Godt begyndt med SuSE 9.3

  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
  • strict warning: Only variables should be passed by reference in /var/www/clients/client612/web794/web/modules/inline/inline.module on line 418.
suse

SuSE 9.3 udkom officielt i maj i en betalingsudgave til ca. 700,-. Nu, ni uger senere, blev SuSE 9.3 frigivet til gratis ftp/http-installation. Dette er en guide, der har til hensigt, at hjælpe absolutte nybegyndere og nye SuSE-brugere godt i gang. Der vil dog ikke være udførlig gennemgang af installationen.

Det forudsættes, at guiden følges trinvis - da et trin kan være afhængigt af tidligere trin. Desuden forudsættes det, at man bruger KDE (K Desktop Environment). Guiden vil desuden benytte engelsksproget version af SuSE - det bør ikke volde større problemer, for dem der bruger dansk sprog. Guidens udgangspunkt er, at beskrive problemstillinger som er specifikke for SuSE, og især er relevante når man er ny bruger. Problemstillinger, som er generelle for alle Linux-distributioner, vil ikke blive berørt. Endelig forudsættes det, at man kender de helt grundlæggende linuxbegreber (dist, root, pakke, afhængighed o.l.).

Undertegnede tager ikke ansvar for eventuelle problemer, som måtte opstå som følge af denne guide. Guiden beskriver blot hvad der har virket for mig på min computer (SuSE 9.3 32-bit, Amd64 3000+, 1024 mb ram, Nvidia Geforce fx 5500)

2 - Kort præsentation af SuSE Linux Pro 9.3
SuSE er en linux-distribution af tysk oprindelse - men er blevet opkøbt af Novell indenfor de sidste par år. Det er en distribution der lægger meget vægt på bruger-/begyndervenlighed - men der medfølger også mange udviklingsværktøjer og andet som appellerer til meget avancerede brugere. SuSE udkommer hver 6. måned i en betalingsudgave - som i løbet af et par måneder frigives gratis. Læs evt. mere om SuSE her http://www.novell.com/products/linuxprofessional/

3 - Kort om netværksinstallation af SuSE (32-bit)
Som nævnt kan SuSE nu installeres via ftp/http. Det foregår i grove træk på følgende måde:

1) Download network-installation.iso (ca. 60 mb), f.eks. fra et af følgende steder:
ftp://ftp.rz.uni-ulm.de/pub/mirrors/suse/i386/9.3/...
http://suse.osuosl.org/suse/i386/9.3/iso/
ftp://ftp.suse.com/pub/suse/i386/9.3/iso/

2) Brænd *.iso'en til en cd som et image.

3) Inden du booter op fra cd'en, skal du først have fundet nogle mirrors. De er nemlig ikke inkluderet i installeren. Her er en oversigt over mirrors http://www.novell.com/products/linuxprofessional/d...

Prøv f.eks. et af følgende:

Protokol: ftp
Servernavn: mirror.tv2.dk
Directory: pub/linux/suse/suse/i386/9.3

Protokol: ftp
Servernavn: klid.dk
Directory: suse/i386/9.3

4) Skriv mirrors ned på et stykke papir eller print dem ud, indsæt cd'en, boot, følg instruktionerne på skærmen.

Selve installationen vil ikke blive gennemgået, men den er grafisk og ganske overskuelig - følger man standardforslagene går man ikke helt galt i byen - men læs altid grundigt på skærmen inden du klikker next.

En standardinstallation indebærer ca. 2 gb download - afhængigt af ens båndbredde kan det altså tage noget tid.

Bemærk at ovenstående er baseret på erfaringer med ftp-installation af SuSE 9.2 - undertegnede har ikke testet ftp-installation af SuSE 9.3.

4 Tilføj kilder til YaST
Din installation er nu veloverstået og du er klar til at begynde at bruge SuSE.

Det første vi gør at tilføje kilder til YaST. Det er SuSEs berømte systemværktøj, som bruges til updates, installation af programmer, opsætning af hardware m.m. YaST er en forkortelse af Yet another System Tool - det er dog et upassende navn, da YaST langt fra blot er endnu et system værktøj.

For at starte YaST gør du følgende:
K-menu (Start-menu på Windowsk) -> System -> YaST. Du vil blive promptet for dit root-password - derefter vil du blive mødt af følgende syn:

suse12

Vælg "Change source of installation". Det ftp/http-mirror du installerede fra er allerede tilføjet som installationskilde. Klik på "add" og tilføj følgende fire kilder for at få endnu flere programmer til rådighed til installation via. YaST:

1)
Protocol: http
Servername: packman.rsync.zmi.at
Directory: suse/9.3

2)
Protocol: http
Servername: packman.iu-bremen.de
Directory: suse/9.3

3)
Protocol: http
Servername: nectar.mathematik.uni-bielefeld.de
Directory: pub/linux/suse/suse/i386/9.3

4)
Protocol: ftp
Servername: ftp.belnet.be (bemærk at ftp er en del af navnet, ikke præfix)
Directory: mirror/ftp.suse.com/suse/i386/9.3

Bemærk i øvrigt at det vigtigt at "refreshe" disse kilder ind imellem - for at have adgang til alle de nyeste pakker hele tiden. Det gøres sådan her:
Start YaST -> Change source of installation -> Marker den kilde du vil refreshe -> edit -> refresh.

Det tager et øjeblik.

Som alternativ til netværksinstallation er det muligt at downloade 5 cd eller 1 stk DVD *.iso-images - f.eks. fra et af følgende mirrors:

ftp://ftp.rz.uni-ulm.de/pub/mirrors/suse/i386/9.3/...
ftp://ftp.suse.com/pub/suse/i386/9.3/iso/
ftp://ftp.rz.uni-ulm.de/pub/mirrors/suse/i386/9.3/...
ftp://ftp.rz.uni-wuerzburg.de/pub/linux/MIRROR.sus...
ftp://ftp.mirrorservice.org/sites/ftp.suse.com/pub...
http://www.mirrorservice.org/sites/ftp.suse.com/pu...
ftp://klid.dk/suse/i386/9.3/iso/

5 - Multimedie
SuSE 9.3 fik meget ros af anmelderne da det udkom, men mange kritiserede den for manglende multimedieunderstøttelse. Af juridiske årsager har SuSE valgt ikke at inkludere codecs m.m. til afspilning af diverse lyd- og videoformater. Dog kan man afspille mp3'er out-of-the-box med RealPlayer. Vi skal nu have multimedie til at fungere.

1) Installer følgende pakker med YaST:
Mplayer, Mplayerplugin (video og lyd i web browser), w32codec-all

Du gør sådan her:
Start YaST -> vælg "Install and remove software" -> Skriv mplayer i søgelinien -> sæt flueben ved mplayer og mplayerplugin -> Søg nu på w32 -> sæt flueben ved w32codec-all -> Klik på "Accept" nederst til højre

suse21

2) Hent Multimedia Option Packs
Start YaST -> vælg "Online Update" -> vælg et mirror og klik på "next"

Der vil være mange updates til rådighed ( dem kan du hente senere ) i første omgang koncentrerer vi os om de fire updates der hedder Multimedia Option Pack 1-4.

Sæt flueben ved dem og klik på accept.

suse31

Når YaST er færdig med at installere de fire updates går du til YaST -> "Install and remove software" -> Klik på Accept uden at foretage dig andet -> Du vil modtage en advarsel om nogle konflikter vælg "Ignore all".

Når YaST er færdig med at installere genstarter du computeren.

3) DVD-understøttelse
For at kunne afspille krypterede dvd'er, f.eks. dvd-film, med afspillerne Kaffeine eller Gxine skal du installere libdvdcss. Download her ftp://ftp.pbone.net/mirror/ftp.sourceforge.net/pub...

Placer *.rpm-filen i en mappe - guiden fungerer ikke umiddelbart hvis filen ligger på skrivebordet. Klik på filen i Konqueror (fil manageren) -> Klik på "Install package with YaST" øverst til venstre -> indtast root-password -> Klik på Accept.

suse41

Nu burde du kunne afspille alle tænkelige formater. Jeg bruger Amarok til mp3, Kaffeine til DVD og Mplayer til al øvrig video samt *.wma. Du bør desuden have lyd og video direkte i Firefox - og andre browsere - som fungerer på de fleste hjemmesider.

6 - Videre med SuSE
Udover at du har fået multimedieunderstøttelse, har du nu også prøvet at tilføje kilder, installere programmer og hente updates med YaST - det anbefales nu at hente updates, under Online Update - især dem der står med rød tekst (security) og blå (recommended) dem der står med sort (optional) bør man overveje en ekstra gang inden man installerer. Derudover kan du også opsætte Samba (windows-fildeling), printer og andet med YaST.

suse5

En lille, men væsentlig, ting der adskiller SuSE fra mange andre dists er at der er en grafisk filmanager til at arbejde med root-rettigheder, mens man er logget ind som almindelig user. Den findes her: K-menu -> System -> File manager -> File manager -> Super user mode.

Hvis KDE er nyt for dig bør du også se dig omkring i KDE Control Center (K-menu -> Control Center) det bruges til at indstille alt hvad der har med desktop-miljøet at gøre opløsning, baggrundsbillede, forskellige indstillinger af panelerne osv. Du kan desuden trække og slippe og højreklikke på næsten alt KDE er ekstremt konfigurerbart. Så man behøver ikke fortvivles over at default opsætningen ligner Windows meget! Det gør det let at komme igang og det er ligeså let at lave om på, så snart man er blevet fortrolig med menuerne. Jeg har lavet en opsætning à la osx med et panel nederst med genveje til de programmer jeg bruger mest, som skjules når det ikke bruges se her http://www.linuxin.dk/eyecandy/2160_2.jpg

Du vil også skulle vænne dig til at det ikke er nødvendigt at dobbeltklikke. Efter lidt tilvænning indser man at det er langt lettere og hurtigere. Er det helt umuligt for dig at vænne dig til kan du aktivere dobbeltklik.

suse6

Du kan desuden downloade baggrundsbilleder, ikoner og meget andet gejl til din desktop her: http://www.kde-look.org/

Har du Nvidia-grafikkort er der under YaST -> Online Update mulighed for at installere 3d-driver. Det har dog drillet mig og da det er ganske let at installere den nyeste driver fra nvidia anbefales det at gøre dette.

Download her http://download.nvidia.com/XFree86/Linux-x86/1.0-7...

Se installationsinstrukser for SuSE her ftp://ftp.suse.com/pub/suse/i386/supplementary/X/X...

Det vil måske være interessant for nogle at der under YaST -> Online Updates findes et update der hedder "Download Microsoft Truetype Core Fonts". Det giver mulighed for at anvende alle de velkendte fonts fra M$ Word i OpenOffice og på sit system i øvrigt.

Selvom der er tilføjet ekstra kilder til YaST er det ikke alle programmer der vil findes der. Du kan evt. søge efter *.rpm-pakker følgende steder. Bemærk at det kun anbefales at installere specifikke SuSE *.rpm'er det bør dog ikke være noget problem at installere *.rpm'er der er lavet til ældre SuSE-versioner:
http://www.rpmseek.com/index.html
http://www.rpmfind.net/
http://rpm.pbone.net/index.php3

Her er en god oversigt over relevante links til SuSE-fora, anmeldelser o.a. http://distrowatch.com/table.php?distribution=suse

Fortsat god fornøjelse med SuSE!

Hvis du istedet vil købe SuSE distributionen er der selvfølgelig også mulighed for det. Ved køb får du bl.a support fra suse og 2 manualer men du støtter også udviklingen af distributionen. På Liga.dk kan du se hvem som forhandler suse i danmark.

http://www.liga.dk/

-----
Forfatteren af denne artikel er selv en linux-newbie - debuterede med Linux (Ubuntu) i oktober 2004. Har brugt SuSE (9.2) fra februar 2005 og SuSE 9.3 siden maj 2005.