Off-topic: LinuxIN + spørgsmål 2010 = Linux virker (næsten) altid
Når man som jeg har brugt GNU/Linux i efterhånden nogen tid (startede med Suse 9.1), så er det bemærkelsesværdigt, hvordan emnerne har ændret sig på fx LinuxIN.
Førhen var der virkelig brug for hjælp til de mest basale ting, og det at få et system til at køre kunne virkelig være noget af en prøvelse - ikke mindst for Suse-brugerne da 10.X-versionerne kom på gaden...
Men kigger man på spørgsmålene herinde fra 2010, er det jo ofte mindre problemer, som brugeren selv kunne have løst ved en hurtig Google-søgning. Faktisk kan jeg ikke huske at have set mange spørgsmål på det seneste, som virkelig krævede hjælp fra "eliten".
At trådene med "Se et screenshot af mit fantastiske skrivebord" er de tråde, som har flest indlæg siger efter min mening alt - eller som alle jo ved: et screenshot siger mere end 1000 ord...
Distroerne er efterhånden blevet så gode og stabile og brugervenlige, at mange spørgsmål herinde med garanti skyldes hardware-problemer og/eller ukyndighed, men ikke fejl i Linux.
Desværre betyder det jo også, at folk som fx redeeman forsvinder, og dermed forsvinder nogle af de "virkelige" eksperter fra sitet, men det er jo samtidig et sundhedstegn, fordi det med al tydelighed viser, hvor langt vi er kommet, når ganske "almindelige" brugere kan hjælpe med gode råd og vejledning. Man behøver ikke længere have en teknisk civilingeniør-uddannelse for at kunne hjælpe nødstedte LinuxIN-medlemmer (dog ser det ud til, at de fleste herinde stadigvæk har en teknisk uddannelse jf. tråden om uddannelse).
Men hvis vi hertil lægger, at de fleste - nok uden at vide det - har en lille pingvin siddende i deres TV, GPS osv, synes jeg virkelig, at der er god grund til at ønske alle på LinuxIN en rigtig glædelig jul - for fremtiden har da aldrig set mere lys ud for GNU/Linux-projektet end nu!

Kommentarer13
Er det for frækt at sige
Det er meget fedt at man blot kaster en skive i maskinen, og så virker det - men det var nu lidt sjovere da man skulle compile sin egen kerne i ubuntu for at få lyden til at virke.
Dermed ikke sagt at man ikke stadig kan det, eller kan finde distroer hvor det er nødvendigt. Man bliver bare ikke tvunget til det på samme måde, og dermed forsvinder motivationen for den dovne nørd (læs mig) - og dermed de lidt mere tricky spørgsmål.
Jeg synes nu det er dejligt
Spøg til side, der er stadig masser af spørgsmål, også fra min side. Og ikke alle spørgsmål får svar. Nogle gange sker det sikkert fordi de simpelthen glider ud af oversigten til højre fordi indlæggene kommer i en lind strøm.
Jeg synes ikke man generelt kan sige spørgsmålene ikke er "tricky". Det er de jo som regel for spørgeren. Og kun sjældendt synes jeg at svaret falder lige for hvis man googler. Det kan til gengæld godt være de synes banale for hardcore-linuxbrugere som jer :)
Jeg har et ben særdeles
Jeg kan godt lide at old-schoole mine Linuxinstallationer - jeg er entusiastisk omkring Slackware, Arch og forskellige BSD-varianter.
Samtidig vil jeg sige, at jeg er imponeret over, hvad der er opnået med hensyn til tilgængelighed, også for begyndere; jeg har som tidligere kommenteret andetsteds brugt Opensuse til min kontorcomputer og fundet den stærkt overlegen i forhold til det system, jeg sad med før. Jeg kan godt lide Mint - eller i hvert fald indtil den seneste udgivelse, der virker lidt forvirret - som en Linuxdistribution, som de fleste kan komme ind i.
De, der vil under overfladen, har generelt de samme muligheder som tidligere, selv om der er nogle aspekter, der er blevet så komplekse, at det ikke er så nemt længere; Linux From Scratch ligger fortsat lige for, hvis man skulle have smag for den.
Jeg sætter overordentligt meget pris på, at jeg kan tilpasse mit system til det punkt, hvor jeg er tilfreds. Der skal ske noget meget drastisk, hvis jeg ikke også skal installere Slackware, når den næste version kommer, og så videre derefter. Det er en gammel kammerat.
En sjov ting er jo, at jeg i virkeligheden ikke bruger specielt meget energi på at tweak'e. Jeg ved, hvad jeg gerne vil have, og det sætter jeg op indenfor de første par timer efter en frisk installation - med nogle enkelte undtagelser, som jeg glemmer, og som jeg så justerer, når jeg støder på dem igen - og derefter kører det hele, som det skal. Det er alt, hvad jeg ønsker.
Jamen så vil jeg da glæde
Jeg er for nylig startet på noget uddannelse, hvor jeg *skal* kunne bruge trådløst for at følge undervisningen i nogle fag, men jeg mister konsekvent forbindelse ca. hvert andet minut. Det er ikke muligt at bruge kabel.
Så vidt jeg har kunnet komme frem til er det intel-driveren til 3945 chippen der ikke kan fatte at "roame" ordentligt. Jeg bruger kerne 2.6.34 (standard-kernen i openSUSE 11.3).
Så jeg ville være lykkelig hvis nogen kunne rapportere om fungerende roaming med intel3945 wlan - samt hvilken kerne-version og distro de har brugt.
Jeg kunne også godt tænkt mig at høre om nogen har erfaring fra roaming-netværk med b43-driveren eller Realtek RTL8187-kort.
@cb400f, hvis du finder en
Men vedr. "problemet" med at spørgsmålene er blevet mere "jævne" end de har været før. Tjaah, nu syntes jeg altid LinuxIN har været sådan lidt stedet for de mange "Hvilken distro" og "Er linux klar til desktopen" "Gnome eller KDE" spørgsmål, hvilket vel egentligt også var grunden til at der var nogle stykker som ville have lavet Rootaccess.dk. Projektet blev desværre aldrig til noget.
Men ved ikke om det er skidt eller godt at "der er så meget der virker", umiddelbart har jeg det lidt som #3. Faktisk tror jeg de fleste bare vil bruge det der virker bedst til deres behov, hvis det er OSX, Windows, BSD eller en Linux-dist... Fint for mig... De fleste af os ved jo hvad vi vælger fremfor noget andet.. :-)
jeg er skam ikke forsvundet
Jeg vil give folk ret
Ubuntu fra 10.04 har et brugervenligt Software Center og kommer selv op at spørge, hvis det mangler codecs og har endelig skrottet det kedelige grå design.
Jeg har ikke tal på, hvor tit jeg har overvejet at købe en Mac, fordi Linux gav problemer.
Men nu hvor Apple lukker mere og mere for OS X, bl.a med streng App Store og ellers ikke de store nyheder er det ikke aktuelt, specielt fordi Linux bare virker ud af æsken og jeg har vænnet mig til at bruge nogle bestemte GTK-apps som jeg ikke kan undvære.
Personligt kan jeg godt lide et system, der bare spiller ud af æsken, men som er åbent og giver mulighed for tweaking efter installation.
Man kan selvfølgelig stadig være uheldig mht. hardware. Jeg brugte noget tid i sommerferien på at få korrekt opløsning samt lyd på et 32" LG HD Ready TV til min Mythtv-boks over HDMI. Det skal så lige siges, at Windows heller ikke kunne finde ud af opløsningen fra starten.
Uden at ha læst nogen af
Jeg syntes det er rart som gammel windows bruger (Bruger det stadig i skolen og når damen fucker hendes maskine op :) at det er så nemt som at smide smide en cd i drevet. installere og så virker det bare! Jeg er studerende lige nu, og har derfor brug for min computer virker konstant! Men får mere og mere blod på tanden til at udforske Linux når jeg er "mindre" afhængig af min computer.
Og så lige lidt fedte fedte, syntes det er fedt at så mange menneske bla. her inde er klar til at hjælpe når "begynderene" nu igen har crashet systemet. At der så er dem som bare er her for at vise hvor meget de kan og er røv ligeglade med folk som faktisk har problemer med linux, og bare snakker i "koder" er mindre fedt, men dem slipper man vel ikke uden om nogen steder? ;)
Credits til alle de folk som er her for at hjælpe en "newbie" som mig selv!
Hyg jer :)
#4
#5+#9
Jeg har efterhånden
Jeg har efterhånden konstateret at det alligevel ikke er et driver-problem.
NetworkManager fscker up når jeg prøver på at bruge den. Tilsyneladende kommer den op at slås med wpa_supplicant ifm. roaming eller noget.
Når jeg _ikke_ bruger NetworkManager har jeg "kun" problemer med at jeg ofte ikke får gateway og dns fra dhcp, selvom jeg får IP.
Har aldrig problemer på andre netværk end lige det her... meh.
Jeg må sige at uden Ubuntu
@ #10
Har du prøvet at
Har du prøvet at køre det med WICD til at administrere netværket? Det er den, jeg har oplevet som mest pålidelig.
#12
Måske skulle jeg
Måske skulle jeg overveje det.
Men pt. klarer jeg mig med "ifup"-metoden, med statisk opsætning af dns og gateway, og ip fra dhcp.