Pardus Linux 2009
Pardus Linux 2009.
Skønt jeg mest bruger Gnome, har jeg i nogen tid været på jagt efter en distribution med KDE4.xx.
Kravene er egentlig ret simple. Jeg skal kunne surfe på internettet, jeg skal kunne bruge officepakker, både OpenOffice og den nye Koffice og jeg skal kunne lave noget billedbehandling. Dette betyder, at jeg også skal kunne printe og scanne. Samtidig skal jeg også kunne afspille musik, rippe og encode CD'er samt optage vinylplader.
Det burde jo ikke være så svært at finde en Linux distribution med KDE4, der er stabil og som kan disse simple krav, som ikke er noget problem i nogen som helst nogenlunde up-to-date Gnome installation.
Det har dog i praksis vist sig at være noget problematisk. Jeg har min ASUS Pundit computer mistænkt for ikke at kunne lide KDE4. Der har været problemer, hver gang jeg har installeret en KDE4 dist. OpenSuse er blevet spoleret et par genge under opdateringer, og hvis jeg sætter den op med en brugbar klassisk menu. Jeg havde en Mandriva 2009.1 kørende i nogen tid, men den lavede også kludder, hver gang der var større opdateringer. Jeg har prøvet en Mepis med KDE 4.1, men der bar præg af ikke at være community supported, og både Mandriva og Mepis havde problemer med at afspille musik CD'er.
Senest har jeg prøvet at installere den nye Mint KDE, men to installationsforsøg er begge endt med, at installationsprogrammet crashede ved 17 %. Dernæst installerede jeg Sidux 2009 med KDE 4.2, og det er virkelig en flot og tiltalende distribution, baseret på Debian sid. Det er nærmest eksperimentel software, og det betyder, at opgraderinger skal foretages med yderste forsigtighed. Alligevel gik det galt mange gange, og installationen blev totalt ubrugelig. Jeg blev nødt til at overskrive den igen, og det var jeg egentlig ked af, for i Sidux fungerede min nye Canon scanner bare uden vrøvl, og uden at installere Canons drivere.
Sidst har jeg nu installeret den tyrkiske distribution Pardus 2009.2 på min computer. Pardus er blevet meget rosende omtalt i flere tests og også på Linuxin. Pardus fås vist endnu ikke som live-CD, så jeg måtte bare tage chancen og håbe på, at min tvivlsomme hardware ville kendes ved den.
Jeg har 3 Linux installationer på min harddisk, og det skulle jeg gerne blive ved med at have, så jeg valgte manuel opsætning af harddisken. Jeg er vant til at have en fælles /boot partition til mine Linux installationer, men den mulighed kunne jeg ikke få i Pardus installeren. Det var ikke muligt at tage en partition i brug uden at formattere den, og det kunne slet ikke komme på tale. Heldigvis viste det sig, at man kunne undlade at installere en bootloader, og det var en udmærket løsning, så kunne jeg selv tilføje bootoplysningerne i min gamle menu.lst.
Det viste sig dog at være problematisk, men mest fordi, jeg ikke så mig for. Først efter tredie forsøg opdagede jeg, at jeg bare havde rettet kernel versionen, så der stod vmlinuz-2.6.30.1-123, men Pardus kalder den kernel-2.6.30.1-123.
Installationen forløb derudover som forventet og tog vel ca. 20 minutter. Efter første boot startes konfigurationsprogrammet Kaptan. Kaptan er sikkert et udmærket program og en god ide, men hvorfor skal man tage stilling til udseendet af desktop vinduer, ikoner og lignende, før man overhovedet har haft lejlighed til at se, hvad Pardus har at byde på. Og hvorfor er netværket ikke sat op automatisk? Man skal vælge sprog, tastaturlayout og tidszone, inden har har adgang til internettet. Når man bestiller dansk, prøver den at downloade ekstra pakker. Det var sådan, jeg fandt ud af, at der ikke var adgang til internettet. Og selv om man kan vælge dansk som sprog, viser den ved hver efterfølgende boot følgende meddelelse: Unknown language option 'da'.
En anden irriterende ting er de dårlige fonte. Jeg har prøvet at ændre systemfont og størrelse, men det har tilsyneladende ingen virkning. I alle programvinduer og på websites bliver de bogstaver, der står foran er y eller et v delvist ødelagt, så det kan være svært at læse, hvad der skal stå. På websites hjælper det lidt at fjerne fluebenet i Firefox-> Preferences 'Allow pages to choose their own fonts, instead of my selections above', men det er langtfra nok.
Programudvalget er noget anderledes, end man er vant til i en Linux distribution, men det skal Pardus nu ikke høre nogen kritik for. Der er ellers i menupunktet Redskaber en del småprogrammer, som jeg aldrig nogen sinde vil få brug for. Er der nogle programmer, man savner, kan man jo bare installere dem, hvis de altså er at finde i pakkesyatemet.
Her kommer vi så til det, der vel nok er Pardus's største svaghed: Det begrænsede pakkeudvalg i forhold til de største distributioner. Pardus er jo en helt selvstændig Linux distribution med deres eget pakkesystem Pisi. Pisi har en grafisk brugerflade, der minder noget om andre brugerflader til den slags systemer. Den er noget mere enkel end Synaptic, og der er da også funktioner, man savner, f.eks. kan man kun se pakkerne i grupper, men ikke vælge alle på een gang. Man kan dog udføre det væsentlige: Tilføje og fjerne pakker. Men ellers kender jeg ikke nok til Pisi til at kunne give en kvalificeret bedømmelse.
At det er en svaghed med Pardus's eget pakkesystem i stedet for et meget udbredt, fik jeg belyst, da jeg forsøgte at installere drivere til min nye Canon multifunktionsprinter PIXMA MP540. Canon har to forskellige pakker med Linux drivere til denne maskine, en .deb version til Debian baserede distributioner, og en .rpm version til Rpm distributionerne. Begge pakker indeholder faktisk også en tarball, så man selv kan compilere sine drivere til printeren og scanneren. Jeg læste pakkernes installationsvejledninger og kunne hurtigt se, at jeg skulle installere pakkerne autoconf og automake, men de var også umiddelbart tilgængelige i Pisi. Forsøgene på at configurere og installere førte dog bare til alenlange meddelelser om fejl og mangler, som jeg ikke forstod ret meget af, så da jeg allerede på det tidspunkt vidste, at Pardus ville få en begrænset levetid på min computer, opgav jeg yderligere forsøg på at installere printer og scanner.
Selv om jeg her har påpeget en del uhensigtsmæssigheder, så er Pardus alligevel en distribution, der efterlader et positivt helhedsindtryk. Den ser generelt nydeligt ud, selv om jeg da hurtigt ville blive træt af de tilgængelige baggrundsbilleder, og få installeret nogle andre. Det er en af de distributioner, jeg har prøvet, der har haft bedst styr på KDE 4. Den kan finde ud af at mounte audio-CD'er og afspille dem i indtil flere applicationer. Den kan også spille mp3 filer og den kan vise filmklip på youtube.com.
På trods af, at der er en del ting, jeg finder uhensigtsmæssige, og at den er for speciel til at blive en rigtig mainstream distribution, så er Pardus da en ganske udmæket Linux distribution, og hvis jeg havde været tyrker, så havde jeg da været stolt af den.
Kaj Rasmussen
Skønt jeg mest bruger Gnome, har jeg i nogen tid været på jagt efter en distribution med KDE4.xx.
Kravene er egentlig ret simple. Jeg skal kunne surfe på internettet, jeg skal kunne bruge officepakker, både OpenOffice og den nye Koffice og jeg skal kunne lave noget billedbehandling. Dette betyder, at jeg også skal kunne printe og scanne. Samtidig skal jeg også kunne afspille musik, rippe og encode CD'er samt optage vinylplader.
Det burde jo ikke være så svært at finde en Linux distribution med KDE4, der er stabil og som kan disse simple krav, som ikke er noget problem i nogen som helst nogenlunde up-to-date Gnome installation.
Det har dog i praksis vist sig at være noget problematisk. Jeg har min ASUS Pundit computer mistænkt for ikke at kunne lide KDE4. Der har været problemer, hver gang jeg har installeret en KDE4 dist. OpenSuse er blevet spoleret et par genge under opdateringer, og hvis jeg sætter den op med en brugbar klassisk menu. Jeg havde en Mandriva 2009.1 kørende i nogen tid, men den lavede også kludder, hver gang der var større opdateringer. Jeg har prøvet en Mepis med KDE 4.1, men der bar præg af ikke at være community supported, og både Mandriva og Mepis havde problemer med at afspille musik CD'er.
Senest har jeg prøvet at installere den nye Mint KDE, men to installationsforsøg er begge endt med, at installationsprogrammet crashede ved 17 %. Dernæst installerede jeg Sidux 2009 med KDE 4.2, og det er virkelig en flot og tiltalende distribution, baseret på Debian sid. Det er nærmest eksperimentel software, og det betyder, at opgraderinger skal foretages med yderste forsigtighed. Alligevel gik det galt mange gange, og installationen blev totalt ubrugelig. Jeg blev nødt til at overskrive den igen, og det var jeg egentlig ked af, for i Sidux fungerede min nye Canon scanner bare uden vrøvl, og uden at installere Canons drivere.
Sidst har jeg nu installeret den tyrkiske distribution Pardus 2009.2 på min computer. Pardus er blevet meget rosende omtalt i flere tests og også på Linuxin. Pardus fås vist endnu ikke som live-CD, så jeg måtte bare tage chancen og håbe på, at min tvivlsomme hardware ville kendes ved den.
Jeg har 3 Linux installationer på min harddisk, og det skulle jeg gerne blive ved med at have, så jeg valgte manuel opsætning af harddisken. Jeg er vant til at have en fælles /boot partition til mine Linux installationer, men den mulighed kunne jeg ikke få i Pardus installeren. Det var ikke muligt at tage en partition i brug uden at formattere den, og det kunne slet ikke komme på tale. Heldigvis viste det sig, at man kunne undlade at installere en bootloader, og det var en udmærket løsning, så kunne jeg selv tilføje bootoplysningerne i min gamle menu.lst.
Det viste sig dog at være problematisk, men mest fordi, jeg ikke så mig for. Først efter tredie forsøg opdagede jeg, at jeg bare havde rettet kernel versionen, så der stod vmlinuz-2.6.30.1-123, men Pardus kalder den kernel-2.6.30.1-123.
Installationen forløb derudover som forventet og tog vel ca. 20 minutter. Efter første boot startes konfigurationsprogrammet Kaptan. Kaptan er sikkert et udmærket program og en god ide, men hvorfor skal man tage stilling til udseendet af desktop vinduer, ikoner og lignende, før man overhovedet har haft lejlighed til at se, hvad Pardus har at byde på. Og hvorfor er netværket ikke sat op automatisk? Man skal vælge sprog, tastaturlayout og tidszone, inden har har adgang til internettet. Når man bestiller dansk, prøver den at downloade ekstra pakker. Det var sådan, jeg fandt ud af, at der ikke var adgang til internettet. Og selv om man kan vælge dansk som sprog, viser den ved hver efterfølgende boot følgende meddelelse: Unknown language option 'da'.
En anden irriterende ting er de dårlige fonte. Jeg har prøvet at ændre systemfont og størrelse, men det har tilsyneladende ingen virkning. I alle programvinduer og på websites bliver de bogstaver, der står foran er y eller et v delvist ødelagt, så det kan være svært at læse, hvad der skal stå. På websites hjælper det lidt at fjerne fluebenet i Firefox-> Preferences 'Allow pages to choose their own fonts, instead of my selections above', men det er langtfra nok.
Programudvalget er noget anderledes, end man er vant til i en Linux distribution, men det skal Pardus nu ikke høre nogen kritik for. Der er ellers i menupunktet Redskaber en del småprogrammer, som jeg aldrig nogen sinde vil få brug for. Er der nogle programmer, man savner, kan man jo bare installere dem, hvis de altså er at finde i pakkesyatemet.
Her kommer vi så til det, der vel nok er Pardus's største svaghed: Det begrænsede pakkeudvalg i forhold til de største distributioner. Pardus er jo en helt selvstændig Linux distribution med deres eget pakkesystem Pisi. Pisi har en grafisk brugerflade, der minder noget om andre brugerflader til den slags systemer. Den er noget mere enkel end Synaptic, og der er da også funktioner, man savner, f.eks. kan man kun se pakkerne i grupper, men ikke vælge alle på een gang. Man kan dog udføre det væsentlige: Tilføje og fjerne pakker. Men ellers kender jeg ikke nok til Pisi til at kunne give en kvalificeret bedømmelse.
At det er en svaghed med Pardus's eget pakkesystem i stedet for et meget udbredt, fik jeg belyst, da jeg forsøgte at installere drivere til min nye Canon multifunktionsprinter PIXMA MP540. Canon har to forskellige pakker med Linux drivere til denne maskine, en .deb version til Debian baserede distributioner, og en .rpm version til Rpm distributionerne. Begge pakker indeholder faktisk også en tarball, så man selv kan compilere sine drivere til printeren og scanneren. Jeg læste pakkernes installationsvejledninger og kunne hurtigt se, at jeg skulle installere pakkerne autoconf og automake, men de var også umiddelbart tilgængelige i Pisi. Forsøgene på at configurere og installere førte dog bare til alenlange meddelelser om fejl og mangler, som jeg ikke forstod ret meget af, så da jeg allerede på det tidspunkt vidste, at Pardus ville få en begrænset levetid på min computer, opgav jeg yderligere forsøg på at installere printer og scanner.
Selv om jeg her har påpeget en del uhensigtsmæssigheder, så er Pardus alligevel en distribution, der efterlader et positivt helhedsindtryk. Den ser generelt nydeligt ud, selv om jeg da hurtigt ville blive træt af de tilgængelige baggrundsbilleder, og få installeret nogle andre. Det er en af de distributioner, jeg har prøvet, der har haft bedst styr på KDE 4. Den kan finde ud af at mounte audio-CD'er og afspille dem i indtil flere applicationer. Den kan også spille mp3 filer og den kan vise filmklip på youtube.com.
På trods af, at der er en del ting, jeg finder uhensigtsmæssige, og at den er for speciel til at blive en rigtig mainstream distribution, så er Pardus da en ganske udmæket Linux distribution, og hvis jeg havde været tyrker, så havde jeg da været stolt af den.
Kaj Rasmussen
Kommentarer6
Re: Pardus Linux 2009
Re: Pardus Linux 2009
Men:
"Forsøgene på at configurere og installere førte dog bare til alenlange meddelelser om fejl og mangler, som jeg ikke forstod ret meget af"
Du er vel klar over at ovenstående er ganske normal procedure når man compiler ting selv, ikke? At man mangler libdit og libdat. Du kan sagtens sidde i et godt stykke tid og køre ./configure om og om igen for at få at vide hvad du _nu_ mangler. Det er ikke en Pardus ting, og da slet ikke en PiSi ting. :)
Re: Pardus Linux 2009
http://danlynch.org/blog/2009/08/pardus2009/
Han lever nærmest af at anmelde linux-versioner, et fornuftigt valg, når nu der er flere hundrede. Men måske en mærkelig levevis, at sjufte uafbruft, som det kaldes.
#0:
Bruger pardus ikke CUPS til opsætning af printer ? Det plejer der da ikke at være problemer med.
Re: Pardus Linux 2009
#2 marx
Jeg er ganske klar
Jeg er ganske klar over, at der kan komme mange advarsler og andre meddelelser, når man compilerer sådanne programmer.
Jeg skriver også, at jeg opgav at gå videre med det, fordi jeg fandt det formålsløst, da Pardus formentlig ikke bliver så gammel på min PC.
En inkarneret Pardus bruger ville sikkert kunne gøre det.
#3
Jeg ved godt, at der er mange her, der ikke har så høje tanker om mine evner med en computer. Det har mest været KDE4, jeg har haft problemer med, og mine besøg på f.eks. Mandrivas forum det sidste års tid har altså afsløret, at jeg langt fra er den eneste.
#4
Jeg kendte godt til den anmeldelse af Pardus, men faktisk havde jeg indtil nu kun læst konklusionen. Nu har jeg læst den helt, og der er da ikke så stor forskel på hans og på min opfattelse. Måske er jeg ikke helt så positivt indstillet, som Dan Lynch er. Hans betragtninger omkring Pisi er jeg helt enig i. Med hensyn til Kaptan er jeg ikke så positiv, som han er. Jeg fandt det lidt irriterende at skulle tage stilling til udseendet på det tidlige tidspunkt. Men smag og behag er jo forskellig.
Jo Pardus bruger Cups til printeradministration, men deres driverudbud er langt mindre end i andre distributioner. Men ret skal være ret, andre dists med flere drivermuligheder kender heller ikke Canon MP540, men i rpm og deb systemer er det meget let at installere Canons egne drivere.
#5
Jo den computer har irriteret mig, lige siden jeg købte den for godt 3 år siden. Men jeg er af den type, der vægrer mig ved at smide noget ud, der fungerer. Men den er altså usædvanligt læge om at starte op, og den har altid givet fejlmeddelelsen: Intel CPU Ucode loading error.
Jeg overvejer at prøve med en BIOS opdatering.
Men generelt synes jeg da, at jeg er overvejende positiv overfor Pardus.
Kaj
Re: Pardus Linux 2009