Hvilken licens skal jeg vælge?

Projektet og andres forbedringer skal altså forblive under en open-source licens.

GPL.

Tag som det første og acceptere andres bidrag, selvfølgelig på betingelse af det er brugbart. På den måde får du spredt copyrighten, også er der kun copyleften tilbage.

Velkommen i Himlen(c).

hvad du skal vælge er jo helt op til dig selv.
Men siden GPL er et tveægget sværd burde du måske kigge på CDDL.
Men det simple og måske åbenlyse svar er nok GPL

/G

#0
Dit licens valg kan være begrænset af hvilke biblioteker du bruger. Hvis du bruger et bibliotek der er GPL, så skal dit program også være det eller en kompatible licens.

En licens, der forhindre kommercielt brug er ikke open source, men jeg gætter på du mente bruge det i ufrit/lukket software. ;)

CDDL ville jeg holde mig langt fra, da den ikke er GPL-kompatible og derfor begrænser valget af biblioteker jeg kan bruge samt brugbarheden af mit program.

Personligt ville jeg vælge LGPL, da det sørger for min kode ikke kan lukkes men gør mit program frit for folk, der ikke nødvendigvis ønsker at følge GPL'en. Hvis du ikke ønsker det sidste, så anbefaler jeg GPLen.

På arbejde er vi igang med at åbne op for et program og det lader til at vi kommer til at vælge LGPL over GPL pga vi gerne vil have at folk linker det til og er ligeglade med om disse programmer er open source eller ej

.

Hey.
Det kan godt bare være det er mig dig ikke vidste det. Men er det virkelig rigtigt at man ikke kan lukke koder som er under GPL?
Altså jeg mener et firma kan ikke udvikle videre på et program der er under GPL, og derefter udgive den forbedrede version under en lukke licens? Troede jeg nemlig godt de kunne?
Forstår nemlig så bare ikke hvorfor Red Hat kunne lave den kommercielle udgave af deres distribution: Red Hat Linux - eller den var måske også under GPL?


Hvis GPL opfylder dette, vil jeg sandsynligvis nok udgive den under det, så. Det er nemlig jo så lettere at gøre det mere åbent, hvis det lyster senerer. Det omvendte er jo umuligt :)

#6
Nu skal du huske at skælne mellem kommercielle produkter og proprietære. Redhat's linux produkter skal du ganske rigtigt betale for, men koden er på ingen måde lukket.
CentOS er sådan set bare en rebuild af Redhats kode, blot med andet navn og artwork.

I og for sig, må du godt tage noget GPL'ed kode og sælge det, men du skal vidre give 'køberen' samme rettigheder som du selv har fået.

Personligt bruger jeg ISC-licensen på alle mine åbne ting:

Permission to use, copy, modify, and/or distribute this software for any purpose with or without fee is hereby granted, provided that the above copyright notice and this permission notice appear in all copies.

Og så er den skid altså slået. Ikke så meget BS.

Den er iøvrigt godkendt af OSI: http://www.opensource.org/licenses/isc-license.txt

.

Det kan godt bare være det er mig dig ikke vidste det. Men er det virkelig rigtigt at man ikke kan lukke koder som er under GPL?

Altså jeg mener et firma kan ikke udvikle videre på et program der er under GPL, og derefter udgive den forbedrede version under en lukke licens? Troede jeg nemlig godt de kunne?

De kan de også. Har du copyrighten, kan du udgive koden under hvilken licens du ønsker.

Hvis du ønsker din kode skal forblive under en copyleft open source licens, er du bedst tjent med mit forslag i #1. Du binder endda dig selv til copyleften, da du ikke længere har hele copyrighten. GPL er fint. Det er sådan Linux-kernen udvikles.

Hvis du er et nederdrægtigt $vin der bare ønsker andre skal bruge din copyleftede kode for at de skal give dig copyrighten på deres arbejde, så skal du selvfølgelig vælge en tilstrækkelig restriktiv licens og samtidig kræve copyrighten. Her er GPL også et godt valg.

Den sidste måde kaldes også for "tøranalfistfucking af frihed"

#10
Det sidstnævnte er sådan GNU fungerer.

#11

Nej, GNU ønsker ikke at du skal bruge deres copyleftede kode for at du skal give GNU copyrighten på dit arbejde. De har måske andre grunde som hævdelse af licensen på projektets samlede kode, men det er en helt anden ting.

Capiche?

#6 der er ikke noget i GPL der siger at man skal gøre noget som helst gratis kun at dine kunder får retten til at modificere og videre distribuere under samme vilkår. Der er ingen krav i GPL om at du skal forære noget væk, eller yde nogen for for service uden betaling.

En anden ting man gør er at tilføje ting der ikke helt er kode til produktet, eller ialtfald ikke er tilføjelser til GPL'ede moduler i systemet. typisk vil det værre artwork configurationsscripts og dokumentation. Men det store penge laves i service aftaler, for her træder konceptet med at alle ydelser kræver betaling(helt i overenstemelse med GPL) igennem og man kan lave alle de sedvanlige klausuler. Kort sagt så er linux business as usual for de fleste af de gamle mainframe og unix leverendører. Du sælger en service aftaler og så følger softwaren med. den eneste forskel er at softwaren måske faktisk er tilgængelig uden serviceaftale. Men det har coporate IT droner ikke nosser til at rode sig ud i så i praksis betyder det intet.

#11 GNU beder om kode typisk fordi de gerne vil have mugligheden for at videreudvikle på GPL licensen i forhold til ændringer i retspraksis. og så fordi de er lidt selvhøjtidelige engang imellem. De fleste kommersielle aktører ignorere dem.

GNU beder om kode typisk fordi de gerne vil have mugligheden for at videreudvikle på GPL licensen i forhold til ændringer i retspraksis. og så fordi de er lidt selvhøjtidelige engang imellem. De fleste kommersielle aktører ignorere dem.

Nej, det klarer en GPL X.X or later jo fint. Alt kode der er under GPLv3 or later er også under en eventuel GPLv4. Det GNU vil med copyrighten er at sikre der er opbakning bag copyrighthaverne til at hævde licensbetingelserne. Kræver du copyrighten, så kan du jo altid hævde licensen senere.

Det er ret paranoidt i mine øjne. for det første handler det om en konkret vurdering af kodebidrageren og bidragets størrelse. Er det en copyrightleftist som dig selv, og er det et bidrag der ikke er en total omskrivning af koden, så er der ingen risiko. FSF burde holde sig til det de er gode til: Skrive licenser og hævde licenser.

Se på linuxkernen, der er et utal af bidragsydere og der er ikke brug for copyright assignment for at licensen kan hævdes. Det er det mindst risikofyldte. Med størst mulig copyrightejerdiversitet er risikoen for at den samlede copyright overdrages til open source fjentlige kommercielle formål nær nul.

Sådan har det eksempelvis ikke været med Qt der har haft en lang syndeliste af FAIL-ejere.

Se på SCO, copyrightssagsøgerne fra helvedet
Se på Trolltech, frihedshaderne fra helvedet.
Se på Nokia, patentsvinene fra helvedet.

Alle sammen flokkes de om copyright som glubske hyæner der vil æde et closed souce ådsel, uanset hvor råddent det er. Selvsamme virksomheder kan jo godt opføre sig pænt, når de ikke er i et copyrightfrenzy.

Derfor: Nej til udveksling af copyright, ja til udveksling af copyleft.