En lærer der gør meget for børn og Linux

Vores opgave er nok at sælge det til lærere. Det kan man gøre ved at være mere klar og konvergerende i vores ytringer: Vi skal være mere enige om hvad lærerene skal gøre fremfor hvad de kan gøre. Gøre mere for at vise det langsigtede, skalerbare og stabile alternativ i at bruge Linux computere frem for det eventyragtige, som nok skal komme.
Ja, de kan bruge Arch og Gentoo, men ungerne skal altså selv nemt kunne finde ud af det, så de skal bruge Ubuntu, punktum. Ikke noget med 'eller', selvom vi alle har vores argumenter. Ikke noget med XFCE er bedre, bla bla, Gnome med Ubuntus setup rækker fint! Det kan vi alle leve med her. Ikke noget med jamen Mint/Debian/.../sygMoster Linux er bedre. Vi skal samles om FÅ valgmuligheder, hvis skolerne skal have success, og det bliver hårdt at nøjes for 'friheden til at vælge' er en gammel feature som er svær ikke at sælge videre, suk.

Enig med linuxuser42.
Det handler om, at finde et jævnt godt, nemt midterpunkt, og der er Ubuntu bedst.

#1
Det kommer nok ikke til at ske.
Vi har lige overværet, et kaotisk forløb, omkring Chrombooks.
De stakkels lærer, og KL, er så låst af "privatiserings-mafiaen", at det samarbejde, der burde være i KL. omkring skolernes it, helt mangler.
Ikke en eneste førende politiker, har undret sig, over forløbet, selv om halvdelen af landets skoler, var omfattet. Tavshed på Borgen.

Der var lidt interesse i 2019
https://www.prosa.dk/artikel/hackere-hjaelper-statens-it
Er der sket noget siden?
"Nogen", har trukket håndbremsen.

Søger jeg på linux opsætning, er det altid Ubuntu opsætningen, der vises, i div. HOWTOs så det er vel der de fleste nybegyndere starter.

Graver man dybt, kan man finde en god beretning -
https://www.os2.eu/blog/nyheder-2/case-implementering-af-os2borgerpc-pa…

#3: Det kommer nok ikke til at ske.
Vi kan jo i det mindste bide skammen i os og sørge for at henvise til Ubuntu løsninger, ligegyldig hvor meget vi holder af vores YderYderslevLinux. Med mindre man taler med en erfaren, selvfølgelig.

Det er fuldkomment ligegyldigt hvor nemt Linux af den ene eller anden art er at sætte op. Det er hvordan det kan bruges til undervisningen, som er vigtig. Lærere skal ikke være være IT-supportere.

#5: Det er fuldkomment ligegyldigt hvor nemt Linux af den ene eller anden art er at sætte op. Det er hvordan det kan bruges til undervisningen, som er vigtig.
Så folk skal bare installere en vilkårlig linux uden at koordinere det med andre? Uden at have en fælles ide om opsætning? Hvordan desktoppen fungerer?

#5: Lærere skal ikke være være IT-supportere.
Ja det er naivt at tro lærerne kigger op fra egen computer, hvor nogle har svært ved at forstå hvordan den fungerer allerede.
Og fordi der måske ingen IT support er, bør det være maximalt nemt at klare sig selv for dem som vil og kan. Linux brugere er for det meste selvhjulpne.

Du læste ikke rigtigt meget af hvad jeg skrev og læste alligevel en hel masse ind i det. Imponerende tror jeg.

Hvad er dine erfaringer med IT i (folke)skolen?

#7: Forstået. Måske er det også lidt svært at læse hvad du mener. Vil du have de skal arrangere flere forskelligw Linuxer og sværhedsgrader, f.eks?

Jeg selv har forsøgt at 'sælge' Linux i mange år. Også i børnenes skole. Arbejder med Linux i udviklingsafdeling til daglig.

I en skolekontekst skal computeren bare virke. Det vigtige er ikke styresystemet, men hvilke programmer/services, der er til rådighed for at facilitere undervisningen. Det skal være nemt at finde og producere viden, det skal være nemt at gemme og finde igen. Det skal kunne systematiseres, så lærerne kan dele opgaver, materialer osv. Alt dette ligger online. Skoletube, skriveprogrammer, services til at aflevere opgaver m.m. Hvis alt det bagvedliggende ikke er i orden er det ligegyldigt om computerens styresystem er Windows, MacOS, Linux, BSD osv.

Lærere er pædagogiske*undervisningsspecialister* ikke teknikere. Men hvis der kan leveres noget, som er mere effektivt end det nuværende (uanset hvad de enkelte kommuner/skoler bruger nu), så vil det blive modtaget med kyshånd.

#9: Hvis alt det bagvedliggende ikke er i orden er det ligegyldigt om computerens styresystem er Windows, MacOS, Linux, BSD osv.
Klart. Og dér er risikoen for at det ikke lykkes på Linux større, hvis dem der står for det bagvedliggende ikke er i sync i valg af Ubuntu og gennemarbejdede simple, idiotsikre opsætningsvejledninger.
Mht det at elever forstår data begreberne partition, operativsystem, opensource, distribution... så ligger der en guldgrube og venter for natur og teknik lærerne. Man kunne starte med et live usb ubuntu klassesæt.

Jeg tror måske der er to diskussioner på spil i jeres udveksling.

På den ene side er der undervisning, hvor computere bare er et værktøj, og ja -- vi skal ikke regne med at disse lærere i sig selv kan være en ressource til at fixe it-problemer. Til gengæld er det mit indtryk, at rigtig meget foregår i skyen efterhånden (netop for at have fleksibel samtidig adgang på tværs af grupper, elever, lærere). Jo mere, der går i skyen, jo mindre kommer operativsystem nok til at være så relevant/afgørende. Jeg har flere gange forsøgt at sælge linux til mine børn, men der er stadig enkelte programmer, der bruges (vistnok i matematik, som et addon til Word el.lign, som ikke kan bruges i linux). Men jeg håber det er et spørgsmål om tid...

På den anden side er der en problematik om, at børnene også burde lære noget "IT-kyndighed". Og her er jeg enig med linuxuser42 i, at denne opgave burde tildeles meget mere opmærksomhed. Om det lige skal være natur/teknik-underviserne er jeg mindre sikker på, da det så risikerer at blive meget teknisk/instrumentelt, hvorimod den mere brugerorienterede og filosofiske side går tabt. Så jeg synes faktisk det skulle have et selvstændigt slot på skemaet, hvor folk med bred IT-forståelse kan koble mellem de store linjer og det rent tekniske.

#11: Jo mere, der går i skyen, jo mindre kommer operativsystem nok til at være så relevant/afgørende.
Det kan godt ske jeg er boomer, men hey, det her sky er et sværd med to skarpe kanter. Sikkerhed (og privacy) er = 1 / belejlighed - og skyen er særdeles belejlig. Første (MS/Google/Amazon) sky er 'gratis' :-)

#12: Det er jeg sådan set enig i. Men nu talte jeg også mere udfra perspektivet: Mulighed for at have andet end Windows/MacOS på sin computer -- og her er det jo alt andet lige en fordel, når det meste kører gennem javascript o.lign, der bare behøver en browser med en html/CSS/JS-fortolker.

Jeg kan sagtens se, at der - teoretisk - er nogle ønskværdige scenarier.

Rent praktisk ved man - hvis man har sin daglige gang i en folkeskole - at det aldrig kommer til at fungere. Der er simpelthen for mange benspænd.

Og med den der "Det skal på skoleskemaet"...

#14: Rent praktisk ved man - hvis man har sin daglige gang i en folkeskole - at det aldrig kommer til at fungere
Vi havde maskinskrivning i folkeskolen. Senere EDB i gymnasiet omkring 1981. Dengang var også lærere som ikke kunne nogle af delene. Det var dengang tilvalgsfag.
I 0 erne var der noget der hed Gnu skole, der prøvede at samle ressourcerne. Siden bliver brugt til noget andet nu, desværre.
Så er der norske skolelinux https://en.m.wikipedia.org/wiki/Skolelinux
Der kunne jeg forestille mig almindelig Ubuntu er nemmere at administrere for den enkelte lærer/elev. Der er ihvertfald aktive forummer, blandt andet danske ubuuntudanmark.dk, hvor alle slags brugere henvender sig.

#9: Det skal være nemt at finde og producere viden, det skal være nemt at gemme og finde igen.

Helt enig i dette og resten af dit indlæg. Man skal huske på at I mange klasser har de ikke deres egen personlige computer med hjem, men tager en fra stablen hver gang. Og når de bruger Chromebooks er det også ganske ligegyldigt - de logger bare ind med deres personlige konto, og vupti er alt som det var i går. Også selv om det var en anden Chromebook.

I øvrigt er ChromeOS jo også Linux med en skal baseret på Chrome. Og de fleste moderne Chromebooks (undtagen de billigste som dem de bruger i skolen) understøtter Linux ud af boksen. Men det er en helt anden snak.

#16: . Man skal huske på at I mange klasser har de ikke deres egen personlige computer med hjem, men tager en fra stablen hver gang.
Ja det er særdeles nemt at lave med Ubuntu uden Google om benet.

#17: Ja det er særdeles nemt at lave med Ubuntu uden Google om benet.

Hvordan?
Lige så nemt og pålideligt?
Hvem skal gøre det?

#18:
Hvordab: En Ubuntu sat op så den er immutable. Der er guides.
Pålidelig: Er Chromebook pc mere pålidelig end Ubuntu? LOL! Det er bondefangeri at tro på Google.
Hvem? Ja det er jo ikke læreren. Men der skal koordinering ind over. Det må der være med de her chromebooks også.

#19: Hvordab: En Ubuntu sat op så den er immutable. Der er guides.

Og hvad med skyen? AL data skal være i skyen, og det skal virke altid.

#19: Pålidelig: Er Chromebook pc mere pålidelig end Ubuntu?

Med pålidelig mener jeg i den daglige drift. Det skal bare virke hele tiden, inkl. alt det i skyen. Selvfølgelig er Ubuntu pålidelig, har jeg jo selv brugt et ubuntuderivat (Mint) i årevis. Men det er i en klassisk opsætning med data på sædvanlige diskdrev og NAS'er.

#19: Hvem? Ja det er jo ikke læreren. Men der skal koordinering ind over. Det må der være med de her chromebooks også.

Selvfølgelig er der noget koordinering og vedligeholdelse, men når skolen indkøber en Chromebook, er den stort set klar til brug. Der skal bare logges ind. Man skal ikke ind og installere et styresystem på dem.

Misforstå mig ikke, jeg er selv vild med Linux og har gået all-in i mange år. Jeg kan bare også se at i folkeskoleregi er Chromebooks altså nemmere fordi det er et født som et skybaseret OS. Også nemmere end WIndows og MacOS. Det er ikke ChromeOS vs Linux. Det er et skybaseret OS vs et lokalt OS.

#20: Og hvad med skyen? AL data skal være i skyen, og det skal virke altid.
Ja det er jo en ting der er dejlig belejlig.
Jeg, og nok flere efter al chromebook/GDPR polemikken, synes skyen burde være en krypteret harddisk der skulle være hos eleven. F.eks. et krypteret usbdrev. Dvs et fysisk penalhus.
En immutable installation vil virke indtil maskinen dør. Ligesom Chromebook. Den vender tilbage til start ved reboot.

"Jeg, og nok flere efter al chromebook/GDPR polemikken, synes skyen burde være en krypteret harddisk der skulle være hos eleven. F.eks. et krypteret usbdrev. Dvs et fysisk penalhus."

Fortæl mig du ikke kender til skolebørn uden at fortælle, at du ikke kender til skolebørn...

Halveringstiden på de drev vil være kort! Med de utallige udfordringer det vil medføre...

Og pyt med, at det er mange gode pædagogiske grunde til at bruge, eksempelvis, Google Classroom samt en mængde fordele for lærerne. Bare computerne kører Linux.

Det bliver rent ud sagt lidt useriøst...

#22: Det bliver rent ud sagt lidt useriøst
Jeg har fulgt med i GDPR skandalen med Chromebooks. Har været stor tilhænger af dem.
Men træerne vokser vist ikke ind i skyen.
Ellers ja, der er klart også ulemper ved luks krypterede usb nøgler.
Jeg fornemmer en vis arrighed over mine ytringer. Det kan godt indvirke på min lyst til at debatere her. Beklager.

#23: . Det kan godt indvirke på min lyst til at debatere her.

Forhåbentlig ikke. Din indlæg er velkomne og vigtige. Det skal jo ikke nødvendigvis være et ekkokammer af enige stemmer.

Hej,

Jeg er lidt på linje med linuxuser42.

Lærerne må altså også komme ind i kampen mht. til brug af elektroniske hjælpemidler. Det kan ikke være rigtigt, at de ikke skal kunne forstå disse. Skal børnenes sjæl sælges til elektroniske giganter som høster, fordi læreren ikke kan eller har lyst til dette. Der er ofte i offentlig regi en tendens til at det er alle andres skyld, eller der stilles krav til at andre skal gøre.

Selvfølgeligt skal værktøjerne fungere, men læreren skal også tage et vist ansvar i denne proces.

Remmen. man kan ikke bare pakke det ind i at de er pædagoger. Vi er alle sammen mennesker. Tænk hvis det var en virksomhed. Det ville ende i en katastrofe. Læreren er nødt til at være en del at processen og medvirke til denne. Det ville være seriøst og alt andet useriøst.

Jeg synes mere det handler om hvordan man bruger værktøjer fremfor hvilke værktøjer.
God sikkerheds og privatlivs- praksis ejer ingen platform

Dobbeltpost

#25: Selvfølgeligt skal værktøjerne fungere, men læreren skal også tage et vist ansvar i denne proces.

Egentlig tænker jeg at det optimale ville være, hvis der blev udviklet en skybaseret Linux. Altså som 100% ud af boksen kan erstatte Chromebooks. Med mindre nogle finder det økonomisk interessant at levere præinstalleret hardware, ville styresystemet stadig skulle installeres på hver computer, men derefter skal det være "login and play". Altså, eleven logger ind og har alle relevante programmer og data. Trækker de en anden computer fra stablen i morgen, er det ligegyldigt. For så snart de logger ind, har de alle data som de var dagen før.

Skyen skulle enten kunne hostes hos en dataleverandør man stoler på, eller i skolens eget regi dersom de ønsker at have 100% styr på elevernes og lærernes data.

Et sådant setup ville i mine øjne være ideelt. Og burde vel også være til at realisere med en passende kapitalindsprøjtning fra staten som jo i forvejen poster millioner i Aula og andet mere eller mindre vellykket software.

Det kunne hedde SkoleOS. DK-domæner er ledigt, hvis nogen kunne tænke sig at score det ;-)

#25:
Hvad er det for elektroniske hjælpemidler vi lærere ikke bruger? Hvad er det de elektroniske hjælpemidler i skolen skal? Er skolen en virksomhed eller hvad er det nu der står i folkeskolelovens formålsparagraf? Hvilken del af processen som lærerne *må* være en del af er vi ikke en del af?

#26:
I folkeskoleøjemed handler det i høj grad om *hvorfor* man bruger værktøjerne.

#31:
Ja, det er rettet. Det eneste jeg har mærket i min undervisning (i en anden kommune) i den forbindelse er, at Youtube er blokeret. Og de fleste forlag linker til Youtube i deres materialer... Men via duckduckgo virker det...

Arrrhh, løst og løst:
https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2022/nov/data…
https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2022/dec/yder…
...og jeg har ikke kunnet finde den endelige afgørelse inde på siden. Så foreløbig er det vel bare skudt til hjørne...

Jeg kender primært nutidens folkeskole fra forældreperspektiv -- i Aarhus, der også har smasket folkeskolen ind i Googles smarte skyløsninger. Og her tænker jeg det mest betænkelige i strategien er, at man udleverer sine børn til at aflevere/udlevere nærmest alle private data til en aktør, der er kendt for at være god til at udnytte sin viden.

Det problem ville en tilsvarende Ubuntu-cloudløsning ikke nødvendigvis afhjælpe, fordi det afgørende ikke er selve styresystemet, men hvem der ejer dataene, og hvad de bruger det til. Men ja, hvis man kunne lave et "folkeskolernes" cloudløsning, kunne det godt have et perspektiv. Dels fordi det så ikke længere ville være lærerne der skulle vedligeholde det. Dels fordi man kunne lukke en konto ned efter folkeskolens afslutning. Det sidste gør man ganske vist også med den nuværende google-løsning, men min tillid til, at de rent faktisk sletter alle relevante data er begrænset. Og i hvert fald er det ikke noget man kan få aktindsigt i.

Og #14: Ja, det kan da godt være, at vi er mange, der synes at vigtige ting burde foregå i folkeskolen. Det synes jeg i grunden er utrolig positivt. Det siger noget om, at der er mange i det danske samfund, der har høje tanker om folkeskolen. Selvfølgelig kommer alt ikke med -- men noget gør. Og den dag folk stopper med at ville have nye ting ind, tror jeg roligt I lærere kan begynde at se jer om efter et nyt job. Uden nye impulser udefra kommer skolen ud af trit med det omliggende samfund, og så bliver ideen om en grundskole nok efterhånden udkonkurreret af i forvejen stærke ønsker om en mere og tidligere "målrettet" (erhvervsrettet) læring.

Så, hvis du er folkeskolelærer, burde du være stolt over den lange liste. I stedet for bare at lægge armene over kors og konkludere, at det bare handler om, at vi andre ikke forstår folkeskolen.

#33:
Og den dag folk stopper med at ville have nye ting ind, tror jeg roligt I lærere kan begynde at se jer om efter et nyt job.

Fordi der ingen perspektiver er i at lære at læse og skrive, at regne, om historie, at bruge hænderne, at lære om evolution, om fysikkens love om kemiske sammensætninger og reaktioner, lære fremmedsprog, lære om vores samfund samt programmering af robotter? Jeg tænker der er en del efterspørgsel på de kompetencer. Og i alle disse fagområder er der kommet masser af nye ting ind de sidste mange år. Bare rolig.

I stedet for bare at lægge armene over kors og konkludere, at det bare handler om, at vi andre ikke forstår folkeskolen.

Efter næsten 25 år i folkeskolen, heraf 12-13 stykker som IT-vejleder og primus motor på en mængde projekter må jeg smile lidt af din tolkning af tingene. Jeg har ikke tid eller lyst til at sidde med armene over kors. Men det er altså korrekt, at de fleste, som ikke arbejder i folkeskolen ikke forstår hvordan den fungerer. Beklager meget. Og at have gået i folkeskole eller at have (haft) børn i skolen tæller ikke.

Men altså, lad os *lege* at forslaget er godt. Hvad i folkeskolen skal så *ud* for at give plads til det?

For mig at se ligger der en meget grundlæggende pointe i, at vi kalder noget for en folkeskole -- og det er, at det aldrig nogensinde alene må være dem, der arbejder på skolen, der bestemmer, hvad der kan og ikke kan fungere. Det er vel sådan set også derfor man har skolebestyrelser -- også selvom vi muligvis kan blive enige om, at der mange steder i realiteten er meget proforma over disse. Derfor tæller forældre, børn og andre borgere altid med i regnestykket. Beklager meget.

#34: Men det er altså korrekt, at de fleste, som ikke arbejder i folkeskolen ikke forstår hvordan den fungerer.
Hvis ikke andre end dem, der arbejder der, har mulighed for at forstå, hvad der foregår i folkeskolen, har vi først for alvor et problem.

Og hvad der skal "ud": Personligt ville jeg ingen problemer have ved at konvertere en matematiktime i de senere årgange (ikke de tidlige, fordi det er vigtigt at få noget ordentlig tal- og grundlæggende matematikforståelse ind i ungerne). Et fag, der har nydt meget godt af de nye teknologier. Jeg er naturligvis meget bevidst om, at mogle/mange matematiklærere vil være uenig i den vurdering, men nu bad du jo om et konkret forslag.

BTW: Lige for at præcisere: Jeg har selvfølgelig ingen mulighed for at vide, hvordan du er som lærer, og hvor mange nye ting du har taget ind. Jeg er også enig i, at folkeskolen egentlig er god til at tage nye ting ind.

Jeg forholder mig udelukkende til, hvordan du italesætter, hvad der kan lade sig gøre i folkeskolen i denne tråd. Jeg synes du italesætter det mere konservativt end jeg tror virkeligheden heldigvis er.

#36:
Jeg italesætter det ud fra min (og mine kolleger rundt om i landets) hverdag. Og egentligt spøjst, at du tænker konservativt. Hvis der er nogen, som er omstillingsparate er det mine kolleger og jeg. Ikke to år er ens. Men vi har også en helt klar viden om hvad der kan lade sig gøre og hvorfor/hvorfor ikke.

Det er *økonomien*, som for det meste bestemmer, hvad som kan lade sig gøre. Et nyt fag vil for mange kræve efteruddannelse. Efteruddannelse er absolut ikke noget, som hænger på træerne. Situationen er, at det er fedt at skulle være censor til de mundtlige prøver. Så får man nemlig lov til at komme ud på en anden skole og får måske nye ideer - det er for mange det tætteste de kommer på efteruddannelse. Hvad med materialer/udstyr? Vi kan ikke bare hente kladdehæfter hvis der er et som bliver væk. Nye bøger? Nej, der er jo (mellemgode) portaler, som er indkøbt centralt. Har du børn i folkeskolen har du garanteret hørt om topscoreren (den negative) i trivselsmålingerne - toiletterne. Dem er der heller ikke penge til. Besøg på museer må ikke koste penge osv.

Så hvis jeg kom til min leder og foreslog at vi skulle arbejde med computere på den måde som det foreslås, så ville han kigge underligt på mig, for der er ingen penge til noget. Og han ville nok også tænke på om det kunne indvirke negativt på de forskellige test som tages når de skulle arbejde mindre med, eksempelvis matematik - det spiller nemlig også ind.

Det skal helt klart foregå i de store klasser, som du siger. Men jeg kan tvivle på, om abstraktionsniveauet er til det sådan helt generelt. Mange af dem kan ikke finde ud af at oplade en computer hjemme.

Men jeg vil godt garantere, at hvis et sådant forslag skulle blive virkelighed, så er reaktionen ikke korslagte arme. Vi vil gøre vores bedste under de rammer som er sat for os.

#37: Men jeg vil godt garantere, at hvis et sådant forslag skulle blive virkelighed, så er reaktionen ikke korslagte arme. Vi vil gøre vores bedste under de rammer som er sat for os.
Det er dejligt at høre! Det ville i øvrigt også stemme godt overens med min erfaring med lærere.

Og ja udpiningen af folkeskolen kender jeg godt til. Og også at politikere kan have en tendens til at tro, at man bare kan lægge nye opgaver ud, uden tilstrækkelig bagvedliggende finansiering. Og mængden af stressramte lærere i øvrigt -- muligvis som udslag af, at lærere forsøger at gøre et bedre stykke arbejde end hvad rammerne tillader...

Selvom jeg godt kan forstå, at man på den baggrund kan blive frustreret, når os udenfor begynder at poppe op med nye ønsker, så tror jeg i virkeligheden alligevel at ønskerne er mere ven end fjende. Det er først når vi bliver ligeglade, at folkeskolen for alvor har et problem.

Men selvfølgelig skal vi ikke bare komme trissende forbi den første den bedste skole med et: "her er ubuntu, sæt-i-gang". Men jeg synes linuxuser42 har en pointe i, at hvis vi kunne inspirere ved at pege ud på alternative muligheder (hvor nogle i øvrigt nok ville være billigere end de nuværende løsninger), så ville folkeskolerne være mindre sårbare overfor, hvis datatilsynet fx finder ud af, at Google-løsningen ikke går ifølge gældende lovgivning. Det ville potentielt også have den store fordel, at vores børns data ikke forsvinder ind i en lukket sky, hvor vi kun har sælgers ord for, at alt er helt fint.

Det sidste være sagt uden den mindste fordømmelse af de lærere, der forsøger at få det praktiske til at fungere, og derfor måske ikke har overskud til "fine fornemmelser". Jeg kan love dig, at jeg har aldrig klaget til mine børns lærere over forholdene. Men jeg har tit tænkt, det kunne være dejligt, hvis tingene var anderledes. Og så er en nørde-tråd på Linuxin vel et ok sted at starte ?

Jeg kom i øvrigt til at tænke på, at selv på min lille Synology hjemmeserver er det muligt at installere et "online office system" nærmest bare med et enkelt klik. Det kører selvfølgelig alt for langsomt og utilfredsstillende, men det skyldes nok at det er en virkelig skrabet processor på serveren og at mit netværk ikke er godt nok.

Men det fik mig til at tænke på, at der da må findes et hav af online officeløsninger, hvor man i princippet bare skal have en pc med en velfungerende browser, så kører det. Og ja, en søgning på "self hosted alternatives google docs" gav også en del hits. Fx hertil:

https://alternativeto.net/software/google-docs---word-processor/?platfo…

Jeg er helt med på, at en nogle af disse vil ikke være tilstrækkeligt modnede. Og at google docs indeholder andet og mere end bare office. Men nogle af dem ser nu også ud til at være helt godt med.

Men ja, det vil selvfølgelig kræve vedligehold af folk, der forstår serverlogik, og som kan vedligeholde systemet. Derfor er det måske urealistisk at tro, at hver skole kan hoste dette. Men så skulle det måske være en central folkeskole-løsning -- lidt ligesom man gør med Aula (som jeg i øvrigt personligt synes er bedre end sit rygte, men det er så en helt anden diskussion *G*).

Skolelinux, ser ud til at leve i Tyskland.
https://www.skolelinux.de/en/
Som en del af -
https://teckids.org/
https://schul-frei.dev/

#38
Da du er i Århus, hvad med at besøge Magenta, dem der styrer, og opdaterer, Bibliotekernes BorgerPC-er (Ubuntu).
Deres måneds-møder er "for alle, som er interesserede i at mødes med arbejdet omkring fri software i Danmark."
https://wiki.fsfe.org/LocalGroups/Aarhus
Jeg synes det lyder spændende.

#40: Interessant! Jeg havde godt, med stor tilfredshed naturligvis, noteret mig, at bibliotekernes computere kører med Ubuntu. Men jeg troede egentlig bare det var en spareøvelse fra kommunernes side. Hvor ser du, at det er dem, der står bag?

(har tilmeldt mig email-listen :-) )

Mødet holdes på deres adresse, så de er sikkert meget involveret.
https://www.os2.eu/os2borgerpc
https://www.magenta.dk/ydelser/informationssikkerhed/os2borgerpc/
FSFE
https://fsfe.org/about/about.de.html
Med Dansk deltagelse.

#18
Hvordan?
Lige så nemt og pålideligt?
Hvem skal gøre det?

Det er måske lavet?
https://www.magenta.dk/nyheder/bevar-kontrollen-med-oselev/
Tilhørende webinar -
https://classroomplus.eu/se-eller-gense-webinar-fra-d-8-september/

#43:

Det ser spændende ud!

Ja, det ser fisme godt ud. Og dejligt at se, at der også er nogle kommercielle aktører, der har forberedt et muligt alternativ (stykket sammen af de opensource værktøjer, der jo findes derude), hvis det viser sig, at datatilsynet ender med at vende tommelfingeren nedad.

Til inspiration eller direkte indførsel på pensumlisten (sarkasme kan forekomme)

For 15 år siden lavede jeg en børnefødselsdag hvor de spillede linux spil fra livecd på forskellige aflagte pcer. Så fik de den samme hjemmelavede livecd med hjem sammen med slikposen. Linux var så ikke fremmed land, og der var da nogle forældre der syntes det var cool og self nogle der skulle beroliges.