En mikroøkonomisk forklaring på monopolet Microsoft

Der gisnes om, hvorfor Microsoft dominerer markedet for software. Nedenfor forsøger jeg ud fra et mikroøkonomisk perspektiv at redegøre for, hvilke mekanismer, der gør sig gældende, når forbrugere vælger computer og software. Det er disse mekanismer, som jeg mener, har givet Microsoft sit monopol. Det er også ud fra disse gisninger, at jeg kommer med bud på, hvordan man kan forbedre Linux' niche i forhold til hjemmecomputermarkedet. Til grund for de antagelserne præsenteret nedenfor ligger der en ide om forbrugeren som en rationel aktør. Det vil sige, at forbrugere ønsker at minimere deres omkostninger ved køb af computere.

Den overordnede forklaring på dominansen

Indenfor mikroøkonomien har vi en teori, der beskriver en hvis type af monopoler som netværksøkonomier. Dette skal forstås som monopoler, der har fået tildelt deres ”magt” gennem andre firmaers brug af deres produkt. Helt konkret er VHS'en et klassisk eksempel, hvor filmindustrien tager videobåndet til sig på bekostning af betaen. Dette selvom at betaen af mange regnes for at være bedre. Senere er Microsoft og Windows også kommet på listen over denne type monopoler. Her er det forbrugeren i en ufrivillig og uskøn forening med softwareindustrien, der har givet Microsoft deres ”magt”.

Forbrugeren giver magten til Microsoft

Asymmetrisk værditilskrivning er et af de mest spændende områder indenfor mikroøkonomi. Teorien siger at tab gør mere ondt på forbrugere end gevinster. Denne teori uddbybes normalt med at et samlet tab, gør mindre ondt end flere små tab, der tilsammen er lige så stort som det samlede tab. Følgende eksempel kan belyse dette: Forestil dig en familie der skal købe en ny PC til 5000 kr. De kan vælge at købe PC'en til 5700 kr. med Windows eller han kan købe PC'en til 5000 kr. og senere købe Windows. Teorien, som blev forfattet af Kahneman og Tversky, siger at forbrugeren foretrækker det samlede tab på 5700 kr. (en dybere fremstilling af dette emne, kan findes i Robert H. Franks ”Microeconomics and Behavior fra 2006, side 267).

Fuldkomment konkurrence marked

Mange drømmer om, at også softwareindustrien bliver omfattet af det fuldkomne konkurrence marked. Imidlertid er der lang vej, eftersom forbrugerne ikke har den nødvendige information, som kræves, når de skal træffe et valg. Eksempelvis er der mange, som siger, at de køber en Windows PC fordi Linux er inkompatibel med det de skal bruge den til. Det eneste der ligger til grund for en sådan udtalelse, er en vag ide om hvad Linux er. Igen kan mikroøkonomiske teorier komme os til hjælp. Man taler i forbindelse med den ”vage ide” om at kaste anker og justere efter dette. For en del år siden administerede jeg et IT-cafe projekt. Vi besluttede os at prøve at lave en Linux maskine. En af nørderne sagde med store øjne, at det var umuligt og svært og... ankeret var kastet og justeringen påbegyndt. Han blev skuffet, da Linux tonede frem med sit nydelige skrivebord og ikoner og dobbeltklik. At maskinen ikke blev et hit, er nok fordi den ikke var videre hurtig.

Med andre ord

Det handler ikke blot om at købe en computer, der virker. Der er en række andre faktorer, som bliver nød til at medregnes. For det første er der spørgsmålet om monopolet. Folk har svært ved at slippe uden om Microsoft rent fysisk. Praktisk talt alle fysiske forretninger sælger computer med Windows installeret. Dernæst har de ikke den viden, der skal til for at finde alternativer. Samtidig føler folk, at det gør mindre ondt at købe en PC med Windows i første omgang. Og når de har det, hvorfor så skifte. I såfald ville de lide endnu et tab.

For at få folk til at skifte, er det nødvendigt at gøre det muligt at få en PC med Linux. Dell er i det store udland et eksempel på et firma, der har taget Linux til sig og sælger det komercielt. Også Fujitsu-Siemens overraskede med at levere en Knoppix cd med til min bærbar, da jeg købte den. Dernæst er det nødvendigt at informere folk om, at Linux til enhver tid er et billigere alternativ (forbrugere vil i sidste ende gerne spare). Du behøver hverken dyrt antivirus software (du behøver intet) og du kan få en officepakke gratis. Tillige er der mange spil, som faktisk kan køre Linux. Det vil sige, en måde at bryde monopolet på, er at nedbryde den ”magt” som softwareindustrien giver Microsoft blot ved den rigtige information.