• Opret dig
  • Glemt adgangskode

User account menu

  • Artikler
  • Forside
  • Forum
  • Nyheder
  • Log ind
Hjem
LinuxIN.dk

Snak med

Opret dig!

Af mjjohansen | 09.08.2005 00:10

Kalenderprogrammet Pal

Artikel
Vi kan jo godt lide kommanolinien. Ja, vi kan. Som indehaver af det, der med et venligt ord kaldes en low-end-PC (ja, der er også andre ord for det), gør man jo, hvad man kan, for at finde programmer, der kører nemt og glat fra kommandolinien. Denne gang er det så et kalenderprogram.
Kalenderprogrammet Pal er (mildest talt) inspireret af det gamle Unix-program Cal. Jeg skulle mene, at det stadig følger med i de forskellige Linux-distributioner. Sidstnævnte program viste som udgangspunkt grafisk samme kalendermåned, men også med mulighed for andre eller flere - eller et helt år efter eget valg. Det er et meget praktisk program, hvis du bare vil have overblik over måneden og ikke skal bruge kalenderen til at skrive aftaler ind i. Det bliver så muligt med Pal.
Opsætning er enkel. Download, kompilér. Første gang man kører programmet, oprettes der en skjult mappe og en konfigurationsfil: ~/.pal/pal.conf. Når man kører programmet får man en skærm i stil med denne > http://www.leetness.dk/grphcs/pal-1.png
Når man tager fat i opsætningsfilen, er der interessante muligheder. Der følger nogle standard-kalenderfiler med. De er placeret i /usr/share/pal: En kristen kalender med jul, påske, pinse og så videre; en kalender med historiske begivenheder; en kalender med kendte menneskers fødsels- og dødsdag; en kalender med historiske begivenheder i computerverdenen; en kalender med Ringenes Herre-begivenheder (på denne dato begav de sig ind i Morias Miner)... list af hvert. Disse kalendere ligger i programmets .pal-format. Det er ret enkelt at se sig ud af, hvis man vil lave sin egen i editor. Det kommenteres naturligvis i den udmærkede man-fil.
Pal.conf er ret nem at sætte op. Deri opgiver man, hvilke kalendere man vil inkludere i sin oversigt - og hvordan. Kig for eksempel på dette skærmbillede > http://www.leetness.dk/grphcs/pal-2.png - her kan man se, at der er påført begivenheder fra "History"- og "Birth/Death"-kalenderne, udover min egen kalender "Mortens begivenheder". Jeg har sat den
øverste kalender til kun at markere events fra min egen kalender, for ellers vil de historiske kalendere insistere på, at der er vigtige ting, jeg skal huske hver dag (og sådan er mit liv ikke indrettet). Det er også i pal.conf, man sætter kalenderen til at starte med mandag i stedet for søndag.
Hvis man vil oprette en ny event, ændre eller slette en, der er der i forvejen - så kan det gøres med kommandien pal -m. Der viser sig en "manage events"-dialog, som det ses på dette skærmbillede > http://www.leetness.dk/grphcs/pal-3.png. Hvis man finder det nemmere at gøre det med en editor, kan man kigge en gang på standardformatet i kalenderne fra /usr/share/pal. Hvor éns kalenderfil placeres er uden den store betydning, fordi den angives i pal.conf.
Jeg er kun lige begyndt at bruge dette program, men jeg synes godt om det. Jeg har indsat nogle alias i .bashrc:


alias week="pal -r 7"


- Så jeg får en oversigt for de næste 7 dage, når jeg taster 'week', og
alias event="pal -m"
- så jeg får "manage event"-dialogen frem. Men det er jo efter smag og behag.
Programmet er udgivet under GPL.

Pal webside:
http://palcal.sourceforge.net/
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Kommentarer

Svar søges

llumos Unix-operativsystem, 0
Den er go 0
14. februar = I Love Free Software Day 0
Lokal fil-deling - for de dovne. 0
Linux fra begynder til professionel af O'Reilly 0

Seneste aktivitet

Gode anmeldelser Zorin OS 17.3 8
Open Source-eksperimentet 5
En snak om Linux-kompatibel software 7
Nulstilling af adgangskode 6
Virtuel maskine? 2
PCLinuxOS 27
"Intet realistisk alternativ" - mig i r*ven 15
Ingen Mint 5
Linux App Store Flathub når 3 milliarder downloads 2
Digitaliseringsministeriet sætter gang i pilotprojekt om digital suverænitet 3
Mest sikker webbrowser 5
Firefox 2
Privatbeskeder 7
Backup/synkronisering? 3
BigLinux 5
Chatgpt satire 1
Læsning af databasefil i Firefox 2
Vanilla OS 15
Pepsi Challenge 4
Linuxin er nu migreret til Drupal 11 13

© 2025 Linuxin og de respektive skribenter

Oprettet og drevet af nørder siden 2004 !