De forskellige filsystemer.
Linux understøtter flere forskellige filsystemer ligesom Windows 2000 understøtter NTFS og Fat.
Før vi bevæger os specifikt ind i filsystemerne skal vi nok lige forklare hvad et journaliserende filsystem er :
Siden kerne 2.4 har det været muligt at installere Linux på et journaliserende filsystem.
Et journaliserende filsystem har et område på disken(Journal area) som den skriver filer til før den flytter filen til sin destination og holder ved hjælp af en logfil styr på status af disse overførsler.
Det betyder at hvis du var ved at gemme et dokument og strømmen går, vil maskinen ud fra loggen kunne se hvad den var i gang med og gøre det færdigt via Journal area'et .
Endvidere er det ikke nødvendigt at køre et check af filsystemet som vi kender det fra Windows, fordi det er journaliserende er det selv vedligeholdende, det er nok ikke noget stort for dig du kan jo bare tage en kop kaffe mens operativsystemet kikker dine filer igennem, men forestil dig en stor database server med et par terabyte i små spredte filer, det tager lang tid at checke det igennem og et sådant system kan godt være dyrt at have nede tid på.
De mest almindelige Linux filsystemer er :
Ext2 : Extended 2 filsystemet er nok det mest udbredte filsystem i Linux verden, fordi de journaliserende filsystemer er relativt nye, dette er et gennemtestet og hurtigt filsystem.
Ext3 : Extended 3 filsystemet er en overbygning til ext2 som gør det journaliserende, en af ext3's store fordele er at du kan opgradere din ext2 partion til en ext3 uden drifts forstyrelser. Ext3 er et forholdsvis nyt produkt, det er generelt anbefalet at bruge ReiserFS i stedet.
ReiserFS : Dette er også et journaliserende filsystem, det har flere år på bagen end Ext3 og er efterhånden godt gennemtestet.
Disse filsystemer har selvfølgelig indbygget rettigheder på bruger og gruppe niveau.
Det skal nævnes at Linux kan mounte (bruge) næsten alle filsystemer lige fra det der bruges på mainframe til minix over OS/2 til Windows.
Et lidt specielt koncept i forhold til Windows, hvor du har en swapfil, man har en swap partition i Linux.
Det vil sige at når du installerer vælger du at lave en swap partition på f.eks. 256 MB, det er så hvad din Linux har at gøre med. Det har den fordel at du har styr på din swapfil og hvis den lige pludselig vokser løber din primære partition ikke tør for diskplads, det er kun din partition dedikeret til swap der gør det.
Desuden er det en stor performance fordel at køre swap i en partition for sig.
Læs også:
Del 1:
http://www.linuxin.dk/node/8879
Del 3
http://www.linuxin.dk/node/8880
Del 4
http://www.linuxin.dk/node/90
