Linux understøtter flere forskellige filsystemer ligesom Windows 2000 understøtter NTFS og Fat.
Før vi bevæger os specifikt ind i filsystemerne skal vi nok lige forklare hvad et journaliserende filsystem er:
Siden kerne 2.4 har det været muligt at installere Linux på et journaliserende filsystem.
Et journaliserende filsystem har et område på disken(Journal area) som den skriver filer til før den flytter filen til sin destination og holder ved hjælp af en logfil styr på status af disse overførsler.
Det betyder at hvis du var ved at gemme et dokument og strømmen går, vil maskinen ud fra loggen kunne se hvad den var i gang med og gøre det færdigt via Journal area'et .
Endvidere er det ikke nødvendigt at køre et check af filsystemet som vi kender det fra Windows, fordi det er journaliserende er det selv vedligeholdende, det er nok ikke noget stort for dig du kan jo bare tage en kop kaffe mens operativsystemet kikker dine filer igennem, men forestil dig en stor database server med et par terabyte i små spredte filer, det tager lang tid at checke det igennem og et sådant system kan godt være dyrt at have nede tid på.
De mest almindelige Linux filsystemer er :
Ext2 : Extended 2 filsystemet er nok det mest udbredte filsystem i Linux verden, fordi de journaliserende filsystemer er relativt nye, dette er et gennemtestet og hurtigt filsystem.
Ext3 : Extended 3 filsystemet er en overbygning til ext2 som gør det journaliserende, en af ext3's store fordele er at du kan opgradere din ext2 partion til en ext3 uden drifts forstyrelser. Ext3 er et forholdsvis nyt produkt, det er generelt anbefalet at bruge ReiserFS i stedet.
ReiserFS : Dette er også et journaliserende filsystem, det har flere år på bagen end Ext3 og er efterhånden godt gennemtestet.
Disse filsystemer har selvfølgelig indbygget rettigheder på bruger og gruppe niveau.
Det skal nævnes at Linux kan mounte (bruge) næsten alle filsystemer lige fra det der bruges på mainframe til minix over OS/2 til Windows.
Et lidt specielt koncept i forhold til Windows, er swappartitionen. I Windows har man en såkaldt swapfil, som bruges til at lagre midlertidige informationer, hvis der f.eks. ikke er mere fysisk hukommelse (RAM) til rådighed. Dette kan være nødvendigt hvis man kører mange programmer på en gang eller lign. Swapfilen er noget langsommere end den fysiske hukommelse, men er bedre end ingenting.
I Linux har man en swappartition, dvs. et dedikeret område på hardisken der varetager denne funktion. Når du installerer en Linux distributon på din maskine, vælger du at lave en swap partition på f.eks. 256 MB, det er så hvad din Linux har at gøre med. Det har den fordel at du har styr på hvor meget ekstra (langsom) hukommelse dit system har til rådighed - hvor man i Windows godt kan komme ud for at swapfilen vokser abnormt meget.
Vigtigst er det dog at en swappartition arbejder langt mere effektivt end en enkel fil, hvilket giver bedre performance.
23-10-2007
Hmm...mangler der ikke noget.
På min side ender teksten brat med "eller noget" Skal den det?
06-01-2008
Jeg har slettet "eller noget". Det så forkert ud.
25-06-2004
Fejlrettelser der burde overvejes:
ReiserFS er ikke længere ordentligt vedligeholdt, distributioner bevæger sig væk.
EXT3 er gennemtestet, aktivt vedligeholdt og bruges i de fleste distributioner.
Der er under et år imellem introduktionen af de to filsystemer i mainline.
Visse dele af EXT3 bygger på kode der har været længere tid i mainline(EXT2).
01-01-1970
Bill Gates, hvorfor retter du ikke selv?
25-06-2004
Ah, jeg havde ikke set retteknappen! :-) Er det frit for alle at bidrage?
18-05-2003
Sad lige og synes det lød lidt bekendt, indtil det jeg kom i tanke om hvor det stammede fra. Jeg skev en artikelserie her på siden for _mange_ år siden, læs selv om der er ligheds punkter:
http://www.linuxin.dk/node/87
Det værste er at jeg egentlig var lidt uening med forfatteren :-)
25-06-2004
Det forklarer jo en del, når artiklen oprindeligt er fra 2003. Der er sket en smule på FS fronten siden da.
30-12-2007
Dette er en del af en test. Og det var mig der havde tilføjet eller noget.
01-01-1970
He he, da jeg skulle teste Book modulet lavede jeg en hurtig søgning og fandt din artikel Jesper. Men, du er velkommen til at rette den til...
Hov, Jesper, var det ikke din artikel? Del 1 er da
18-05-2003
Tja... Jeg skrev oprindeligt artiklen, men den er da open source. Jeg tror dog jeg ville lave en del om hvis den skulle postes idag :-)
Der er vist en 4, 5 eller 6 artikler fra noget jeg skrev da jeg ville sprede ordet for "nogle" år siden.
Måske skulle vi/jeg forsøge at skrive det om eller skrive det forfra. Jeg er ikke så glad for indholdet, men skrevet er jo skrevet....
./Jesper
01-01-1970
Jesper, jeg ved faktisk ikke hvorfor lige filsystem artiklen står i mit navn. Du får den lige tilbage igen :)
Du kan forøvrigt rette i den, eller i Ny til Linux bogen. Den kan alle rette i (Aleister står for versioneringen).
01-01-1970
Ohh, nu ved jeg. Den seneste der retter i bogen, det er vedkommendes navn der står som forfatter.