Radio på Linux

Det er langt fra en umulighed at høre radio på Linux. Ej heller kan det kaldes besværligt at skaffe sig den nødvendige software. I denne artikel er der lagt særlig vægt på en løsning, der involverer Firefox og MediaPlayerConnectivity. Der er givetvis andre muligheder.

Radio-formater
Radio-formater eller mere korrekt, streaming formater er radioens signal. Blandt de populære formater er afspilningslister (pls og m3u), Apples, Reals og Microsofts patenterede formater.

MediaPlayerConnectivity (MPC) - Firefox
MPC er en udmærket mulighed for konfiguration af Firefox til at åbne diverse streaming formater via afspillere allerede installeret på computeren. Denne kan anskaffes ved at besøge Mozillas hjemmeside for plugins til Firefox (https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/446). Når den er installeret, kan man under funktioner finde MPC, som herfra kan konfigureres. Der er en guide, som er god at køre første gang. Guiden leder efter installerede afspillere, som tilknyttes de forskellige formater.

Afspillere
Amarok er et program, som på mange måder minder om Microsofts Windows Media Player (dog uden video-funktion). Den kan uden problemer håndtere afspilningslister (pls og m3u). Til at håndtere eksempelvis DR's online radioer kan man anvende MPlayer eller VLC. Sidstnævnte er en meget alsidig afspiller, der både kan håndtere Microsofts og Apples formater. Begge afspillere kan også håndtere video, og kan dermed også anvendes i forbindelse med DR's net-tv. Det kan være nødvendigt med et par afspillere - eksempelvis MPlayer og VLC. Både MPlayer og VLC har tillige et plugin, som gør det muligt at afspille direkte i browseren, og dermed gøre MPC overflødigt. Alle afspillere og plugins nævnt i dette afsnit kan anskaffes via Linuxdistributionens pakkehåndteringsprogram.

Med andre ord...
... kan man gøre følgende:
1. Installere MPC via Mozillas hjemmeside
2. Installere de nødvendige afspillere (MPlayer, Amarok og / eller VLC)
3. Via MPC konfigurere Firefox til at åbne formaterne i den og den afspiller

Radioliste med formater
Snake Net Metal Radio (www.snakenetmetalradio.com) – afspilningslister
Danmarks Radio (www.dr.dk) – Microsoft format
BBC (www.bbc.co.uk) – Real format
Deeper Into Music (www.deeperintomusic.net) - Alle formater

Alternativ: Streamtuner
Streamtuner er et program, som gør det muligt at afsøge forskellige net-radiostationer. Samtidig kan det også anvendes til at organisere ens musiksamling. Steamtuner kan hentes med pakkehåndteringsprogrammet samt findes på Streamtuner-siden hos Nongnu.
Skulle man ønske at gemme det, man streamer, kan man installere Streamripper. Har man dette installeret, kan Streamtuner gemme strømmen.

Louis
Louis's picture
Antal: 730
Tilmeldt:
26-12-2007
User is offline
Re: Radio på Linux

Man kan da også bare installere VLC samt VLC Mozilla plugin :)


cubano
cubano's picture
Antal: 3670
Tilmeldt:
31-12-2006
User is offline
1-2-3

prøve


Slettet8
Antal: 106
Tilmeldt:
09-03-2008
User is offline
Enig, men...

Hej Louis
Jeg er fuldstændig enig, jeg har bare ikke kunnet få det til at virke....


mjjzf
mjjzf's picture
Antal: 1595
Tilmeldt:
25-12-2007
User is offline
Re: Radio på Linux

Jeg har brugt Streamtuner en del - og med Streamripper er det nemt at optage fra netradiokanalen.