Ophavsret, Coda og lignende

derfor... :P

Skal du vel i princippet også hvis du har patent på skidtet, enten må de opfinde noget lignende uden at være for tæt på, eller også må de betale dig for at få lov til at bruge dit patent.

Kan sagtens følge dine tanker, og jeg synes personligt også at der er rigtig meget forkert i ophavsretten, i hvert fald som den fungere i dag.

Et praktisk eksempel som jeg oplevede for nuligt, hvor jeg selv føler at den er helt gal:

Jeg var i teateret og se Phantom of the opera på det Ny Teater. En flot forestilling, med en fantastisk syngende Flemming Enevold i hovedrollen. Jeg kunne rigtig godt lide hvad jeg hørte, og kunne godt tænke mig at hører det igen, men efter som jeg ikke kunne finde en cd eller dvd fra forestilling, kontaktede jeg det ny teater for at høre om de havde planer om at lave en.

Jeg fik at vide at de rigtig gerne ville lave en cd, men ikke måtte, efter som "really useful company" som er firmaet med rettighederne til forestilling, ikke ønskede at der skulle laves en cd med den danske cast af opsætning. Derfor ville det være ulovligt for dem at lave en cd.

Her spørger jeg så mig selv, hvem bør have rettighederne til hvad?
really useful company, ejet af Andrew Loyd Webber, som en gang har sider og komponeret sangene, eller dem som rent faktisk udfører dem. Det er trods alt arbejdet fra et helt orkoster, et dygtigt kor, nogle dygtige forsangere og en fantastisk præstation af Flemming Enevold som bare går i glemmeren når forestilling ikke længere kører. Alt sammen fordi der sidder 1 mand, og skummer fløden for noget arbejde han lavede for 20 år siden. Så kan det være lige meget hvor meget arbejde andre ligger i det.

Nu er jeg selv musiker - med rigtigt arbejde ved siden af - og nok farvet deraf.
Det virker som om i undervurderer det at skrive musikken. Det tager altså ikke bare lige en 37 timers uge at banke sådan en musical ned på papir.
Og der er også penge i det for teatret, at opfører et stort berømt stykke - som f.eks. Phantom Of The Opera - ellers ville de ikke gøre det.
Jeg synes det er helt iorden at et musikalsk geni som Andrew Lloyd-Weber tager penge for at nogen låner hans hjerteblod, som han har siddet og komponeret.
Man kan ikke sidestille kreative udførsler, som f.eks. at komponere et stykke musik eller male et maleri, med et 37 timers job hvor man arbejder på fabrik.

#0
Oprindeligt var formået med ophavsret vel at tilskynde til forskellige frembringelser, ved at beskytte ophavsmænd mod kopiering. Hvilket der kan være en samfundsmæssig interesse i.

Men det er vel efterhånden klart for de fleste ædruelige mennesker at ophavsretten går langt videre end hvad der er i samfundsmæssig interesse, og i mange tilfælde primært tjener til at nogle mastodontfirmaer kan slå nogle teenagere oveni hovedet og vride penge ud af ældgamle ting og sager mange år efter kunstnernes død. Og at det i mange tilfælde skader kulturen mere end det gavner.

Kan i øvrigt anbefales at se et af Stallmans foredrag om revidering af ophavsret.

#3
Netop som musiker havde jeg faktisk forventet du ville være enig i mig.
Jeg undervurdere skam ikke arbejdet der ligger i at skrue sådan en musical sammen, og synes da også at manden skal have nogle penge for det. Jeg synes bare det er vildt overdrevet hvor meget han for, i forhold til hvad dem der rent faktisk udfører det for. Selvom det formentlig har taget ham lang tid at skrive, så er timelønnen han har fået ud af det, nok ekstremt meget højrere end hvad for eksempel musikerne i musikgraven nogen sinde kommer i nærheden af.

Hvis du for eksempel var en af musikerne på stykket, ville jeg så absolut mene at der skulle fære penge til ham, og flere til dig.

Tror emnet stikker lidt dybere end bare ophavsret og retfærdighed vedrørende musik og kunst. Det bunder nok i en genereld politisk holdning, om hvorvidt man skal tilgodese enkelte der kan få muligheden for at tjene kassen, eller om man skal give bedre muligheder for en mere lige fordeling.
Vi er herved igen ude i, hvilken værdi en times arbejde har for forskellige personer.
Jeg vil gerne anderkende at Loyd Webbers arbejde kan have en samfundsmæssigt højrer værdi end så meget andet arbejde, efter som det er noget en rigtig stor del af befolkningen sættre pris på. Jeg synes bare forholdet mellem de penge han tjener på det, i forhold til andre, er fuldstændigt skævt. Som eksempel ville der jo ikke være den store nydelse af hans musik, hvis der ikke er nogen der spiller og synger det.
Yderliger er der jo også en rigtig stor del af befolkningen som er rigtig glade for at få passet deres børn i en børnehave og vil helst have deres børn passet af gode pædagoer, men en pædagoisk geni, for som ofte kun i omegnet af 25000 om måneden. I hvert fald dem som ikke også har talent for at skrive bøger, men det gør dem ikke nødvendigvis gode i praksis.

Håber ikke det blev for politisk :D Synes bare der var en sammenhæng

#5
Nu skriver mit band original-musik - og har indtil videre valgt at holde os fra Coda-rettigheder, fordi det er indviklet.
Derudover får musikeren sku ikke færre penge af at spille coda-musik. Han skal nok fortælle hvad han skal have, og så må spillestedet vælge om de vil betale for ham, inkl. prisen for rettighederne til det han spiller.
Det er nemlig spillestedet der betaler Coda'en og ikke musikeren selv.

Floop nævner patent.
Patent er virkelig et dobbeltsidet sværd. En fin ting når den sørger for at den der udvikler/opfinder noget også bliver belønnet for det.
Men patenter kan også bruges til at bremse udvikling, og så er de straks ikke så fine mere.

Angående prisen på kreativitet kan jeg se jeg ikke er alene om at se det underlige i det, men jer er meget spændt på om nogen har en fornuftig forklaring

Uffe,
Hvorfor er det svært at forstå en ting som Coda-afgift?
Som sagt, man kan ikke rigtig lønne en komponist med ugeløn, så derfor er Coda en fin måde at give komponisten sin løn. Forøvrigt -det er jo kun de dygtige komponister som rent faktisk tjener rigtige penge på det, det er lidt af et sats. Man kan jo sagtens spytte en dårlig musical ud, men hvis ingen gider opføre den - tja, så har man spildt sin tid og tjener intet på den. Derimod hvis man har lavet en god musical, så tjener man også pengene.
Det er da ganske retfærdigt?

Du kan vel stille samme spørgsmål til fx. Blizzard når de tager et månedligt gebyr for et computerspil, selvom computerspil normalt betales af én gang.

"Hvornår er min andel af spillet betalt af?". Det er den i det øjeblik du afslutter dit abonnement, ganske som du holder op med at betale en musiker i det øjeblik du holder op med at benytte hans produkt.

Du kan mene hvad du vil om udbyderen af et produkts måde at køre forretning på - og det står dig frit for ikke at bruge produktet hvis du ikke kan forene dig med betingelserne. Og det er uanset om du er privatperson, ansat i Danmarks Radio eller bor på en øde ø, såvel som det gælder uanset om produktet er en musical, en sang, en motorcykel, et computerspil eller et operativsystem.