• Opret dig
  • Glemt adgangskode

User account menu

  • Artikler
  • Forside
  • Forum
  • Nyheder
  • Log ind
Hjem
LinuxIN.dk

Snak med

Opret dig!

Af froksen | 14.10.2012 13:33

principiel debat oplæg: GPL eller BSD eller?

Ideologi, licenser, politik etc.
Hej alle

Der er mange som har efterlyst lidt "idealogisk" debat, så jeg tænke jeg ville prøve med et lille debatoplæg.
Har fra tid til anden tænkt på hvilken opensource licens der passer bedst til forskellige situtationer, GPL eller BSD? Naturligvis ved jeg godt at der findes flere, men disse to er nok de største og mest brugte.
Derfor tænkte jeg om der var nogle som havde nogle gode bud på understående cases. Ja, nogle af dem er lidt søgte, men har forsøgt at skrive nogle som ligger forholdvis tæt på en virkelighed - Hvis der er nogen som har flere cases så skriv dem gerne også :-)

Nogle grundspørgsmål til cases'ne:
- Hvilken er bedst GPL, BSD eller en trejde?
- Hvorfor den licens? Er den ideologisk ideel eller er den "teknisk ideel"?
(Husk at begrund dine påstande, gerne med henvisninger eller ligende)

Case 1: En enlig udvikler har lavet programmet "The Awsome program". Han vil gerne give hans brugere muligheden for at bidrage med kode/funktioner, samt at lave tilpasninger således det opfylder deres behov bedst muligt - Han ved nemlig godt, at han kan skrive alt kode selv og har ikke råd til at købe arbejdskraft udefra. Samtidigt vil han også gerne have mad på bordet, så kan skal på en eller anden måde tjene penge på programmet.

Case 2: En studerende laver et program i hans fritid, hans motivation er at løse et konkret problem han har og ikke umiddelbart at tjene penge. Han vil gerne frigive programmet under en åben licens (af ideologiske årsager), men ønsker også at have muligheden for at kunne bruge den kode han har skrevet i andre programmer evt. lukkede, hvis han en dag vil det.

Case 3: Et mindre firma har lavet en maskine som hjælper postansatte med at sortere posten bedre. Maskinen kører et stykke software som firmaet har lavet, men de vil gerne give postvirksomheden mulighed for at lave tilpasninger, dog vil de naturligvis ikke have at evt. konkurrenter kan "stjæle" deres kode og udgive det under deres eget navn.

Case 4: To venner er igang med at lave et stykke software kaldet "The really Awsome program", de vil gerne lave en lille virksomhed omkring programmet som skal hjælpe med supporten. De vil dog gerne give programmet en licens således at evt. konkurrenter ikke kan lave support på deres program, altså således at evt. kunder kan få programmet og support andre steder. Desuden vil de gerne "undgå" at hvis de en dag bliver uvenner, at de så samtidigt ødelægger virksomheden.

Håber på en sober og god principiel debat :-)
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Kommentarer5

# 1

12 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af froksen den 14. oktober 2012 kl. 13:34

Permalink

Dobbel post! Undskyld :-/

Dobbel post! Undskyld :-/
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 2

12 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af paldepind den 14. oktober 2012 kl. 17:58

Permalink

Kan vi ikke blive enige om,

Kan vi ikke blive enige om, at når vi snakker BSD mener: BSD og lignende licenser. F.eks. er ISC-licensen ideologisk reelt det samme som BSD, men "implementeringen"/formuleringerne er efter min mening bedre.

Første case er lidt sjov. Han vil gerne tjene penge på softwaren, men stadig have frivillige til at skrive dele af den? Det harmonerer ikke helt. Jeg ville foreslå, at han fik sig nogle kollegaer, at de delte overskuddet og udgave programmet under en lukket licens.

Anden case er, sådan som jeg ser det, et oplagt eksempel til en BSD licens.

I tredje case kunne firmaet vel bare give postvirksomheden eksklusiv adgang til kildekoden? Der er vel slet ikke nogen grund til at udgive softwaren.

I fjerde eksempel kunne man bruge både GPL eller BSD alt efter hvad præcis det drejer sig om, og hvilken ideologi man er til. Hvis kildekoden er tilgængelig kan det ikke lade sig gøre, at sikre sig mod at konkurrenter også yder support. Men dit firma er sikret et naturligt forspring, og det momentum skal man udnytte til fortsat at ligge i front og altid kunne tilbyde den beste support.

Noget helt andet, som smerter mig at skulle sige. Har du overvejet, at sætte dig ind i brugen af sin kontra hans? For dit indlæg rummer to af denne type grammatiske fejl.

Ellers et rigtig godt emne og oplæg til debat!

Og for at sige noget mere generelt om BSD vs GPL. Jeg mener at begge ideologiske synspunkter har deres ret. Hvis man skriver software udelukkende med det formål at folk skal kunne bruge det som de lyster, så er BSD at foretrække. Ønsker man derimod, at ens kode skal indgå i en større åben kontekst giver GPL mest mening.

Et eksempel på hvad jeg anser som glimrende eksempel på benyttelse af en BSD-licens er SQLite. Ophavsmanden har skrevet et stykke højkvalitets kode med brede anvendelsesmuligheder både i kommercielle og frie projekter. Pga. BSD-licensen kan programmet komme mange flere til gode, og utilitaristisk set var BSD-licensen altså det helt rigtige valg. En fingerregel kan måske være at bagvedliggende teknologi, som ikke eksponeres direkte i slutproduktet kan nyde gavn af en licens friere end GPL. F.eks. er programmeringssprog ofte udgivet under en BSD-licens.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 3

12 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af froksen den 14. oktober 2012 kl. 21:59

Permalink

Først og fremmest,

#2:
Først og fremmest, rigtigt fint svar, og ja kan godt se at første case er lidt sjov :-) Desuden kan jeg godt se ved gennemlæsning at der er tastefejl og grammatiske fejl som burde have været rettet - syntes ellers jeg havde kigget det igennem, men nå ja, nogle gange læser man jo det man vil have til at stå :-) (Må jeg lige få rettet ved lejlighed)

Vedr. dit svar til trejde case, kan det så lade sig gøre under en "åben" licens? Tænker, skal kildekoden ikke gøres tilgængeligt for alle? (Spørger af uvidenhed).

Kan man egentligt blande BSD og GPL'ed software med hinanden? Tænker at nogle dele af f.eks. Case 3's program hvor det kan være en fordel at være under GPL og andre under BSD.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 4

12 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af paldepind den 15. oktober 2012 kl. 09:03

Permalink

Vedr. dit svar til

#3: Vedr. dit svar til trejde case, kan det så lade sig gøre under en "åben" licens? Tænker, skal kildekoden ikke gøres tilgængeligt for alle? (Spørger af uvidenhed).Selvom noget er udgivet under en åben licens, behøver man ikke at gøre det tilgængeligt for alle eller nogen overhovedet. Der står ikke noget sted i GPL, at softwaren skal ligge frit tilgængeligt på en internetserver.

Du kunne f.eks. godt skrive et Mega Awesome Program og udgive det under GPL, men så ellers kun maile kildekoden rundt til dine venner eller lignende. Der har også været Linux-distributioner, der kun var tilgængelige for folk der købte en CD med koden. Men det giver ikke så meget mening, for alle dem der får koden, har pga. GPLen ret til at give koden videre i det omfang de måtte have lyst til. Dine venner kunne f.eks. uploade dit Mega Awesome Program på nettet, sådan at alle havde adgang til det. Det giver altså ikke rigtigt mening at udgive noget undre GPL, og så kun give nogle adgang til softwaren.

Men det jeg mente i trejde case, var at da softwaren slet ikke bliver udgivet som sådan, men bare følger med som firmware på en maskine, så vinder man ikke noget ved at udgive den under en åben licens. Man kunne bare holde den under en proprietær licens, og så kun give postfirmaet eksklusiv adgang til koden.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 5

12 år 8 måneder siden

Permalink

Indsendt af cb400f den 16. oktober 2012 kl. 19:55

Permalink

Case1:Han vil nok have

Case1:
Han vil nok have svært ved at tjene penge på programmet uanset, hvis det er et program til "massedistribution" - hvis det er et program hvor der er få kunder eller behov for specialtilpasninger kunne han tjene penge på det. Med GPL kunne en dual-licensing model måske bruges, det ville aldrig kunne gøres med en non-copyleft-licens. Med GPL er han i det mindste beskyttet mod proprietære forks af sit program. BSD-licens kunne være en fordel hvis han ville sælge proprietære add-ons.

Case2:
GPL - det sikrer brugernes frihed bedre, og beskytter ham mod konkurrence fra proprietære forks. Eftersom han selv ejer ophavsretten til (hele) programmet, kan han gøre lige nøjagtig hvad der passer ham - derunder bruge koden i sine ufri projekter, samtidig med at han distriburerer programmet under GPL.

Case3:
Både med GPL og BSD/non-copyleft kan de "stjæle" programmet og videredistribuere det - hvis han vil sikre sig mod videredistribution må han bruge en ufri licens. Men sandsynligheden taler for at post-firmaet slet ikke er interesseret i at distribuere softwaren (til deres konkurrenter) alligevel. Og de vil sikkert slet ikke købe softwaren i første omgang hvis ikke de får ejerskab eller frihed over koden.

Case4:
Hvis de vil udelukke muligheden for konkurrence på support må de bruge en ufri licens. Frie licenser sikrer muligheden for at flere forskellige parter har reel mulighed for at tilbyde support - men selvfølgelig har den organisation som har skrevet softwaren en naturlig fordel.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Svar søges

den er sjov 0
llumos Unix-operativsystem, 0
Den er go 0
14. februar = I Love Free Software Day 0
Lokal fil-deling - for de dovne. 0

Seneste aktivitet

Reserve kernel og btrfs 3
En snak om Linux-kompatibel software 12
PCLinuxOS 28
"Intet realistisk alternativ" - mig i r*ven 17
Open source events i danmark? 3
Virtuel maskine? 4
Gode anmeldelser Zorin OS 17.3 8
Open Source-eksperimentet 5
Nulstilling af adgangskode 6
Ingen Mint 5
Linux App Store Flathub når 3 milliarder downloads 2
Digitaliseringsministeriet sætter gang i pilotprojekt om digital suverænitet 3
Mest sikker webbrowser 5
Firefox 2
Privatbeskeder 7
Backup/synkronisering? 3
BigLinux 5
Chatgpt satire 1
Læsning af databasefil i Firefox 2
Vanilla OS 15

© 2025 Linuxin og de respektive skribenter

Oprettet og drevet af nørder siden 2004 !