Linux Mint 19.3 Tricia er netop nu udgivet. Brugere der allerede benytter Mint 19.2, kan ikke undgå at bemærke det.
Info i forbindelse med opgraderingen:
https://blog.linuxmint.com/
https://www.linuxmint.com/rel_tricia_cinnamon.php
Hvis du allerede nu vælger at opgradere, så husk først at tage et snapshot med Timeshift, således du hurtigt kan genskabe 19.2 hvis der opstår problemer.
Jeg har opgraderet på min test maskine (Asus UX31E) og ikke fundet graverende fejl. Kun mindre, der heller ikke blev rettet i Mint 19.2.
- I den danske oversættelse er strakt skrivebordsbillede oversat til strukket, men strukket er ukorrekt dansk bøjning af ordet stræk. Strakt er en uregelmæssig bøjning, der nok giver tydeligere mening, hvis verbet bruges i andre sammenhænge. Ikke desto mindre så er strukket forkert.
- PNG billeder vises stadig ikke fra Systemindstillinger > Baggrunde (kun JPG billeder gør) i Cinnamon, men PNG billeder kan fortsat vælges som baggrund, ved at højreklikke på billedet og vælge Anvend som baggrund.
05-12-2009
Jeg skal meget snart opgradere min desktop-pc i forbindelse med at jeg for nu 1 år siden købte en større SSD. Har bare ikke taget mig sammen til at installere den. Men det skal ske i juleferien.
Og det bliver med nyeste Mint.
26-01-2009
- I den danske oversættelse er strakt skrivebordsbillede oversat til strukket, men strukket er ukorrekt dansk bøjning af ordet stræk. Strakt er en uregelmæssig bøjning, der nok giver tydeligere mening, hvis verbet bruges i andre sammenhænge. Ikke desto mindre så er strukket forkert.
Du bruger vist Cinnamon, men kontrollerede lige MATE og den var også gal der. Det er rettet nu, så næste udgivelse med MATE har strakt.
mvh
Joe
20-05-2010
#2: Du bruger vist Cinnamon, men kontrollerede lige MATE og den var også gal der. Det er rettet nu, så næste udgivelse med MATE har strakt.
Tak for det ;) Det er udmærket nogle retter fejlen, hvor lille den end er.
Ja jeg bruger Cinnamon. Ordet "strukket" er brugt i mange andre Linux OS og DE. Faktisk er der ikke en eneste der bruger den rigtige bøjning, for eftertiden, bortset fra MATE.
Det giver et godt indtryk af "finish" når stavning er korrekt.
05-12-2009
#3: Ordet "strukket" er brugt i mange andre Linux OS og DE.
Og i den store virkelige, verden. Så udbredt, at Dansk Sprognævn finder det sandsynligt at det on nogle år vil blive optaget som en korrekt form.
Jeg har i øvrigt hørt flere sige bringer, bragt, brunget.
En anden særdeles udbredt fejlstavning er ligger i stedet for lægger: "Jeg ligger den på bordet" osv.
20-05-2010
#4: Og i den store virkelige, verden. Så udbredt, at Dansk Sprognævn finder det sandsynligt at det on nogle år vil blive optaget som en korrekt form. Jeg har i øvrigt hørt flere sige bringer, bragt, brunget.
Ja "strukket" er virkeligt udbredt. Jeg har hørt fysioterapeauter sige strukket. De brydder sig ikke om at blive rettet, siden de indtager rollen som eksperten ;)
Jeg har hørt andre, jeg tror er fra vestjylland (Lemvig egnen), sige dem træer. jeg vil lidt mene de kalder disse træer for det samme. Det skurrer bare i mine ører og det er selvfølgelig fordi at jeg er vant til noget andet.
I min famillie sagde de også strukket (Vejle). Der var først da jeg kom i skole (i Kjøbenhavn) jeg lærte det nu engang hedder strakt.
Laver de strakt om til strukket, vil det så lyde rigtigt at sige: de strukkede min snor? LOL ... Jeg er næsten sikker på at småbørn synes det lyder okay.
Dansk Sprognævn kan vælge at vedtage samme bøjning som træk - trækker - trukket. Det vil forenkele dansk grammatik. Strækkede lyder knapt så åndsvagt, men Dansk Sprognævn skal passe på med hvad de finder på af narrestreger.
26-05-2013
Problemet, synes jeg, ofte er, at Dansk Sprognævn godkender ting i sproget, som ikke virker harmoniske parret med andre ord i sætninger. Disse erstatninger opfinder skæve dybe tallerkener, som erstatter de gamle snorlige. Gamle, der passede harmonisk med alle ord, ikke bare fordi vi vænnede os til dem.
Det er som, at nogen beslutter sig for noget, mens andre ikke vil være med på legen. Det medfører en sproglig dysfunktionalitet, som gør at ikke alle taler præcis det samme sprog, uagtet egnsprægede dialekter. - For hundreder, tusinder af år siden, og op igennem tiden, indtil for nylig - talte de fleste meget i folkemunde og med hinanden.
Så blev folk mere delt, og også mere uenige, - ikke kun med ord og sprog, men med mange andre ting.
20-05-2010
#6: Så blev folk mere delt, og også mere uenige, - ikke kun med ord og sprog, men med mange andre ting.
Sproget betyder meget for fællesskabsfølelsen. Sproget er en fælles reference. Det er skolens opgave at uddanne, ikke Dansk Sprognævns.
Noget ligger bordet og hvis det ikke ligger der endnu, så lægger man det.
05-12-2009
#6: Problemet, synes jeg, ofte er, at Dansk Sprognævn godkender ting i sproget, som ikke virker harmoniske parret med andre ord i sætninger.
Det er vigtigt at forstå at DS ikke er et sprogpoliti. De er mest en refererende instans, og de indretter sig efter sproget, ikke omvendt. Hvis tilstrækkelig mange siger eller skriver noget, så bliver det godkendt.
Sådan har det altid været, og sådan bør det også være.
Sproget er hele tiden i forandring, og mange af de ting vi alle sammen går og siger var engang ukorrekt og blev ganske sikkert opfattet som hovedrystende forkert i en periode.
Det gælder grammatik, såvel som skiftende betydninger (pendulord).
I dag betyder lemfældig det samme som skødesløs. Men engang betød det mild.
I gamle dage var der forskel på hvo og hvem. Hvo var nominativ, hvem var dativ. Så afhængig af hvor det stod i sætningen skulle man altså bruge det ene eller det andet. Ligesom who og whom på engelsk. Men folk kunne ikke finde ud af det, og det blev forenklet til blot at hedde hvem. I dag kendes hvo stort set kun i forbindelse med ordsproget "Hvo intet vover, intet vinder".
Engang sagde man "fuglen er fløjet". Men "fuglene er fløjne". Folk kunne ikke finde ud af det, og så sagde man bare "fløjet". Nu bruger vi kun bøjningen i "forfløjne".
For helt unge mennesker er en bjørnetjeneste en særlig stor tjeneste. Man kan næsten se det for sig, en stor, rar og blød bjørn. Hvis de kendte den oprindelige fabel ville de forstå "den rigtige" betydning.
Man kunne blive ved. Vi må bare acceptere at sproget er i konstant forandring og følge med så godt vi kan.
Quiz med pendulord
20-05-2010
#8: Man kunne blive ved. Vi må bare acceptere at sproget er i konstant forandring og følge med så godt vi kan.
Sproget har altid været i forandring og det skal sproget også være. Alt hvad der nægter at forandre sig, ikke kun sproget, ender med at dø ud. Enten før eller siden.
Bjørnetjeneste er et udmærket eksempel. Det er blevet homografisk og betyder i dag det modsatte af hvad det tidligere betød. I realiteten betyder det samtidig sin egen modsætning, men det skyldes dårlig dansk undervisning.
Vi kan ikke have at samme ord betyder sin egen modsætning. Det kan kun medvirke til misforståelser, og iøvrigt gøre sproget endnu mere ulogisk i forhold til sammenhænge sprog bruges til (programmering og matematik).
Det er ikke i orden at sprognævn vedtager at ord ændrer betydning, fordi skolerne ikke evner at trænge igennem til eleverne.
26-05-2013
Jeg er helt på linje med frogmaster her.
Forandring er kun naturligt. Det er bare det, om det der forandrede sig dog ikke kunne være lidt mere gennemtænkt i forhold til den samlede sprogpalette?
26-05-2013
Det er vigtigt at forstå at DS ikke er et sprogpoliti
Et politi sikrer orden. Hvis der er ikke er nogen til, at sikre at ord, grammatik og betydningen af samme står i smuk harmoni, hvem skal så sikre, at vores sprog ikke ender med, at blive til den styggeste forbandede grød af barnagtigt fordummende vrøvl?
Kan det virkelig passe, at en mand som mig på beskedne 35 år og 9 mdr, skal føle sig gammel, fordi en dum, uoplyst smartphone konsumerende generation ikke har terpet nok i skolen?
20-05-2010
OracleJMT. Du skriver et ualmindeligt godt dansk (og du staver perfekt), såvel som Marlar gør. joedalton gør sin del.
Jeg er enig. Hvad betyder radikal eksempelvis? Hvad betyder populisme? Hvor stammer begreberne fra (hvilke sprog kommer de fra)? Disrupt er fornyligt vedtaget som et dansk ord, sproget udvikler sig skam, men det har længe været et engelsk og stammer fra latin (disruptus).
Man skal lige se bort fra at et fjollet medie (Computerworld) tror at ordet er opfundet af en dansk-amerikansk professor. Det er helt til grin. Artiklen er her: https://www.computerworld.dk/art/235844/alle-fable...
Hvad er disruption?
Disruption-begrebet, som vi kender det, blev første gang taget i brug i 1995, da Clayton Christensen skrev en artikel i Harvard Business Review.
Jeg har forlængst set folk misbruge begreber de aldrig forstod en meter af og så skulle det lige passe at Dansk Sprognævn finder det i orden at rette sig efter dem.
05-12-2009
#10: Det er bare det, om det der forandrede sig dog ikke kunne være lidt mere gennemtænkt i forhold til den samlede sprogpalette?
Men sproglig udvikling er jo aldrig gennemtænkt. Det er netop pointen. Sproget "sker bare". Det er organisk. Hvis du ser på det danske sprog generelt, er det almindeligt lidt gennemtænkt. Det er en gang rod og mismask! Engelsk ligeså. Tysk er noget mere regelret. Tyrkisk meget, meget regelret.
I kontrast til ovenstående er naturligvis kunstsprog som esperanto og interlingua. Disse er netop konstruerede så de er 100% regelrette og burde være lette at lære. Det er de dog ikke altid. Et klassisk eksempel er sproget Volapyk. Sprogets navn stammer fra World Speak, men mange lande bruger ikke W, og spanierne kan ikke udtale ord der begynder med sp. Desuden skulle der bruges et bindebogstav (a). Så det blev altså til vol-a-pyk. Desværre var det på trods af de gode intentioner så umuligt at lære, at det blev et synonymt for noget uforståeligt. Ak ja!
#11: Et politi sikrer orden. Hvis der er ikke er nogen til, at sikre at ord, grammatik og betydningen af samme står i smuk harmoni, hvem skal så sikre, at vores sprog ikke ender med, at blive til den styggeste forbandede grød af barnagtigt fordummende vrøvl?
Der har til alle tider være utilfredse "gamle" mennesker som brokkede sig over de unges sprogbrug. I 1800-tallet brokkede folk sig også. Alligevel er det jo gået nogenlunde.
Jeg er ikke bange for at sproget forfalder.
hvem skal så sikre, at vores sprog ikke ender med, at blive til den styggeste forbandede grød af barnagtigt fordummende vrøvl?
Det skal du og jeg. Forældrene. (Ved ikke om du har børn). Skolerne har noget af ansvaret, men man skal starte med sig selv. Det er så ansvarsforflygtigende bare at skyde på skolen som mange gerne gør.
Hvem skal IKKE sikre det. Sprognævnet. Hvad skulle de også gøre? Uddele bøder?
20-05-2010
#13: Det skal du og jeg. Forældrene. (Ved ikke om du har børn). Skolerne har noget af ansvaret, men man skal starte med sig selv. Det er så ansvarsforflygtigende bare at skyde på skolen som mange gerne gør. Hvem skal IKKE sikre det. Sprognævnet. Hvad skulle de også gøre? Uddele bøder?
Naturligvis er det både forældre og skole der har ansvaret for at lære børn korrekt sprog efter Sprognævnets vedtagelser.
Sprognævnet har ansvaret for ikke gøre sproget endnu mere ulogisk. Det kan de gøre ved ikke at anderkende at samme ord betyder sin egen modsætning (som fx ordet bjørnetjeneste). Det bliver hurtigt noget rod.
Et er man tilføjer nye ord og sprogblomster til vokabularium og det er i forvejen tilladt alle selv at sammensætte nye ord efter reglerne i retskrivningen, men på betingelse af at ordet ikke ændre betydning, som det er sket med eksempelvis "bjørnetjeneste". Det er at gøre alle en bjørnetjeneste.
Skolerne er betalt for sine funktioner.
Derfor er det skolens opgave at rette fejl forældre og børn overser, ganske som førhen, og ikke sprognævnets opgave at være sprog-pædagoger. De står bare for de endelige vedtagelser. Skolerne har også ansvaret for sammenarbejde med forældrene. Det kan det godt knibe med: https://politiken.dk/indland/art7381253/Nye-p%C3%A...
Hvis skolen har gjort sin opgave, og sprognævnet holder sig i skindet, så kommer lille plysbjørn en dag hjem og siger til sin far: Du siger forstrukket, men det hedder altså forstrakt daddybear.
05-12-2009
#14: Sprognævnet har ansvaret for ikke gøre sproget endnu mere ulogisk. Det kan de gøre ved ikke at anderkende at samme ord betyder sin egen modsætning (som fx ordet bjørnetjeneste). Det bliver hurtigt noget rod.
Jeg var ikke klar over at den nye betydning af bjørnetjeneste var optaget i ordbogen.
Men de skriver dog også: denne brug regnes af mange for ukorrekt. Jeg regner den også for ukorrekt.
Quiz:
Hvis du var forfordelt, var det så en fordel eller en bagdel for dig?
20-05-2010
#15: Quiz: Hvis du var forfordelt, var det så en fordel eller en bagdel for dig?
Det er netop et andet af ordene der er gået ged i. Begge fortolkninger er udnævnt af spognævnet som korrekte.
Nu du nævner fordele og bagdele, så kan jeg godt lide sådan nogle, hvis de sidder på en smækker ungmø. Hvem kan ikke lide forlygter, kofangere og støddæmpere, nu jeg er igang med sprogblomsterne.
05-12-2009
#16: Det er netop et andet af ordene der er gået ged i. Begge fortolkninger er udnævnt af spognævnet som korrekte.
Men hvordan opfatter du forfordelt?
20-05-2010
#17: Men hvordan opfatter du forfordelt?
Jeg har lært det har en negativ betydning (at man har fået for lidt), så det er jeg vant til, men jeg er nødt til at tage hensyn til at sprognævnet, unødvendigt har forvirret danskerne..
Hvis sprognævnet var lidt mere på mærkerne, så kunne man helt slette ordet og fx kalde det førstfordelt el. størstfordelt etc. og efterfordelt, men man skal nok ikke bare regne med sprognævnet var forfordelt, da brikkerne blev forfordelt ... (hvad fanden mener han med det).
Det er svært at lære dansk. Specielt når sprognævnet ikke tænker sig om. Men hvad mener sprognævnet selv deres opgave er?
05-12-2009
#18: Jeg har lært det har en negativ betydning (at man har fået for lidt)
Det er også den oprindelige, korrekte kunne man vel sige, betydning.
#18: Hvis sprognævnet var lidt mere på mærkerne, så kunne man helt slette ordet
NEJ! (Undskyld jeg råber)
Sprognævnet bestemmer aldrig hvad vi må sige eller hvordan vi opfatter betydningen. De observerer kun. Det eneste de "bestemmer over" er retstavningen.
Igen, de er ikke et sprogpoliti.
#18: Specielt når sprognævnet ikke tænker sig om.
De tænker sig nok meget mere om end du tror :)
#18: Men hvad mener sprognævnet selv deres opgave er?
https://dsn.dk/om-os/sprognaevnets-opgaver
20-05-2010
#19: Sprognævnet bestemmer aldrig hvad vi må sige eller hvordan vi opfatter betydningen. De observerer kun. Det eneste de "bestemmer over" er retstavningen.
Er du nu også sikker på det?
Hvem sidder med beslutningen om, og lad os bare holde os til forfordele, at ordet er vedtaget dobbelttydigt (polysematisk) efter retskrivning? Hvem bestemmer over reglerne for retskrivning, eller sagt således, hvem tager den endelige beslutning? Eksempelvis hvad der anderkendes i betydningsordbøgerne.
Det kan godt være at beslutningstagerne har en målsætning, også at den er defineret, men også at de ikke overholder den. Hvem består sprognævnet af? Hvordan er de valgt? Hvilke politiske overbevisninger har de? Hvem sympatisere de med og hvor transparent er deres beslutningsproces?
Dem der skriver ordbøgerne er dem der vedtager beslutninger. Derfor er det også dem der har beslutningsprocessen. De kan tage sig friheder, der logisk overskrider deres beføjelser, eller bare ikke har noget med befolkningens generelle opfattelse at gøre.
De siger det selv her: Endvidere er Sprognævnet sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd som har til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og med at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog.
De (Dansk Tegnsprogsråd og Sprognævnet) udarbejder principper og retningslinjer ... På jævnt dansk - De alene bestemmer de endelige fortolkninger.
Det er også iorden, nogle skal gøre det, men det er ikke okay at de tillader at samme ord betyder sin egen modstætning. Tillader de sådan noget, så er det på tide at individerne i disse organisationer udskiftes med mere sprog-kompetente.
05-12-2009
#20: Er du nu også sikker på det?
Ja. Så sikker man nu kan være uden at være en del af dem. Men jeg har abonneret på Nyt fra Sprognævnet i mange år. Så lidt ved jeg da om dem.
Hvis tilstrækkelig mange benytter fx "bjørnetjeneste" omvendt, bliver det optaget som en gangbar betydning. Det er selvfølgelig en fortolkning hvad tilstrækkelig mange er, men det er ikke sådan at de en dag får en fiks ide om pludselig godkender dette eller hint. Det sker efter flere års observation og grundige overvejelser. Og så skriver de hvis det kan opfattes anderledes.
#20: De (Dansk Tegnsprogsråd og Sprognævnet) udarbejder principper og retningslinjer ... På jævnt dansk - De alene bestemmer de endelige fortolkninger.
Du fejlciterer. De udarbejder retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog.
Der står ikke noget som helst om folktolkninger af det danske talesprog. Ovenstående handler om tegnsprog.
#20: men det er ikke okay at de tillader at samme ord betyder sin egen modsætning
De tillader ikke noget. De gør bare opmærksom på at tilstrækkelig mange bruger udtrykket på en bestemt måde. Folk kan sige hvad de vil uden at sprognævnet kommer efter dem. Se Nyt fra Sprognævnet 2006/4 december, midt på side 2:
Og hvorfor gør Dansk Sprognævn ikke noget? Det sidste spørgsmål kan der svares ganske kort på: Det må Sprognævnet ikke. Ifølge loven har Dansk Sprognævn til opgave at fastlægge ords stavemåde (i Retskrivningsordbogen), men ikke deres betydning. Sprognævnet følger med i sprogets udvikling ved at indsamle nye ord, nye ordforbindelser, nye forkortelser og nye betydninger, og nævnet besvarer spørgsmål fra offentligheden om sprog og sprogbrug, men Sprognævnet bestemmer ikke hvad ordene betyder.
I øvrigt bruger du givetvis adskillige pendulord uden at vide det. Blot er betydningsskiftet sket for så mange år siden at ingen tænker over det længere.
Et fint eksempel er strømer. Jeg er sikker på at du opfatter det som en politibetjent, men engang betød det en vagabond. Så skal vi droppe den nye betydning og igen lade det betyde vagabond?
Jeg synes også det er grumme irriterende at bjørnetjeneste kan betyde en stor tjeneste og at "godt og vel" kan betyde "lidt mindre". Til gengæld har jeg intet imod at "udmærket" i dag betyder nogenlunde, selv om det engang var bedre end godt. Jeg har det også fint med at en klamphugger er en sjusket håndværker, selv om den "rigtige" betydning er en god håndværker.
Vi må bare leve med at sproget er i evig forandring. Der er heldigvis ingen der bestemmer hvad vi siger, og jeg vil fortsat bruge bjørnetjeneste på den gamle måde. Man skal bare huske at der altid er mindst to personer i en enhver kommunikation, og som afsender af et budskab har man en del af ansvaret for at budskabet modtages korrekt. Så hvis jeg talte med nogle tolvårige ville jeg være påpasselig med at bruge ordet bjørnetjeneste. Jeg har meget mere erfaring og ved mere om sproget end dem, så jeg kan ikke forlange at de skal kende til min opfattelse af ordet.
Der er virkelig mange mennesker der føler en frustration over sprogets forandring. Man kan trøste sig med at selv på Shakespeares tid var der folk der tog sig til hovedet over sprogets forfald. Så vi er i det mindste ikke alene!
20-05-2010
#21: Du fejlciterer. De udarbejder retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog. Der står ikke noget som helst om folktolkninger af det danske talesprog. Ovenstående handler om tegnsprog.
Det er kopieret direkte fra kilden, så der kan ikke være tale om fejlcitat. Derimod fortolker jeg udfra citatet, så man kan mene jeg misfortolker.
Når det er sagt, så tror jeg ikke på at Sprognævnet blot retter sig efter deres angivede målsætning. Jeg ved ikke om de handler bevidst, men tillader de eksempelvis bjørnetjeneste og forfordele modsat betydning, blot fordi mange aldrig forstod meningen, så skader Dansk Tegnsprogsråd og Sprognævnet sproget.
Bør forlygter vedtages som synonym for kvindelige attributter, fordi mange bruger ordet?
Bør islamofobi vedtages som ord, fordi mange bruger det? Der er en glimrende artikel her: https://www.information.dk/udland/2007/07/islamofo...
Det kan ikke nytte noget at Dansk Tegnsprogsråd og Sprognævnet, løber fra deres magt og ansvar, ved at udtale de ikke bestemmer noget. De sidder og vurdere og dermed skaber de præcedens.
05-12-2009
Med fejlcitat mener jeg det du skrev med fed:
De (Dansk Tegnsprogsråd og Sprognævnet) udarbejder principper og retningslinjer ... På jævnt dansk - De alene bestemmer de endelige fortolkninger.
Det er beskåret efter "principper og retningslinjer" så det ser ud som du taler om sproget i almindelighed. Sådan opfattede jeg det i hvert fald.
Se min tilføjelse i ovenstående om Nyt fra Sprognævnet 2006/4 december. hvor der står noget om deres arbejde.
20-05-2010
#23: Nyt fra Sprognævnet 2006/4 december. hvor der står noget om deres arbejde.
Jeg har læst den. Mit citat stammer fra kilden ...
Igen, dem der vedtager ordbøgernes indhold, er dem der sætter dagsorden. Ordbøgerne danner rammen for fælles forståelse om sproget. Går der ged i ords betydning, og det gør der tydeligvis, så er de ansvarshavende Dansk Tegnsprogsråd og Sprognævnet.
Så simpelt er det.
05-12-2009
#24: Jeg har læst den. Mit citat stammer fra kilden ...
Nej. Du har kigget på et andet link. Prøv at læse det, især afsnittet omkring midten af side 2. Hele artiklen er i øvrigt spændende.
#24: Går der ged i ords betydning, og det gør der tydeligvis, så er de ansvarshavende Dansk Tegnsprogsråd og Sprognævnet.
Der går ikke ged i betydningen pga. Sprognævnet. Det starter ud hos folket. De dokumenterer blot at der er gået ged i betydningen. Ligesom der er gået ged i betydningen af strømer og klamphugger, men det lever vi alle sammen fint med.
Og lad os nu lade være med at rode tegnsproget ind i samtalen!
20-05-2010
#25: Nej. Du har kigget på et andet link. Prøv at læse det, især afsnittet omkring midten af side 2. Hele artiklen er i øvrigt spændende
Gør jeg det? Er det ikke dette link? https://dsn.dk/om-os/sprognaevnets-opgaver fra #19 Læs det lige igen.
Jeg er enig i at det er spændende. Også at det starter med det går i ged for befolkningen, men det berrettiger ikke instanserne at acceptere det. Det er ikke deres opgave. Den er at holde sproget konsistent.
05-12-2009
#26: Gør jeg det? Er det ikke dette link? https://dsn.dk/om-os/sprognaevnets-opgaver fra #19 Læs det lige igen.
Nej det er ikke dette link.
Linket er her: https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/numre/arga...
05-12-2009
#26: Det er ikke deres opgave. Den er at holde sproget konsistent.
Det er ikke den opgave de har fået pådraget. Igen, læs PDF'en hvor de fortæller om hvad de må iflg. loven.
20-05-2010
Okay, det er andet, men du benægter vel ikke du selv indsatte linket? Mit citat stammer fra dit link i #19 ;)
#28: Det er ikke den opgave de har fået pådraget.
Hvad skal vi så bruge dem til? At give sludrehoverne legitimitet?
05-12-2009
#29: Okay, det er andet, men du benægter vel ikke du selv indsatte linket?
Nej da. Men jeg har da lov at linke til mere end én artikel! Desuden citerede jeg jo fra PDF'en netop for at illustrere hvad linket handler om. Og som du forhåbentlig har læst nu, tillader loven dem ikke at fastsætte ords betydning.
#29: Hvad skal vi så bruge dem til?
Retstavningen er én ting. Her har de en bemyndigelse. Hvad du ellers kan bruge dem til er op til dig selv. Du kan også lade være at bruge dem til noget, men du bør ikke bebrejde dem at de udfører deres arbejde i overensstemmelse med loven.
Du kan arbejde for en lovændring, det ville være noget andet.
20-05-2010
#30: Nej da. Men jeg har da lov at linke til mere end én artikel!
Ja selvfølgelig, men prøv at høre. Du indsætter et link. Jeg citere udfra det, og du siger så jeg fejlciterer. Det er squ' da lidt underholdende ...
05-12-2009
Som nævnt mente jeg det med fed. Jeg tog det som et citat, men jeg er blevet klar over at det ikke var ment sådan. Det var blot din fortolkning.
20-05-2010
#32: Som nævnt mente jeg det med fed. Jeg tog det som et citat, men jeg er blevet klar over at det ikke var ment sådan. Det var blot din fortolkning.
Så giver den del i det mindste mening ;)
05-12-2009
Jeps. Jeg må smutte fra samtalen nu, der er stadig julegaver der skal pakkes ind :)
God jul!
20-05-2010
Tak i lige måde. Jeg har også et par opgaver.
20-05-2010
Jeg er lidt nødt til at sige det.
Dansk Tegnsprogsråd og Sprognævnet laver ged i (obstruere) sproget, med vedtagelser af at et udsagn (en deklarativ sætning), kan indeholde pendulord (polysemantiske ord), blot fordi en flok tåber aldrig gad læse betydningsordbogen.
Der er ikke tale om homonymer, kun at disse instanser vurderer, for der er tale om de sidder og vurdere, at samme ord kan betyde sin egen modsætning. Det kan kun gøre sproget mere ulogisk over tid.
At det altid har været sådan, gør ikke sproget bedre, kun stadigt mere ulogisk. Sproget er hvad en befolkning mest har tilfælles.
Nogle skoler er bedre end andre. I min lærte jeg ikke at stole på ordbøgerne. I dag er det nemt at se at de ansvarshavende har en politisk, mere eller mindre, skjult agenda. Den Danske Ordbog https://ordnet.dk/ er overordentlig slem, mens Gyldendals den store danske er langt mere lingvistisk. Heldigvis overlevede den: https://www.version2.dk/artikel/store-danske-genop...
Her er et eksempel på en gang politiserende manipulerende ekstrem-feministisk pladder fra Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tilf%C3%A6lles
kvinder har det tilfælles, at de lever i et patriarkalsk samfund, hvis love og normer er formuleret og styret af mænd fagb1987
05-01-2008
#36:
Hey! Vil fortælle min kone det faktisk er mig der bestemmer. Hun kan selv slå det op på ordnet.dk
--
Debian 12: https://drive.google.com/drive/folders/16KeaBQv0rT...
20-05-2010
LOL. Kan du ikke også fortælle det til Mette Frederiksen?