• Opret dig
  • Glemt adgangskode

User account menu

  • Artikler
  • Forside
  • Forum
  • Nyheder
  • Log ind
Hjem
LinuxIN.dk

Snak med

Opret dig!

Af niklin | 06.12.2010 18:15

Andrew File System (AFS)

Software
Nu da der er foredrag om AFS i morgen (se http://njlug.dk/node/70 ), fik det mig til at overveje følgende:

Er det største problem for anvendelsen af AFS mon kvaliteten af klienterne? Windows har en grafisk klient, men den har så vidt jeg har hørt tidligere været til besvær for en del brugere. Findes der grafiske klienter til Linux, til at ordne login/brugernavn og valg af afs-celle?

Findes der klienter, der kan bruges på offentligt tilgængelige pc'ere med en fælles gæstekonto på pc'en og en række personer, der vil tilgå deres filer med deres bruger i AFS-systemet (personligt Kerberos-login)? Altså noget ad-hoc logon/logoff/skift af bruger. Jeg tror det kan være relevant for foreninger og evt. også skoler.

Findes der til Ubuntu/Gnome en måde at få en token/logge på AFS via den grafiske brugerflade? Fx en knap man kan trykke på når man ved man skal bruge AFS og har en internetforbindelse. Evt noget, der kan gemme kodeordet i gnomes "keyring manager". Evt. et program til dem der bruger AFS dagligt, der logger på AFS automatisk når det er muligt, og spørger efter password når der mangler en Kerberos-token.

-------------------------------------------
Kort fortalt om AFS, for de nysgerrige:
AFS er et netværks-filsystem, der:
har god hastighed som følge af den smarte cache-metode
er robust
er sikkert.
De omtalte tokens bruges til at identificere en bruger ved login på en AFS-filserver.
Mere info: http://openafs.org
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Kommentarer4

# 1

14 år 6 måneder siden

Permalink

Indsendt af georg_s den 6. december 2010 kl. 21:42

Permalink

Re: Andrew File System (AFS)

Hej Nikolai. Først og fremmest, så var det jo oplagte spørgsmål til foredragsholder til arrangementet :-)

Er det største problem for anvendelsen af AFS mon kvaliteten af klienterne? Windows har en grafisk klient, men den har så vidt jeg har hørt tidligere været til besvær for en del brugere.

AFS-klienten fungerer problemfrit på alle andre platforme end Windows.
OpenAFS under Windows er meget følsom overfor fejl og fejlkonfiguration i operat
ivsystemet, hvilket kan give visse supportudfordringer hvis klienterne ikke administreres centralt af f.eks. en IT-afdeling.

Problemet er at den måde OpenAFS er implemeteret på under Windows, hvor den emulerer et Samba/CIFS share på et virtuelt loopback netværksinterface. Folkende bag OpenAFS arbejder på at få native support under Windows, hvilket vil gøre AFS-klienten mere robust over for "smadrede" Windows-setups.

Findes der grafiske klienter til Linux, til at ordne login/brugernavn og valg af afs-celle
Jeg kender ikke umiddelbart til nogen GUI. Men det er nu ikke en stor udfordring at skrive "klog" i en terminal. En simpel GUI-frontend tror jeg ikke er nogen stor udfordring.

Findes der klienter, der kan bruges på offentligt tilgængelige pc'ere med en fælles gæstekonto på pc'en og en række personer, der vil tilgå deres filer med deres bruger i AFS-systemet (personligt Kerberos-login)? Altså noget ad-hoc logon/logoff/skift af bruger. Jeg tror det kan være relevant for foreninger og evt. også skoler.

Ja, sådan fungerer det per default. Når du ikke har behov for at være logget ind
mere kan du blot skrive "unlog".
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 2

14 år 6 måneder siden

Permalink

Indsendt af niklin den 11. december 2010 kl. 11:14

Permalink

Ja, det lød til at det går

Ja, det lød til at det går fremad med både Windows-klienterne, og AFS-serverprogrammet, og en voksende brugerskare.

Der blev fortalt mange interessante betragtninger på det at drive et stort filsystem for hundredvis og tusindvis af brugere, så det gav en god forståelse for hvilke opgaver, der kan løses hvordan.

Med lidt held kan det være at video-optagelsen af foredraget blev så god, at den bliver frigivet på http://mirrors.dotsrc.org/blivklogere/njlug/ hvor der også ligger andre optagelser.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 3

14 år 3 måneder siden

Permalink

Indsendt af niklin den 14. marts 2011 kl. 13:53

Permalink

Grafisk Kerberos-"login"

Juhu, så lykkedes det at finde to små programmer/applets, der viser et ikon i skrivebords-miljøets panels "notification area". Det viser om man har gyldige "credentials"/"tickets", og ved at klikke på ikonet kan man få en ny "ticket".

"Kredentials", et QT-program (tiltænkt KDE), der bruger det brugernavn og REALM man sidst brugte til en Kerberos-authentikering.

"krb5-auth-dialog", et gtk-program (vel integreret i Gnome), som jeg har leget mest med, i dets indstillinger kan man skrive hvilket brugernavn den skal bruge. Det kan/skal indstilles til at at lave AFS tokens. Det får min anbefaling, bare ikke den pakke, der er i Ubuntus almindelige repositoy, men pakken i v. 0.16.4 fra Debian stable virker fint, også i Ubuntu 10.10: http://packages.debian.org/stable/utils/krb5-auth-dialog

Jeg har lagt en engelsk beskrivelse nederst på https://sites.google.com/site/nikbeier/computer/afs

  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 4

14 år 3 måneder siden

Permalink

Indsendt af niklin den 16. marts 2011 kl. 13:10

Permalink

Dansk oversættelse

Oh, og Dansk-gruppen har oversat krb5-auth-dialog til dansk, så når dette program frigives i næste udgave til Gnome 3, kan den fås på dansk. Det giver bl.a. disse fagord:
Kerberos principal --> Kerberoshoved
realm --> område
credentials --> akkreditiver
ticket --> billet
database entry --> punk i database
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Svar søges

Gode anmeldelser Zorin OS 17.3 0
llumos Unix-operativsystem, 0
Den er go 0
14. februar = I Love Free Software Day 0
Lokal fil-deling - for de dovne. 0

Seneste aktivitet

"Intet realistisk alternativ" - mig i r*ven 12
Ingen Mint 5
Linux App Store Flathub når 3 milliarder downloads 2
Digitaliseringsministeriet sætter gang i pilotprojekt om digital suverænitet 3
Mest sikker webbrowser 5
Firefox 2
Privatbeskeder 7
Backup/synkronisering? 3
BigLinux 5
Chatgpt satire 1
Læsning af databasefil i Firefox 2
Vanilla OS 15
Pepsi Challenge 4
Linuxin er nu migreret til Drupal 11 13
Et Dansk alternativ til Facebook 18
Ekstern Blu-ray-brænder, der fungerer med PCLinuxOS 3
Københavns og Aarhus Kommune dropper MS 9
Open Source-eksperimentet 1
Microsoft og Google ud af de danske skoler 2
Udfordringer med lydin på Debian 12 1

© 2025 Linuxin og de respektive skribenter

Oprettet og drevet af nørder siden 2004 !