Oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler

open

Denne artikel handler om mine oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler i Vestsjællands Amt.
Jeg vil fortælle om de oplevelser jeg har fået undervejs med opsætning af nye maskiner med Linux og introduktion i klasserne, forarbejdet, forhindringerne og de små sejre. Først får du en kort beskrivelse af netværket og størrelsen af dette, og hvem kunderne er: skolens elever og personale. For overskuelighedens skyld, vil der kun blive nævnt detaljer om mit ene arbejdssted.

Jeg er IT-ansvarlig på tre skoler i amtet. Her kommer jeg rundt og har med mange mennesker og maskiner at gøre. Strukturen er sådan, at vores netværk er delt op i to:

1.Det såkaldte offentlige netværk. Her på er alle undervisningsmaskinerne og denne artikel drejer sig udelukkende om dette net.

2.Det administrative netværk. Her sidder sekretærer, skoleinspektøren og viseskoleinspektøren. Dette netværk er koblet op til amtet og har altså ingen elektrisk forbindelse til undervisningsnetværket. Amtet har total kontrol med dette netværk. Jeg laver kun almindelig bruger service, ingen administration.

På undervisningsnettet er der omkring 60 maskiner. Computerne er af varierende alder og konfiguration. Vi har altså ikke 60 ens maskiner som er leaset eller kommer fra samme leverandør. De kører oprindeligt med forskellige udgaver af Microsoft Windows 98 og XP.

På netværket har vi også en stribe netprintere. Der er ingen egentlige servere her. Nogle maskiner fungerer dog som fil-servere, men da det indtil nu er sket via Windows delte mapper er sikkerheden nærmest pist borte.

Jeg tror faktisk aldrig at der har været en overvejelse af, hvilke operativsystem skolen skulle benytte. Man har fra tidernes morgen brugt Microsoft Dos (som jo havde "lånt" mange udemærkede funktioner fra DR-DOS...) og er siden fortsat med MS Windows.

IT faget er et fag i stadig bevægelse og hvis man ikke er villig til at prøve noget nyt og udvide sin horisont, skal man nok finde sig et andet job.

Fra at være et kommandobaseret sortskærms system til at få en grafisk brugerflade, er Linux gået fra at være noget kryptisk kode, som kogte i en hengemt server i kælderen, til at komme op på skrivebordet og kunne tilbyde den almindelige bruger de samme interaktive funktioner som det ellers dominerende system på markedet. Derfor mente jeg at nu skulle Linux gås efter i sømmen.
Men var det realiserbart at skifte en undervisningsmaskine over til Linux? Ville brugerne ikke blive utilfredse og beklage deres nød til Chefen?

Viljen mod forandring er stor. Det er en så vigtig faktor, at det skal siges igen: Viljen mod forandring er stor! Det ville ikke hjælpe hvis jeg monterede et system jeg syntes var godt, hvis ikke brugerne kunne lide det. Jeg har ikke magt til at tvinge nogen til noget, eller overhøre utilfredse brugere. Skolens systemer skal være brugbare. Det var kravet om anvendelighed, som faktisk gjorde udslaget, da jeg efter sommerferien 2004 installerede Linux, i form af Fedora Core 3, på min arbejdsmaskine hvorfra jeg udfører et hav af arbejdsopgaver.

Mon ikke det er som at holde op med at ryge? Nedtrapning duer ikke, så jeg gik på en kold tyrker og slettede hele min Windows installation. Ingen sjatpisser installation med dualboot - nej fdisk og installering af Fedora.

Valg af distribution

Jeg havde fisket på nettet efter test af Linux'er og downloadede endelig en Fedora. Det var helt uden problemer at installere og få på nettet. Al hardware kom i drift med det samme og hov! - det tog jo under 20 minutter! Det var aldrig sket med gamle Windows.

Dog stod det hurtigt klart, at Fedora og mig ikke ville blive kærester i denne omgang. Mine retskrivningsevner har aldrig været den personlige egenskab min gamle dansklære holdt mest af, men oversætterne til denne distribution havde somehow jokket mere i spinaten end jeg gør, selv på en træt mandag. Der var mange fejl i oversættelserne, (nok en konverteringsfejl i oversættelses proceduren). Men hun så godt ud, hende Fedora, det gjorde hun sgu.

Jeg måtte atter jage Google på nettet og finde noget bedre. Valget faldt på Xandros...

Xandros blev rost for at være brugervenligt og det logiske valg hvis man forlader Windows i nedtrykt sindstilstand og ser sig om efter en anden. Min første installation var en såkaldt Open Circulation Version 2. Det gik glat med at få lagt systemet ind og komme på nettet og alt det der. Mit grafikkort, lyd, net, DVD brænder og alt det andet skrammel, kørte fra første minut. Xandros spurte mig, om jeg var højre eller venstre håndet og hvilken netprinter jeg havde. Så var den installation overstået. Nu stod computeren klar med installeret tekstbehandling, firewall og alt det andet som ellers tager tid at putte på disk.

En Windows maskine tager gerne to til fire timer at sætte op, med tekstbehandling, antivirus og firewall + et hav af ekstra drivere. En Xandros maskine sættes op på 15 minutter - inklusiv formatering af harddisk. Når Xandros booter op efter installation, er det hele oppe at køre: netværk, lydkort, brugerkontoer, firewall, multimedie afspillere... you name it.

Det grafiske look var i top og jeg sad hele tiden og spurte mig selv. Hvorfor har jeg ikke brugt det her noget før?. I uendelige tider (det føles sådan) har jeg haft Windows mellem hænderne og var virkelig træt af et hav af popup vinduer med trivielle meddelser. Alle de meddelser kender man til fulde og derfor bruger meget tid på at klikke væk. Åh hvor er Windows dog et trist og ynkeligt styresystem med sine evindelige nedbrud!

I starten af dette år, havde jeg hygget mig med Linux i seks måneder og vi var stadig gode venner. Xandros er måske ikke så køn som Fedora men Xandros virker temmelig professionelt. Noget som er tilegnet skrivebordet i en moderne virksomhed.

Er det svært?

Siden gamle dage, altså i slutningen af 80erne, har jeg brugt DOS eller Windows, så jeg var spændt på om Linux var til at finde ud af. Min grundholdning er den, at jeg ikke er dummere end så mange andre, så hvis andre kunne skrive så begejstret om dette system, så var det vel til at hitte ud af. Jeg har ikke haft problemer med tekniske spidsfindigheder i Linux. At sætte en maskine op og få den på nettet, er ingenlunde svært. Linux er et system med mange niveauer. Hvis du er dygtig til systemet, kan du grave og finde guld hvis du er en deprimeret Windows operatør som mig på 34, starter du på samme niveau som i Windows, med mulighed for at blive meget dygtigere. Jeg har fået arbejdsglæden tilbage.

Konvertering bort fra Windows - og lidt om at servere lagkage...

Nu var der som sagt gået nogle måneder, hvor jeg lærte de grundlæggende funktioner i Xandros og jeg havde opdaget, at mange ting kaldes frem og behandles som i Windows. Dog var logistikken noget højere. Der var, som sagt på en anden måde, mere hjerne i Linux og måden det hele virkede på.
Forestil dig, at du skal skære en kile ud af en fødselsdagslagkage med en motorsav: Du ville hurtigt få vist døren, efter at have svinet hele selskabet til.
Med Xandros står du nu med en fin og veldesignet lagkagekniv. En af dem hvor skaftet ikke kommer for tæt på bladet, så man ikke får flødeskum på fingeren. Og nu kan man altså også sætte lagkagen på tallerknen uden at den vælter!

Se det er et system som forstår at formidle brugerens ønsker på en presis og delikat måde.

Mange brugere har ikke en særlig dyb teknisk indsigt i deres foretrukne software. Derfor har de måske også svært ved at se fordelen ved at skulle udskifte programpakken på deres desktop. Hvis en bruger tvinges over til noget ukendt, bliver der ballade. Det er derfor vigtigt at brugeren ikke føler man tager noget, han eller hun kender godt, fra dem. Men jeg går ud fra, at de fleste Windows slaver genkender brugerfladen i Xandros. Her er skrivebordet med ikoner til skraldespand, hjem (denne computer), Internet browseren og noget som hedder Xandros Networks, en smart detalje der bla byder på in- og afinstallation, samt download af tusindevis af lovlige og gratis programmer. I nederste venstre hjørne findes Launch (start) funktionen. Det kan ikke skræmme nogle væk.

Måske kunne inkarnerede MS Word brugere argumentere, at de ikke vil væk fra Word og at det ikke kan komme på tale at benytte andet...

Hårdnakkede modstandere af nye systemer findes altid, sjovt nok brokker de sig sjældent om en ny version af deres elskede software, men at skifte til nyt, er for mange mennesker en skrækindjagende tanke og dem skal man da også lytte til (især fordi man er ansat til at servicerer dem).

Til dem har Xandros, via programmet CrossOver, en mulighed for at installere og bruge MS Word. Tekstbehandlingen kaldes frem via en icon på skrivebordet eller i program menuen, ganske som brugeren plejer. Efter denne funktion er kommet til, muligheden for at afvikle Microsoft programmer, kan jeg ikke se nogle betydningsfulde argumenter imod at gå over til Linux. Måske på nær to små ting:

1.ting: Endnu ikke alt er oversat til dansk.
2.ting: Filhåndteringen ser lidt anderledes ud.

Første bemærkning om ikke alt er oversat, virker nok ubetydelig for mange IT folk, men det er nu engang sådan, at rigtig mange vil have det hele på dansk. Jeg ved godt mange af de popups som fremkommer i Windows, bla. udskrivningsproblemer og programfejl, står på engelsk, men brugeren ser de beskeder som værende til IT-manden og ikke til dem. Derfor må vi håbe, at Linux frem over kommer med bedre og mere komplette oversættelser.

Anden ting. Brugeren er vant til at se en diskette som drev a: selv om det i virkeligheden ikke siger noget om, hvad drevet indeholder, da det ligeså godt kunne være en harddisk eller en anden form for lagermedie. Nu skal de i stedet huske på at disketten ofte findes under flytbare lagermedier.

I OpenOffice, når et dokument skal gemmes, skal de først klikke på BRUGER, DISKS, REMOVABLE og til sidst FLOPPY. Det må kunne gøres med iconer. Jeg har sagt til brugerne det er smart at glemme lagertypen, om det er en diskette eller en memory USB key, kan være ligegyldigt, derfor skal de bare klikke på REMOVABLE... Men det ligner lidt en bortforklaring.

Linux fordomme

Brugere som ikke kender Linux, eller som har set for mange smarte reklamer fra Microsoft der påstår dette og hint om systemet, har ofte en temmelig klar forhåndsopfattelse.

Problemet er at netop brugerne, de ikke rutinerede og lidt interesserede tastaturslaver rundt omkring i offentlige og private virksomheder og institutioner, har overraskende meget at skulle have sagt, hvis dørene skal lukkes op for ny software. Det betyder at der sidder en masse mennesker som på forhånd fravælger Linux. Hvem har ikke hørt, at Linux er noget med sorte skærme og kryptiske kommandoer?

Jeg har hørt kommentarer som lyder:
Jamen, er Linux ikke noget hackerne har lavet?
Skal vi så sidde og programerer maskinen, hver gang den skal printe?
Linux? Det er da ikke for almindelige mennesker!
Linux er et gratis kommunist program!
Linux er kun på finsk!
Det er da bare en efterligning af det som Appel bruger?
Lulux, det har jeg aldrig hørt om.

(Hvis jeg var lidt fræk og slap en løgn, kunne jeg påstå at have hørt: Linux! Det er da forbudt i de katolske lande, er det ikke?. Jeg har ikke hørt den endnu, men det kommer nok en dag...)

Vi har sikkert selv været ude om det. Indrømmet, der er mange mærkelige Linux-folk, som bruger for lang tid foran skærmen. Nærmest så krumbøjet, at der kunne gro græs i nakken på dem. Hvis Linux skal være mere synligt, skal det også kendes som det effektive og brugervenlige system det er. Ikke bare fra tifingerskrivende skovsnegle fastgroet i kontorstolen. Ta' en glad bluse på IT-mand! og lad os så få nogle flere pingvin og kamelion bamser i kontor miljøet.

Hvordan letter Linux arbejdet for brugeren?

Lad mig komme med nogle eksempler:
Når en elev kommer med en USB memory key og vil vise sine klassekammerater feriebilleder skal der ikke først installeres drivere, eller vises popups på skærmen, unødvendig information fra operativsystemet: "Nu installeres ny hardware" (det manglede sgu da bare!). Xandros gør billederne tilgængelige med det samme.

Hvis en maskine skulle være ude for en eller anden hændelse, f.eks. problemer med at printe, kan jeg få computeren til at sende mig en email på mobiltelefonen.

Eller hvis jeg har installeret et nyt grafikkort, når maskinen startes op på ny, er grafikkortet bare i drift uden bemærkninger. Tag den MS!

En kollega kommer med et dokument, skrevet i MS Word på sin piratinstallation derhjemme. Word versionen her på skolen er en anden, så Word kan ikke åbne et af sine egne dokumenter. Det er ikke noget problem i OpenOffice. Det åbner alle filformater og kan endda gemme i PDF.

Jeg har selv stor gavn af, at Linux er 100% dokumenteret. Er der noget jeg gerne vil vide, eller er der nogle options som skal ændres, kan informationen altid findes. Hvis der derimod er et problem på en MS XP pc, popper en meddelelse op om, at man kan sende en fejlrapport til Microsoft, det er ikke til meget hjælp...

Så er der stabiliteten:

Linux er driftsikkert. Hvis nogle vil påstå andet, må personen være påvirket af medicin.

Skolens brugere spænder vidt. Fra dem som aldrig har brugt en computer før, her tænker jeg fortrinsvis på mine ældre kollegaer... - til dem som downloader og installerer Jawa spil på deres 3 mobiler. Nogle klikker på - og hiver og flår i alt der kan flyttes og kopieres (og slettes). Nogle sætter skærmopløsningen til en million * en milliard (i ved hvad jeg mener) og sletter systemfilerne. Det kan jeg forhindre dem i at gøre nu. Jeg kan forhindre dem i at afspille en musik CD hvis jeg vil.

På skolens maskiner er eleverne og de ansatte sat op som brugere. Maskinerne starter op og logger automatisk ind på brugerkontoen. De skal altså ikke taste noget password, med mindre de har en personlig konto. Jeg har sat udstyret op så man ikke kan ændre skærmopløsningen eller administrere printere. En elev kan altså ikke skrive 300 A4 sider ud på en anden printer, i et andet undervisnings lokale over netværket, som ellers kan ske gennem WinXP.

Sikkerhedsopdateringer sker gennem "Xandros Networks" og her i funktionen "Install all latest updates from Xandros". Der er bare at klikke på iconen og begynde download. Der er nu sjældent nye opdateringer, men funktionen er hurtig og man skal ikke logge af og på flere gange som i Win.
Da der endnu ikke har været sikkerhedsmæssige problemer, vil jeg antage sikkerheden er i orden.

Økonomi:

En ny, stor undersøgelse af Open Source har netop fastslået, at de åbne programmer til løsning af arbejdsopgaver i det offentlige ikke er dårligere end det man ellers anvender (Microsoft). Man mener dog, at besparelsen er minimal. Det tror jeg nu ikke!

50% af den totale PC pris her på skolen, udgøres af udgifter til licenser. Sagt på en anden måde, kunne vi spare en masse penge på Linux maskiner. Penge som kan bruges til andet hårdt tiltrængt, f.eks. nye bøger, flere lærere, udflugter osv.

Det ser også ud til, at brugerne af Linux maskiner, er tilfredse med kvaliteten af softwaren og ikke konstant beder om nye medieafspillere eller billedbehandlingsprogrammer. Der er altså også service-tid at spare med disse maskiner. En stor service besparelse kommer også hurtig da Linux ikke har nogen Virus plage som Windows.

Forbedringer?

Ok nu har I nok fattet min glæde over maskiner som virker, er hurtige at sætte op og sparer min arbejdsplads for mange penge, men er der slet ikke noget skidt? Noget som kunne være bedre? Jo da. For at feje benene væk under software kæmpen fra vest, skal Open Source udviklerne satse på følgende:

1)Gennemførte oversættelser af software, til dansk. Det er ikke nok med danske overskrifter.

2)Undervisningsprogrammer til folkeskolen. Pres eksempelvis leverandøren: Mikroværkstedet, til at lave undervisningspakker som kører under Linux.

Tag pædagogernes og lærerens undervisningssteder i hånden og introducer Linux her. Flere af mine kollegaer ryster i bukserne for at bruge andet end det de har en piratkopi af derhjemme, indtil de selv finder ud af hvor gode alternativerne er.

Lav kurser, som er billige, til offentlig ansatte.

Afsluttende

Jeg tror det er vigtigt at åbne folks øjne for alternativerne, ellers gror de fast (som jeg selv har været) og kommer ikke til at opleve brugervenlighed, driftsikkerhed og beskyttelse for virus, trojanske heste og andet pjank som smovser i MS programmerne.

Nu benyttes Linux i en afdeling på mit største arbejdssted. Her har vi også ca. 50 maskiner med OpenOffice i Windows miljøet. Som det går nu, håber jeg at kunne flytte flere over til de stabile Linux systemer. Eleverne er meget glade for installationerne og kan chatte, lytte til radiostationer og maile hinanden, uden jeg skal komme rendende og installere endnu en fejlrettelse, eller sikkerheds opdatering, for gud ved hvilken gang.

Konklusion: Prøv det! det er ikke spor svært for nye brugere at benytte. Heller ikke for IT-forskrækkede.

Hov... fik jeg sagt at mine skoler er for udviklingshæmmede og handicappede?

Venlig hilsen
Nicholas Colding
(En ny Linux bruger som IKKE vil tilbage.)

PS. Hvis du har spørgsmål, eller dit firma bare ønsker at sende mig en stævning, kan jeg mailes på nicholasmail[a]sol.dk

josie
josie's picture
Antal: 15
Tilmeldt:
19-10-2009
User is offline
mikroværkstedet

Hej Nicholas!

Har du fundet en løsning til mikroværkstedet?
Jeg er ny bruger og kan ikke lige få pakken op at køre. Og det vil være altalgørende for at overbevise folket på min skole at linux er SAGEN!
Så hvis du har en god idé... vil jeg MEGET gerne vide.

Venlig hilsen
Josie


stra
Antal: 353
Tilmeldt:
08-08-2007
User is offline
Re: Oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler

Mikroværkstedet vil kun Microsoft. De er Microsoft partnere.

Der findes et par alternative programmer til se på ord, men kan ikke lige huske hvor det findes.


arn
Antal: 79
Tilmeldt:
30-10-2009
User is offline
Re: mikroværkstedet

Kan mikroværkstedet heller ikke køre med Wine? Hvor komplicerede er de programmer?
Og er Wine lovligt at køre i det offentlige?


kraft
Antal: 26
Tilmeldt:
27-05-2007
User is offline
Fedt!

Hej nicholas,

Det er en fornoejelse at laese om dine erfaringer, og jeg er sikker paa at hvis der kommer flere som dig ud i det offentilige, saa skal opensource programmer nok afloese de gamle systemer!

God vind og arbejdslyst!

Kraft


josie
josie's picture
Antal: 15
Tilmeldt:
19-10-2009
User is offline
wine og mikroværkstedet

jeg har forsøgt at køre noget af det med wine... men det virker ikke optimalt.
jeg overvejer en virtualbox - det fik jeg nemlig at vide fra suporten hos mikroværksted.

josie


kaj
kaj's picture
Antal: 459
Tilmeldt:
14-03-2004
User is offline
Re: Oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler

Først tænkte jeg: Hvorfor er denne artikel ikke kommet øvesrt på forsiden?
Så opdagede jeg, at den er skrevet den 15. april 2005.
Første kommentar kommer den 4. november 2009.
Det er lidt sent, at den er blevet opdaget.


leachim (not verified)
Antal: 4294966364
Tilmeldt:
01-01-1970
User is offline
Re: Oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler

Men det kan da undre, at ingen kommenterede artiklen tilbage i 2005. For det er da en rigtig god og interessant artikel.

Og det ville da være yderst spændende, hvis man kunne få en opfølgning på, hvordan det er gået i de sidste 4 år!


dklinux
Antal: 838
Tilmeldt:
10-03-2009
User is offline
spændende artikel

skulle til at skrive noget i retningen af anbefalet måde er :
fedora -> painage ->
ubuntu -> [pisser noget ved ubuntu mig for meget af ? ]
N -> Weee
Y -> [ er det noget jeg kan få fixet ? ]
Y -> fix ubuntu
N -> prøv debian eller suse eller anden stor distro

Men så opdagede jeg også artiklens alder, på det tidspunkt pissede samtlige distros mig af undtaget Gentoo som nok ikke lige var på #0's menukort.

#5 hvad er der der ikke virker optimalt ved programmet under wine, har du prøvet den nyeste wine? Og er microværkstedet helt modvillige til at hjælpe ?


arn
Antal: 79
Tilmeldt:
30-10-2009
User is offline
Ja spændedne artikel

Selvom artiklen er gammel, så er det stadig meget spændende læsning. Og hvis der er ét sted hvor Linux miljøet burde satse på, så mener jeg klart at det burde være landets private og offentlige skoler. Skolerne kunne spare en masse penge på licenser og software, og Linux/Open Source kunne blive mere kendt og udbredt blandt de yngste. Det er her revolutionen starter :-)
Jeg har altid undret mig over hvor meget værdi en uddannelses distribution som f.eks Edubuntu ville have for de danske skoler? Kan programmerne bruges? eller er de for dårligt oversatte. Netop her kunne man måske gøre en indsats og evt. tilføje funktioner/programmer som mikroværksted tilbyder. Jeg tror ikke der skal meget til før man kunne lave en attraktiv pakke til samtlige landets skoler. Evt i samarbejde med undervisningminisetret og få spredt budskabet på læreseminarierne . Oh well, jeg drømmer :-)
Men kunne man udvikle nogle killer aps til uddannelsessektoren, som var godt oversatte og overgik nogle af dem fra mikroværksted, så tror jeg man ville få succes. hva.. Josie hvilke erfaringer har du med de ekstra pakker der ligger i Edubuntu f.eks? er de noget værd? Andre der har erfaringer med skolesoftware?
Jeg har selv en lille historie fra en skole hvor det ikke gik så godt. Havde nemlig en dreng på 13-14 år i praktik sidste år da jeg arbejdede i Holstebro som Webdesigner. Han gik på en lille privatskole, hvor bestyrelsen og forældrene var nødtvunget til at installere linux på samtlige computere pga. manglende penge til Windows licenser. Drengen fortalte hvor irreterende og ustabilt linux var, og hvor frustreret lærerne var over systemet. Det virkede ikke og ingen havde styr på noget. Drengen havde før brugt MS Publisher på skolen til at lave skolens avis, men var nu nødtvunget til at bruge Scribus som han ikke kunne finde ud af og ingen kunne hjælpe ham med.
Se, det her må jo ikke ske. Forældre og lærer som ikke ved nok om Linux som mangler den nødvendige ekspertise til at sætte et godt og stabilt system op. Og så den manglende viden om de mange Open Source programmer, som ingen har sat sig ind i. Se det er ikke lige måden hvorpå Linux bliver populært blandt de yngste.


mich
mich's picture
Antal: 943
Tilmeldt:
13-10-2007
User is offline
Fri software på skolerne bliver nok ikke en kamp uden sværdslag.

#9
Den historie er jo et skoleeksempel (sic!) på, hvordan det ikke skal gøres, men selv om man ikke skyder sig selv i foden, bliver det tilsyneladende en kamp, hvor alle kneb gælder. Se blot http://www.version2.dk/artikel/12745-microsoft-ang... , hvor et vellykket skift til OpenOffice.org på Lyngby-Taarbæks skoler får den forsmåede tidligere leverandør på banen med en miskrediteringskampagne i lokalpressen.


arn
Antal: 79
Tilmeldt:
30-10-2009
User is offline
Skolelinux

Er der forresten nogen der kender til denne?
http://www.slx.no/
Nordmændene forsøger i det mindste:-) Man kunne vel også lave en dansk skole linux..
Hvis det dur til noget kunne man da sætte ind her og gå i gang med en dansk oversættelse... Men ud fra de programmer der er med, så ligner det vel meget edubuntu eller hvordan?
Hmm.. kunne være smart med en Dansk Linux side med vejledning til Linux skoleprogrammer og forslag til hvordan de kan bruges i undervisningen..

Jeg var lige inde og studere micro værkstedet. Kan godt se at de har mange nyttige programmer til skoler derinde. Ærgerligt at de er så Microsoft fokuserede. Virkelig ærgerligt. Men der vel intet andet for end at udvikle lignende Linux projekter hvis de ikke vil komme til fornuft. Her kunne det være rart at vide hvilke af deres applikationer der er de mest populære og brugte.


josie
josie's picture
Antal: 15
Tilmeldt:
19-10-2009
User is offline
Re: spændende artikel

Jeg har hentet et program - og i wine kan jeg ikke se grafikken - tastaturen kommer ikke frem og de forskellige kurser kommer hellere ikke frem.
så man kan ikke bruge programmet.

jeg har kun henvendt mig til mikroværkstedet én gang. Deres suport er hurtige til at give svar... men...

jeg fik at vide at de ikke arbejder med linux og at jeg skulle prøve at lave en virtualbox.

wine, fik jeg at vide her hos linuxin... og det er desværre ikke lykkedes for mig. jeg skal lige bruge lidt tid på at finde ud af det med virtualbox...

jeg er helt enig med jer... at hvis linux fik fat i skolerne så vat lykken gjort!
så det er bare med, at udvikle nogle gode programmer til folkeskolen!

josie


stra
Antal: 353
Tilmeldt:
08-08-2007
User is offline
Re: Oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler

Virtualbox løser som sådan, ikke problemet med at blive fri for windows licenser, da det er windows OS, der skal køre i Virtualbox for at afvikle programmerne.


the slayer
Antal: 317
Tilmeldt:
21-05-2005
User is offline
@Josie Jeg er selv lærer,

@Josie
Jeg er selv lærer, men kender slet ikke mikroværkstedet.
Jeg har læst lidt på deres side, men er stadig ikke helt sikker pp hvad det er programmet kan.Er det muligt, at du kunne lokkes til at komme med en lille gennemgang?
Vi kommer i øvrigt i samme lug, men vi er endnu ikke stødt på hinanden:-)


josie
josie's picture
Antal: 15
Tilmeldt:
19-10-2009
User is offline
samme lug

iii hvor hyggeligt!
Vi ses så næste torsdag? :)
Jamen... mikroværkstedet kan i virkeligheden ikke en masse. men det de kan er syntetisktale på dansk som er til at forstå. en af deres bedste program under aftalen er nok CD-ord 5 et værktøj til læsning af scannet og skærm tekster.
Udover det har mikrov. diktater i forskellige niveauer, hvor eleverne kan lytte flere gange til ordene.
tegneserieværktøj med mulighed for lyd og bevægelse.
et sjov og hyggeligt spil til matematik (matematik i måneby) med mulighed for differentiering op til 6. kl.
kedelig alfabetiserigsspil (alf og alfabetet) med en lille nisse, hvor eleverne skal lytte til lyd og gætte ord.
et par ekstra matematik programmer med MEGET kedelig grafik - til træning af de 4 regningsarter, brøk, decimal, %, osv... ikke noget at råbe hurra for - træning er god nok, men eleverne mister hurtige gejsten grund den dødsyg grafik.
tja... der er nogle ander programmer... men det er ikke det som bliver brugt mest!
jeg tror at CD-ord5 og matematik i månebyen er det som fleste bruger.
CD-ord 5 fylder en stor del af spc. undervisning for elever med læsevankeligeheder - jeg kender ikke bedre syntetisktaleværkstøj på dansk.

håber at jeg fik svaret dig!
ps. glæder mig til at komme til næste møde! :)

josie


joex2
Antal: 71
Tilmeldt:
02-10-2004
User is offline
Re: Oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler

Jeg synes også det kunne være rigtig spændende med en opfølger til denne historie. Er der nogen der har prøvet at skrive til Nicholas på den email adresse han giver til sidst?


josie
josie's picture
Antal: 15
Tilmeldt:
19-10-2009
User is offline
nicholas

ja... jeg har forsøgt... men mailen kom tilbage....

josie


osjensen
osjensen's picture
Antal: 1251
Tilmeldt:
14-01-2007
User is offline
Re: Oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler

Nicholas har vist ikke været på linuxin, et stykke tid.

Han kan sikkert kontaktes her:

http://www.csu-holbaek.dk/links.html

"Syntes du der mangler noget? Så kontakt CSU Holbæks web redaktør: Nicholas Colding på nc@csu-holbaek.dk"

http://www.csu-holbaek.dk/green.html

"For yderligere information: kontakt IT-ansvarlig Nicholas Colding (Tlf: 59 43 49 96)".

os


the slayer
Antal: 317
Tilmeldt:
21-05-2005
User is offline
Re: Oplevelser og erfaringer med Linux på en række skoler

Mange tak for det gode svar Josie!
Jeg håber jeg kan komme til næste møde, så må jeg lige se lidt nærmere på MV:-)