En nyttig side der fortæller om de mange ulemper ved systemd
Siden hedder without-systemd, og giver indblik i ulemper og argumenter imod brug af systemd, samt peger på distros, som modstandere måtte finde nyttige, der enten bruger sysv, runit, eller openrc i stedet.
without-systemd
without-systemd
Kommentarer6
Jeg ved ikke helt hvad der
Jeg kan fx nævne:
systemd defaults to Google's DNS nameservers
Dette lyder jo virkelig farligt i en tid hvor der er en folkestemning imod at store virksomheder som Google skal indsamle alle informationer om os. Problemet er bare at når der skrives "default" så er det nærmere "hvis det ikke lykkedes systemd på nogen anden vis at finde en DNS server fra systemet" samt "det er default med mindre distributionen gør noget andet". Fx ved Arch ændres dette så det ikke kun er Google der vælges:
https://git.archlinux.org/svntogit/packages.git/tree/trunk/PKGBUILD?h=p…
Og ligeledes gør størstedelen af andre distributioner. Desuden så har 99.9% af befolkningen en alm. router og kobler på den via DHCP og får derigennem DNS oplysningerne herigennem. Som der også står i den Debian bugreport der linkes til på siden:
"This default is not used as long as a resolver has been configured by
the system administrator or provided by DHCP, and I see no value in
allocating development time to break cases which currently work by
removing support for a default.
Since the Google resolvers are a very reliable widely anycasted service
which third parties are encouraged to use they actually look like a sane
fail-safe default, hence I am closing this bug."
Altså er der tale om nogle default værdier der udelukket kommer i spil hvis alt andet fejler omkring DNS. Nogen vil se det som frastødende at man laver Linux således at det faktisk kan fungere selvom der er fucked op i konfigurationen. Men jeg vil nu tro der er rigtig mange der er glade for at have et system der er mere stabilt. Og igen, hvis man ikke vil bruge Google så kan der nemt skiftes... og det kan gøres uden at droppe systemd.
systemd by default kills background processes after the user logs out
Ja, og det giver virkelig god mening når man tænker på systemer med flere brugere. Det med at man kan risikere at have programmer kørende i baggrunden selvom man er logget ud er noget rod. Samtidig giver systemd dig mulighed for at præcist definere de processer du aktivt ønsker at have til at køre selvom du er logget ud...
Fælles for nær alle kritikpunkter af systemd er at modstanderne ikke ønsker at skulle gøre noget aktivt for at tilpasse et system som det passer dem. Hvilket er noget af en joke siden den gamle Linux filosofi de holder sig op ad ikke gjorde andet end at kræve du tilpassede systemet til formålet.
Jeg mener selv at systemd har gjort en kæmpe forskel for systemadministration af Linux systemer både for servere og desktop maskiner. Vi bruger aktivt systemd til at håndtere alle vores services og crond-jobs der hvor jeg arbejder og systemd gør det virkelig nemt at lave overvågning af dine services uden at du skal bruge tons af tid på at skrive dine services så de overholder alle særtilfælde.
Intet system er perfekt og systemd har også problemer. Men rigtig mange problemer er blevet løst og systemd står fortsat som et projekt der viser at det er muligt at få ensrettet konfiguration af Linux på tværs af distributioner. Hvor er det bare drøn lækkert at jeg i dag kan tage mine erfaringer fra desktop Arch og bruge dem på arbejdet med Red Hat Enterprise Linux (og CentOS) og endda også bruge de samme systemd services på mine Debian maskiner i skyen. Det var ikke noget jeg havde turde drømme om dengang jeg startede med Linux.
Tjaa, uanset hvordan du
Desuden er hovedudvikleren for systemd og Pulseaudio, Lennart Poettering en klovn, både i adfærd, attitude og angående evner. Der er forøvrigt rigeligt med sikkerhedsproblemer med designet af systemd.
I mine øjne skulle f.eks. Debian have brugt Upstart i stedet. Mest fordi den ikke har alle de hard dependencies af et Red Hat clusterf**k, så den er nem, at udskifte med en anden init. Systemd prøver, at være meget mere, end en init, og det er et stort problem efter min mening.
OpenRC og Runit er også fremragende inits, som er suckless, i kraft af, at de er simple og effektive. Ren, simpel, korrekt kode. Ligesom OpenBSD folkene kan lide det.
Tak for lektien omkring
Det har aldrig hjulpet at være religiøs overfor nogen form for tankegang. Hvis vi nogensinde skal forsøge at gøre det bedre end forfædrene så er det nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved ideologier og udfordre dem. Og her hjælper det ikke noget at stå oven på en ølkasse og lave hjemmeside med halvforkerte fakta og pege på den som bevis for at systemd er djævelen selv. Derimod kommer man længere ved at erkende at systemd faktisk løser nogle helt konkrete problemer som har hersket længe ved de gamle init script (især på brugervenligheden) og så forsøge at udvikle alternativer der faktisk er funktionelle og gør det bedre end systemd.
Det er korrekt at systemd i høj grad er præget af konceptet "Linuxism" og systemd er bygget for at gøre Linux features nemmere tilgængelige (hvilket også betyder at systemd kun virker på Linux men jeg tvivler nu også på at FreeBSD ville tage godt imod systemd). Dette er der dog ikke så meget nyt i eftersom der altid har været forskelle mellem de mange udgaver af UNIX og Linux (og der er endda heller ikke enighed blandt UNIX'erne). Jeg er ikke sikker på hvad den rigtige løsning her vil være da det ville kræve at alle kunne blive enige om at nye features i kernen altid skulle udvikles således det kunne implementeres både i Linux og fx FreeBSD. I takt med Linux vokser i sin udvikling og sin position på servermarkedet så vil vi se flere og flere Linux unikke features uanset om systemd findes eller ej.
Dit argument med at Red Hat forsøger at genopfinde teknologier der fungerer fint i forvejen er jeg kun delvis enig i. Det er vigtigt at kunne erkende at bare fordi noget fungerer fint for en selv så er det ikke ensbetydende med at det vil fungere uden problemer for alle andre. Og der kan også være en værdi i at tage noget eksisterende og bruge det som en måde at ensrette måden at gøre det på i fremtiden.
Jeg vil ikke gå så langt som at sige at Lennart er en klovn men jeg synes han i nogle tilfælde har været lige lovlig hurtig til at lukke sager. Mest af alt fordi der godt kan være en hvis sund fornuft i at komme med en god forklaring på hvorfor systemd er designet som det er i de mere kringlet tilfælde. Kunne dog også godt forestille mig at han må skulle leve med at tage imod en hel del lort fra UNIX evangelister men han burde så nok erkende at han ikke skal kunne administrere bug trackeren for systemd projektet.
Debian har dælme haft deres problemer omkring valg af init system og debatten handler jo slet ikke om valg af init system men om Debian skal forsøge at være platform-kompatible med de andre distributioner der er gået systemd-vejen eller om Debian skal fortsætte med deres eksisterende platform som så i stigende grad vil være unik blandt de andre store distributioner.
Jeg kan bare godt frygte, at
Det er kun en regulær frygt. Men når jeg ser hvilke samarbejdspartnere Red Hat har, så bliver frygten ikke mindre, for, at de på langt sigt vil ødelægge Linux.
Jeg kan også godt frygte,
På den anden side tror jeg, at Linux og fri software efterhånden er så livskraftig, at det er svært at få bugt med. Red Hat har jeg kendt til - ikke kendt, men kendt til - i noget nær tre årtier, og jeg har tillid til, at de har styr på deres forretning og kender deres samarbejdspartnere, så jeg tror, de overlever.
Generelt synes fri software at være i fremgang. Der tales en del om open source, der er moderen til fri software, eller forløberen for de, der endnu ikke er modne til at tale om den ægte vare.
May the Force be with us all.
** Denne tekst er under en fri licens. Spørg, hvis du har brug for at vide det. **
Red Hat har jeg kendt
Red Hat er opkøbt af IBM for omkring 223 milliarder kr, så vidt jeg ved. Jeg kender ikke betingelserne for købet, fx om det er betinget af at fortsætte som Open Source: https://www.google.com/search?q=Red+Hat+opk%C3%B8bt&oq=Red+Hat+opk%C3%B…
Spørgsmålet er lidt om IBM ændrer grundlaget til deres traditionelle proprietære forretningsform, der kun er moderen til fri software, eller forløberen for dem, der (muligvis) endnu ikke er modne til at forstå hvad de her begreber egentlig betyder for deres ret til at deltage i beslutningsprocesserne.
Open Source er transparent under enhver direkte folkestyre-demokratisk kontekst, hvilket proprietær beslutningsproces absolut ikke er forpligtet til.