Hjælp til ripning af fejlbehæftet DVD
Jeg har en gammel Samsung HR725 harddiskoptager med nogle film af mine nu store børn fra da de var helt små. Filmene er spillet over fra nogle Hi-8 bånd for adskillige år siden, og siden er videokameraet, som jeg filmede med, blevet stjålet, så harddisken er min eneste adgang til filmene.
Jeg har haft fisket harddisken ud af optageren og monteret den i forskellige computere med Linux. De kan ikke læse harddisken, som fremstår som upartitioneret og uformateret, jeg går ud fra at Samsung anvender et proprietært format til disken eller måske gemmer uformateret, hvis det ellers lader sig gøre. Så jeg har isat harddisken i optageren igen, og den virker fortsat fint.
Nu har jeg så forsøgt at kopiere nogle af videoerne ud på DVD'er, men disse DVD'er kan ikke rippes hverken med MakeMKV eller DVD::Rip, som siger at der er fejl på DVD'en. Til gengæld kan de afspilles med VLC media player, selv om der godt nok er uorden i tidsvisningen og man kun kan se filmene sekventielt.
Spørgsmålet er, om jeg kan konvertere til et eller andet videoformat ved hjælp af VLC? Jeg kan se, at der både er Convert og Stream options i VLC, men jeg kender ikke programmet godt nok til at få det til at spille. Hvis nogen kender en kommandolinje-besværgelse, som kan klare opgaven, er jeg ikke bleg for at bruge terminalen.
Eller hvis nogen kender til et andet værktøj, som burde kunne klare opgaven, så hører jeg også meget gerne herom.

Kommentarer5
Nu har jeg så forsøgt
Det kan skyldes protokollerne ang. Interlaced og deinterlaced video formater. Du kan ikke regne med, at fordi en video kører fra en harddisk, at den så kan kopieres til en DVD. Du kan konvertere den så den kan.
Er det årsagen, så læs om de to forskellige video metoder
http://www.google.dk/search?q=interlaced+video&aq=2&oq=inerlaced&source…
Hvis du slår Advanced
Hvis du slår Advanced Controls til i View menuen i VLC, fremkommer en lille optageknap nederst til venstre. Måske kan du "optage" filmene sådan.
Hvilket format er videoerne i øvrigt i?
Vores samsung fjernsyn (ca. 2 år gammelt) anvender xsf filsystemet som jeg godt kan læse fra Linux, men selve filerne er krypterede. Det er de så ikke i dit tilfælde siden VLC kan spille dem.
#0
Måske kan feks.
Måske kan feks. "OpenShot", åbne filerne direkte fra DVD'en, uden at
konvertere dem først.
Så kan du hurtigt samle filmene, til noget brugbart.
http://www.openshot.org/
Til konvertering bruger jeg WinFF, som er en frontend for FFMPEG.
http://winff.org/html_new/
os.
Måske var det værd at
Jvf.
http://agateau.com/2012/08/05/cars-2-dvd-and-linux-an-embarrassing-stor…
VLC optagelse virkede - men mon det er optimalt?
Det eneste, jeg kunne få til at virke, var "optageknappen" i VLC - tak til Marlar for at have gjort mig opmærksom på denne. Jeg håber ikke at have tabt for meget kvalitet ved denne genkonvertering, men minderne er jo trods alt det vigtigste, og den store knøs er allerede nu glad for at se filmene af sig selv som baby. Handbrake og OpenShot bruger jeg også rimeligt ofte, men ingen af disse kunne læse DVD'en korrekt. Det undrer mig lidt, at et rimeligt anerkendt mærke som Samsung åbenbart ikke kan skrive en DVD, der overholder gængse standarder.
Lidt off-topic så ligger jeg inde med en række Hi-8 film og også et par VHS-film, som jeg gerne ville have digitaliseret. Hvad er bedst? - En af de kommercielle services på nettet eller at købe en dims til 300-400 kr. og konvertere dem selv? Desværre har jeg ikke længere mit Hi-8 kamera, så der er jeg nok overladt til en kommerciel service for at få lavet digitaliseringen.