete og Pidgin (oprindeligt Gaim), der alle er glimrende alternativer. KMess, emesene og AMSN kan kun bruges på Microsofts MSN netværk mens både Kopete og Pidgin understøtter andre netværk, som eksempelvis AIM og Yahoo.

Microsoft Paint: I forbindelse med mange opgaver så som små runde hjørner på hjemmesider eller simpel grafik til skolen, kan et nemt lile tegneprogram være nødvendigt. Til KDE brugergrænsefladen findes Kolourpaint som er en mere effektiv og raffineret erstatning for Microsofts Paint. Til Gnome, som er en anden brugergrænseflade, findes gpaint.

Browser: I stedet for at anvende Internet Explorer kan man anvende Mozilla Firefox, Seamonkey, Opera, eller Konqueror.

Brænderprogrammer: Ligesom der til Windows findes et utal af brænderprogrammer, så findes der også et utal til Linux. Jeg vil her fremhæve K3b, som er et rigtigt godt alternativ og som udover at kunne brænde de typer medier, du har brug for, så kan det også rippe cder til Ogg-Vorbis format eller til mp3 for den sags skyld. K3b kommer sammen med KDE brugergrænsefladen. Til Gnome findes der Gnome CD Master, Brasero eller Gnomebaker.

Billedbehandling: Der findes også alternativer til de omkostningstunge billedbehandlingsprogrammer fra blandt andet Jasc og Adobe. Hverken Paint Shop Pro (Jasc) eller Photoshop (Adobe) findes til Linux. Til Linux kan man istedet gratis hente og anvende billedbehandlingsprogrammet GIMP (www.gimp.org), der har mange af de samme funktioner som blandt andet Paint Shop Pro.Dansk vejledning i brug af gimp

Digitalkamera: Et rigtig godt program til import og håndtering af billeder er "digiKam". Derudover har det en albumfunktion med redigeringsmuligheder. Det kan hentes via diverse pakkehåndteringsprogrammer som Adept. For at finde kameraet skal man vælge punktet "Importér" og dernæst "Kamera" og "Tilføj Kamera". Her kan du se en liste over kameraer tisluttet computeren. Herefter klikker du på knappen "Autodetektér" i højre side.

PDF-læserer: Adobe Acrobat Reader findes til Linux, men der findes en række alternativer, som er mindst lige så gode. Der i blandt andet Okular (okular.kde.org) anvendes. Den har en række meget anvendelige funktioner, der hjælper brugeren til at "granske" dokumenterne på en måde, der får der til at minde om brugen af overstregningspenne og noter i margenen på almindeligt papir. Derudover findes der KPDF, ePDFViewer og ViewPDF.

Antivirus og andet 'utøj' fra nettet: Den kvikke læser har sikkert bemærket at virusserne ikke har fået nogen prominent placering på denne liste. Dette skyldes at Linux styresystemerne ikke er skydeskive for hovedparten af virusserne på nettet. De fleste producenter af antivirusprogrammer producerer også en pendant til Linux. Spørgsmålet er, om den er nødvendig. Nogle fremhæver at det vil være spild af tid at installere et sådan på et Linux system, mens andre mener, at man bør gøre sit til at forhindre spredning af Windowsvirusser. Der er ikke noget entydigt svar, men faktum er, at Linux ikke er virusproducenternes ynglingsoffer. Du kan følge en debat om emnet her.