Sudo
Jeg sidder og skal installere driver til min printer via terminal. Af en eller anden grund får jeg at vide at min adgangkode er forkert. Jeg er sikker på jeg taster rigtigt, men kommer ikke videre. Iøvrigt kan jeg ikke se hvad jeg taster. Curseren bliver stående på samme placering.
Hvis taster min brugerkode skriver den dette til mig "tonny is not in the sudoers file"
Hvis jeg taster min Root kode får jeg denne besked "[sudo] adgangskode for tonny: Beklager, prøv igen."
Hvad gør jeg forkert ?
Kommentarer7
Hvad gør jeg forkert ?Er du…
Er du sikker på ikke at Caps Lock er slået til, det sker jævnligt for mig. Prøv at se om lampen til Caps Lock ikke lyser på dit tastatur.
Ja helt sikker. Jeg har lige…
Ja helt sikker. Jeg har lige fået lidt support her til morgen, som gav nogle ideer som jeg skal have prøvet af i løbet af dagen
Fik du løst dit problem…
Fik du løst dit problem?
Beskeden "tonny is not in the sudoers file" fortæller, at din bruger 'tonny' ikke kan har tilladelse til at bruge sudo.
For at give brugeren 'tonny' lov til at køre sudo, kan du tilføje 'tonny' til sudo-gruppen. Dette kan du gøre på følgende måde
su -usermod -aG sudo tonnysudo lsJa og nej, for jeg ved ikke…
Ja og nej, for jeg ved ikke om jeg har gjort det rigtigt. Jeg gik ind på min konto og tilføjede root rettigheder til min profil "tonny" og så kunne jeg pludselig komme videre. Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg ikke kunne få adgang med det rootpasword jeg havde oprettet under installationen.
Hej,Root password tilhører…
Hej,
Root password tilhører en bruger og "tonny" er en bruger, som du ikke havde tildelt root-rettigheder.
Men hvorfor har jeg ikke…
Men hvorfor har jeg ikke rettighed til at bruge den root jeg lavede under installationen? Hvis jeg vil åbne et program (gparted f.eks) der kræver root, eller hvis jeg skal installere et program fra "software", så bruger jeg det kodeord jeg oprettede til root uden problemer, men i Terminal har jeg ikke adgang?
Der er mange forskellige…
Der er mange forskellige konti på dit linux-system. Der er ud over root-kontoen mange system-konti, som du som alm. bruger ikke skal tænke på.
Og så er der bruger-konti, som er til personer (eksempelvis er 'tonny' en sådan konto). En bruger-konto har i udgangspunkt ikke rettigheder til at ændre på systemet (eksempelvis ved at tilføje eller fjerne software). Skal man ændre på systemet vil det kræve root-rettigheder.
Når du i terminalen kører et program, så vil det blive kørt af den bruger, som er logget ind i terminalen. Det vil i praksis nok være en bruger for den person, som loggede sig på systemet ved loginskærmen (i dit tilfælde vil det sikkert være 'tonny'). Når du kører programmer fra din desktop, vil de køres af den bruger, som er logget ind på desktoppen (som for eksempel 'tonny').
Hvis programmet, som skal køres i terminalen, skal køres med root-rettigheder (som eksempelvis apt) kan du ikke køre det som en almindelig bruger. Så må du enten skifte til root-brugeren eller bruge sudo, hvis din bruger er sat op til det.
Nogle systemprogrammer kan godt startes af en alm. bruger fra desktoppen. Hvis programmet så skal gøre noget, som kræver root-rettigheder, kan det være, at det spørger efter et kodeord i et vindue (enten ved opstart eller senere).