• Opret dig
  • Glemt adgangskode

User account menu

  • Artikler
  • Forside
  • Forum
  • Nyheder
  • Log ind
Hjem
LinuxIN.dk

Snak med

Opret dig!

Af Zlitni | 23.10.2013 23:46

Dual-boot, Win 7 og Gnome 3, god idé?

Hjælp generelt
Hej. Jeg er ny herinde og er en nysgerrig windowsbruger, der vil høre om der er ulemper ved eventuelt at have to styresystemer (windows 7 og gnome 3) på sin pc? jeg har prøvet at søge på emnet her på forummet, men fandt ikke noget, og besluttede derfor at oprette denne tråd.
Jeg vil gerne installere Gnome 3, men synes at jeg ønsker en blød start med Linux, hvorfor jeg ønsker at have begge styresystemer installeret.
Jeg er dog lidt bekymret om hvis eksempelvis Windows bliver ramt af virus, hvorvidt dette så påvirker Gnome? og hvad med hastigheden og funktionen, trækker de hinanden ned, eller trækker Windows evt. Gnome ned i hastighed? bliver Gnome ligeså udsat for hackere, og vil windows evt. skabe større udsathed for Gnome (hvis det påvirker?). Har desværre ikke så stor forståelse for selve konstruktionen ift. to styresystemer sammen.

Jeg håber at I vil hjælpe, og jeg glæder mig til at blive en del af Linux' verden. :)

Mvh.
Leonard
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Kommentarer15

# 1

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 24. oktober 2013 kl. 02:22

Permalink

Velkommen til Zlitni.God

Velkommen til Zlitni.

God ide at oprette en tråd, ikke mindst fordi Gnome3 ikke er Linux, men et Linux skrivebordsmiljø. Mange Linux benytter Gnome som desktop environment, men Linux er et operativ system, og Gnome et skrivebordsmiljø.

Der er mange Linux og mange skrivebordsmiljøer, og de opfylder ikke alle samme forventninger, og ikke alle Linux er lige velegnede til dualboot.

Du kan være sikker på at nogle vil hjælpe, men du skal beskrive dine forventninger og behov. Forventer du eksempelvis noget der minder om Windows? Gnome minder om Windows, men valget af Linux er stadig afgørende for en nogenlunde velkendt oplevelse. Der er flere hundrede forskellige Linux.

Hvis Windows rammes af en virus påvirker det ikke Linux, heller ikke på samme computer. Windows malware kan ikke påvirke Linux, Imidlertid er virkeligheden ikke konsistent. Bios malware og cloaked malware kan ikke udelukkes at påvirke alle dualboot systemer.

Det er ikke nødvendigt at installere antivirus på Linux. Ingen af systemerne trækker hinanden ned med dualboot, og du har ikke brug for en software firewall på Linux, hvis du er bag en router.

Dualboot er ikke helt så simpelt. Derfor vil jeg hellere anbefale dig et af to muligheder:

1. Installer linux på en maskine for sig selv. Vælg Linux Mint 13 Maya LTS (Long Term Support). Den bruger Cinnamon skrivebords-miljø, der minder mest om Windows 7 og tidligere.

http://www.linuxmint.com/release.php?id=18

2. Installer VirtualBox på Windows, og installer en Linux på denne virtuelle PC: VirtualBox er gratis, og det er Linux også. Samme er de ca. 35.000 programmer til Linux.

https://www.virtualbox.org/wiki/Screenshots

En virtuel PC emulerer en computers hardware. Fordelen er at du kan installere et andet operativsystem, som eksempelvis Linux, uden det ændrer på din harddisk. Hvis du fortryder kan du blot afinstallere VirtualBox og slette Linux uden at ødelægge din Windows. VirtualBox kræver dog du har RAM nok i din PC.

Installer en Linux 32 bit hvis du kun har 4 GB RAM på din fysiske PC.

Du kan ikke blot slette Linux på dualboot mellem de to operativsystemer. Derfor bør du fortælle din tekniske forståelse, for at undgå misforståelser og lette eventuelle tekniske forklaringer. Har du først installeret dualboot systemer, hænger du på din beslutning.

I de fleste tilfælde kan man godt installere Linux og Windows som dualboot men det skal siges tydeligt, at det forudsætter en vis nørdet tilgang. Fortryder du, eller hvis det går galt, risikere du at skulle om-installere Windows, og derfor er det nødvendigt at du fortæller din tekniske forudsætning. Denne risiko tager du ikke med VirtualBox metoden. Den kræver til gengæld megen RAM.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 2

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 24. oktober 2013 kl. 04:27

Permalink

Jeg vil lige tilføje. Hvis

Jeg vil lige tilføje. Hvis du allerede har vira, eller mistanke om vira på din Windows, er det helt nødvendigt at du får det fjernet før du overvejer videre handling. Blot i tilfælde ...

Du må kun må have et antivirus installeret på Windows. To vil medføre systemfejl. Samme gælder for realtime antispyware. Du må godt have flere antispyware installeret hvis kun højest et af dem er realtime.

Husk at nogle sikkerhedsprogrammer er både antivirus og realtime antispyware.

Mangler du et gratis antivirus til Windows, installer Avira Free. Se bedst i test, læs side 6:

http://www.av-comparatives.org/wp-content/uploads/2013/09/avc_fdt_20130…

  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 3

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af dudsen den 24. oktober 2013 kl. 09:19

Permalink

Det er ikke nødvendigt

#1:
Det er ikke nødvendigt at installere antivirus på Linux. Ingen af systemerne trækker hinanden ned med dualboot, og du har ikke brug for en software firewall på Linux, hvis du er bag en router.


Det er altid en god praksis at have en firewall aktiv eftersom det er set at folk kommer til at implementere IPC over åbne TCP porte, burde ikke værre et problem men der sker underlige ting med intranet og interne firmaaplikationer. Linux har som windows iøvrigt altid en firewall indbygget og flere distibutioner har den aktiv som standard.

Ang dual boot ja hvis du fra starten har partitioneret din disk til det så er det sjældent et problem hvis du følger den rigtige række følge, ie instalere windows først på sin egen partition og derefter bruger en linux installer med support for dualboot(for gnome3 er fedora det åbentlyse valg)

Hvis linux er sat op med krypteret LVM kan vira på windows ikke påvirke linux og med en ukrypteret linux system disk er der kun teoretisk(ie det er ikke set i praksis) muglighed for at in inficeret windows instalation kan påvirke linux.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 4

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af berylmagic den 24. oktober 2013 kl. 13:46

Permalink

Dualboot, hvordan

Jeg vil lige supplere med nogle praktiske bemærkninger om dualboot. Det man sædvanligvis kalder dualboot er, at man på en harddisk med ledig plads (upartitioneret plads) får installeret et styresystem mere. Så lægger der sig i harddiskens 'bootsektion' en menu, der giver et valg imellem flere. De 2 styresystemer har hver sit filsystem, men linux kan dog godt læse i windows filerne, windows kan normalt ikke. Så systemerne er adskilte. Herved er dine bekymringer om virus afsmitning vist besvaret. Virus kan dog godt gemmes i billedfiler og pdf-filer, men linux er stort set immum, alligevel.
Da det nu virker sådan, og der er mulighed for at denne bootmenu ødelægges, så vil jeg hellere bruge en ækvivalent facilitet, som er bios'ens bootmenu imellem flere harddiske. Den ligger med en genvejstast karakteristisk for PC'en. Det er ofte F12, F8, eller ...
Det er en meget stabil boot-menu metode, som bare kræver flere harddiske. Dit optiske drev er også på menu, ligesom indsatte usb-keys eller andre tilsluttede enheder. Det er muligt at installere linux på et sdhc-kort med adapter, eller for den sags skyld et micro sdhc kort (bruges i smartphones, osv.).
Nogle siger, at man med bios'ens boot-menu booter een gang mere. Men det kan jeg altså ikke få øje på. Det er det samme: en menu, og så kommer valgte system.
Windows har jo den kedelige egenskab, at installeres det til sidst eller blot repareres det, så fjerner det enhver bootmenu, der var til dual- eller triple-boot. Herved sættes nybegynderen på en spids opgave med at få den genskabt.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 5

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af Prezioso den 24. oktober 2013 kl. 14:41

Permalink

Og selvfølgelig når man

Og selvfølgelig når man nævner at kører et OS i gennem f.eks. VirtualBox, så skal man huske at nævne at performance, og andre små ting ikke er i samme form som ved en rigtig installation.
Du kan også godt formindre pladsen som windows bruger, hvis den f.eks har fået hele harddisken, det kræver bare at den har ledigplads. Dog husk backup, alt sådan noget kan gå galt.

En anden ting du også kan gøre, hvis du vil starte med at lege, er bare at kører en live disk. F.eks fedora har en, og næsten alle andre store desktop distro'ër har en. Om jeg nødvendigvis vil anbefale fedora til en helt nybegynder, ved jeg dog ikke. Med mindre du er stærk tilltrukket af open source. Dog kan du google hvordan du kan få installeret "normale closed source" programmer. Jeg siger ikke det er svært, men det kan give en begrænsning for nogen.

Men det største spørgsmål er vel mere, hvorfor? Er det for at lege/lære? her er linux jo glimrende. Er det til erstatte windows på lang/kort sigt? her under ville en god ide være at fortælle hvilke programmer du nyder at bruge.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 6

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af berylmagic den 24. oktober 2013 kl. 15:37

Permalink

Et styresystem mere

Det er ofte fristende at se på noget nyt. Måske har du windows 7 (der er udmærket). Der er også windows 8 (og 8.1), der minder lidt om en smartphone. Det gør Gnome 3 vist også. Det er ikke lige mig. Jeg har længe syntes godt om Gnome 2, men nu hvor Gnome 3 trænger sig på, så tror jeg, at jeg ville vælge Cinnamon desktop. Der findes f.eks. en Cinnamon udgave af Mint (www.linuxmint.com). Det er vigtigt at vælge en linux distro (se evt. distrowatch.com hvor mange der er), hvor der er et godt forum. Det gælder de fleste store distroer, som Ubuntu, Mint, osv.
Det forum skal du bruge til al den hjælp du behøver til opsætning af grafik, wifi, printer (CUPS), osv. Det er ikke sikkert det hele spiller med din hardware. Du kan sagtens komme ud for, at omtalte live-udgaver, der skulle kunne boote uden at installere rigtigt, ikke vil boote hos dig. Dette er desværre blevet mere og mere almindeligt de senere år. Det er fordi din hardware spiller ind. Så det bør man lige have i baghovedet. Men har du en Intel CPU, intel chipset, og intel grafikkort, så spiller det nok. Så vælg den rigtige computer at lege med.
Ja, OSX er jo desværre ret svært at installere på en PC. Men der findes også linux'er der eftergør OSX. F.eks. Pear, http://pearlinux.fr/
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 7

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af Zlitni den 29. oktober 2013 kl. 12:32

Permalink

Tusinde tak!! :)

Vil dels havs noget der minder om windows, som ikke er for fjernt, men dels noget nyt. Jeg husker ikke hvilken version jeg så på et tidspunkt, men det så ikke tiltalende ud, for det mindede for meget om windows. Så det er i høj grad for at få indblik i en helt ny verden. Hvis jeg skal være ærlig, ville noget der minder om en kombi af mac, win og linux heller ikke være i vejen.
Har prøvet dual-boot før, husker bare ikke hvordan det påvirkede (eller ikke påvirkede) systemerne. For ca. 10 år siden prøvede jeg med Red Hat, men blev skræmt godt og grundigt væk. Nu har jeg op til flere gange prøvet Gnome 3 hos en kammerat, og er solgt. Det er næsten endegyldigt besluttet at det bliver Gnome 3.
Jeg har ikke de vilde ram, og jeg er klar over at man er nødt til at geninstallere win hvis man ikke ønsker dual-boot. Ingen virtual box her, det er endegyldigt besluttet.
Når jeg vil lave dual-boot, har jeg i sinde at geninstallere win, for at både linux og win er helt clean fra starten, så det bliver også en frisk (gen)start for win ;)
Jeg har fået svar på mine spørgsmål, og siger mange tak for hjælpen. :D glæder mig til at blive en del af forummet efterfølgende, og sætter meget pris på Jeres svar.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 8

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 29. oktober 2013 kl. 14:33

Permalink

Når jeg vil lave

#7: Når jeg vil lave dual-boot, har jeg i sinde at geninstallere win, for at både linux og win er helt clean fra starten, så det bliver også en frisk (gen)start for win ;)

Okay. Du skal starte med install af Windows, og under installationen partitionere harddisken. Windows partitionen bør tildeles mindst 128 GB alt efter hvad du vil bruge den til. Store spil kræver mere plads. Linux kræver langt mindre plads. Den kan nøjes med 30 - 40 GB, igen alt efter hvad du vil bruge Linux til. Du kan med fordel oprette en tredje NTFS formateret data-partition Det vil sikre at både Windows og Linux kan se og skrive til data-partitionen. Windows kan ikke se og læse Linux EXT formaterede filsystem.

Når det er gjort, skal du installere Linux. Du skal installere i nævnte rækkefølge (Win > Linux) fordi Linux bootloader overtager Windows bootloader. Gør du det omvendt kan Windows ikke startes, fordi den ikke vises under opstarten. Det er også grunden til at du ikke uden videre kan slette Linux uden at geninstallere Windows.

Mangler du oplysninger på de mange forskellige Linux?

Hvis du gør, kan du indhente info fra distrowatch. Der er meget læsning, og som nævnt mange skrivebordsmiljøer. Lidt nede til højre på distrowatch finder du Page Hit Ranking. Den indikere hvilke Linux der er mest populære. Distrowatch fortæller ikke hvilke Linux der i realiteten er mest brugte og med bedste support. Den er kun vejledende. men du bør have med i betragtning hvilke Linux der er bedst supporteret. Det er en vigtigere parametre end valg af skrivebordsmiljø.

Jeg vil gerne generelt advare imod Rolling realises, og aggressivt opdaterede kerne Linux. De er mest for øvede. Jeg ville vælge en LTS (Long Term Support) distribution. De er mere begyndervenlige.

http://distrowatch.com/index.php?dataspan=52
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 9

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af Prezioso den 29. oktober 2013 kl. 19:53

Permalink

Du skal installere i

#8: Du skal installere i nævnte rækkefølge (Win > Linux) fordi Linux bootloader overtager Windows bootloader. Gør du det omvendt kan Windows ikke startes, fordi den ikke vises under opstarten.

Linux der ikke kan starte :D

#8: Jeg vil gerne generelt advare imod Rolling realises, og aggressivt opdaterede kerne Linux. De er mest for øvede. Jeg ville vælge en LTS (Long Term Support) distribution. De er mere begyndervenlige
Her tror jeg at jeg ville sige lige omvendt. Oftest fordi ikke rolling realises, er der oftest problemer med at opgradere. Som de fleste gerne vil.
Eller også er man ude i at skulle reinstall sin distro. Men selvfølgelig, hvis det kun er de øvede der bruger det, har de jo selvfølgelig en fordel og dermed løser problemerne selv. Men oftest er det som kræves for at få noget til at lykkes, at have viljen til at læse før man gør. (Ikke altid jeg får gjort dette selv :D
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 10

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 30. oktober 2013 kl. 05:40

Permalink

Linux der ikke kan

#9: Linux der ikke kan starte :D

Ja selvfølgelig. Det var det jeg mente ;-)

Angående Rollings vs LTS, så er der jo langstidssupport på LTS, men det skal også være en LTS. Det er korrekt at Linux der ikke er LTS eller Rollings skal geninstalleres oftere. Som #0 også selv siger, så er en clean install bedre end en opgradering. Sådan er det også på Windows.

Der er forskel på Rollings. LMDE opfører sig ikke lige så stabilt som PCLos, men fælles for dem er at de alligevel skal geninstalleres med jævne mellemrum. Det er her jeg synes LTS er de mest stabile, men det er heller ikke entydigt. Ubuntu LTS semi-opgraderer kernel (små kerneopgraderinger). Mint LTS opgraderer slet ikke kernen, og det er Linux med de store kerneopgraderinger der oftes knækker ting..

Og sådan kan man blive ved, og det kan hurtigt blive for meget for nybegynderen. Derfor synes jeg det er bedst til en Linux nybegynder, eller rettere, det jeg finder bedst at anbefale, at holde sig til LTS. Det er også det der minder mest om vanerne fra Windows. For nogle giver det en bedre oplevelse at tage forskellene lidt af gangen.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 11

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af mjjzf den 30. oktober 2013 kl. 11:49

Permalink

Hvis Windows rammes af

#1: Hvis Windows rammes af en virus påvirker det ikke Linux, heller ikke på samme computer. Windows malware kan ikke påvirke Linux, Imidlertid er virkeligheden ikke konsistent. Bios malware og cloaked malware kan ikke udelukkes at påvirke alle dualboot systemer.
Hvordan når du til den konklusion? Malware kan da påvirke bootloaderen, for eksempel, og selv om Windows ikke kan gå ind på filsystemet, kan den sagtens gøre noget på partitionsniveau.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 12

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 30. oktober 2013 kl. 17:51

Permalink

Hvordan når du til den

#11: Hvordan når du til den konklusion? Malware kan da påvirke bootloaderen, for eksempel, og selv om Windows ikke kan gå ind på filsystemet, kan den sagtens gøre noget på partitionsniveau.

Ja, og det er da også det jeg skriver. Malware til windows er ikke kompatibel med Linux, men der er undtagelsen der bekræfter reglen. Som kontekst er malware til windows og linux to forskellige ting der ikke er kompatible, og så undtagelserne.

Macro vira til MS Office kan sprede sig på windows, mac og linux, og java malware kan smitte en printer osv, men jeg synes det er way out of topic for en nybegynder. Det forvirrer mere end det gavner, og bliver aktuelt hvis det endelig skulle ske.

Først og fremmest handler det om en velegnet linux til dualboot, og effektiv antimalware til windows. Til sidstnævnte er AVIRA Free antivirus og Malwarebytes Antimalware Pro, eventuelt Comodo Free Firewall, samt nogle andre værktøjer til at fjerne browser highjackers (AdwCleaner) og lignende fra windows.

Antivirus til Linux er ikke vigtig. Skidtet kommer ind fra Windows.

https://www.avira.com/en/download/product/avira-free-antivirus

http://www.malwarebytes.org/products/malwarebytes_free/

http://personalfirewall.comodo.com/

http://www.bleepingcomputer.com/download/adwcleaner/dl/125/
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 13

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af Prezioso den 30. oktober 2013 kl. 19:53

Permalink

Der er forskel på

#10: Der er forskel på Rollings. LMDE opfører sig ikke lige så stabilt som PCLos, men fælles for dem er at de alligevel skal geninstalleres med jævne mellemrum. Det er her jeg synes LTS er de mest stabile, men det er heller ikke entydigt. Ubuntu LTS semi-opgraderer kernel (små kerneopgraderinger). Mint LTS opgraderer slet ikke kernen, og det er Linux med de store kerneopgraderinger der oftes knækker ting..

Prøv gentoo, arch eller lign. :)


#10: Sådan er det også på Windows.
Don't you ever compare windows with linux that way! :D

Men skal ikke kunne snakke for meget om, For mig virker det bare.. ensomt at bruge en ikke-rolling distro når det er en mulighed, og så vidt muligt stabilt :-)
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 14

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 30. oktober 2013 kl. 20:53

Permalink

Don't you ever compare

#13: Don't you ever compare windows with linux that way! :D

Hæ hæ. Okay, men det er man nok nødt til at forvente at nybegyndere gør. Jeg har ønske om at tage hensyn til begynderes forventninger og referancer. Hverken Arch eller Gentoo er helt hvad jeg tror en nybegynder og/eller teknisk uinteresseret forventer. Ikke med mindre de eksplicit udtrykker interessen.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 15

11 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 3. november 2013 kl. 20:28

Permalink

Vil dels havs noget der

#7: Vil dels havs noget der minder om windows, som ikke er for fjernt, men dels noget nyt. Jeg husker ikke hvilken version jeg så på et tidspunkt, men det så ikke tiltalende ud, for det mindede for meget om windows. Så det er i høj grad for at få indblik i en helt ny verden. Hvis jeg skal være ærlig, ville noget der minder om en kombi af mac, win og linux heller ikke være i vejen.

Det kan du godt få opfyldt. Det har ikke så meget med hvilken Linux du vælger som dit valg af skrivebords miljø. Du kan se nogle eksempler herunder, med Cinnamon og Cairo Dock, der både minder om Mac og Windows her installeret på Ubuntu 12.04.

Vil du gøre det nemmest for dig selv med Cinnamon, så installer Linux Mint 13 LTS der er født med Cinnamon, men Cinnamon kan udmærket installeres på andre Linux.

https://db.tt/f5PlARVt

https://db.tt/p53JsEUx

Et par korte videos (MP4) Afspilles bedst med Google Chrome:

https://db.tt/a8F3ciFE

https://db.tt/jK42JGAi
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Svar søges

llumos Unix-operativsystem, 0
Den er go 0
14. februar = I Love Free Software Day 0
Lokal fil-deling - for de dovne. 0
Linux fra begynder til professionel af O'Reilly 0

Seneste aktivitet

En snak om Linux-kompatibel software 7
Nulstilling af adgangskode 6
Virtuel maskine? 2
PCLinuxOS 27
Gode anmeldelser Zorin OS 17.3 3
Open Source-eksperimentet 3
"Intet realistisk alternativ" - mig i r*ven 15
Ingen Mint 5
Linux App Store Flathub når 3 milliarder downloads 2
Digitaliseringsministeriet sætter gang i pilotprojekt om digital suverænitet 3
Mest sikker webbrowser 5
Firefox 2
Privatbeskeder 7
Backup/synkronisering? 3
BigLinux 5
Chatgpt satire 1
Læsning af databasefil i Firefox 2
Vanilla OS 15
Pepsi Challenge 4
Linuxin er nu migreret til Drupal 11 13

© 2025 Linuxin og de respektive skribenter

Oprettet og drevet af nørder siden 2004 !