• Opret dig
  • Glemt adgangskode

User account menu

  • Artikler
  • Forside
  • Forum
  • Nyheder
  • Log ind
Hjem
LinuxIN.dk

Snak med

Opret dig!

Af irit | 24.07.2005 10:53

Installation og konfiguration af Ubuntu 5.04 Hoary Hedgehog

Artikel
Efter at have læst cb400f's fine artikel om installation af Suse 9.3, har jeg besluttet mig for at skrive en ligende guide. Denne guide vil gennemgå installationen af ubuntu, hvor man kan hente det, og hvordan du bruger det og en smule om hvordan man kan tiføje lidt "eye-candy" til skrivebordet!

Inden du går i gang med at installere Linux for første gang, er det en god idé lige at tage backup af dine vigtige filer. På et tidspunkt i installation skal du opsætte dine partitioner. Hvis du vil beholde Windows og dualboote (du kan vælge mellem Ubuntu og Windows når du starter computeren), skal du inden du går i gang med denne installation have en partition klar som må blive slettt. Eller noget ikke allokeret plads på harddisken (dvs. Ledig plads på harddisken hvor der ikke er oprettet nogen partitioner). En hurtig søgning på google kan hjælpe dig. Programmet Partition Magic til Windows kan beskære dine partitioner

Når du skal skrive noget i terminalen vil det fremgå ved at der står

$
F.eks.:
$ sudo apt-get update

Så skal du kun sudo apt-get update og ikke $-tegnet!


1.Anskaffelse!
Ubuntu kan downloades her:
http://www.ubuntulinux.org/download
Hvis du derimod ikke gider at downloade det, kan du vælge at få tilsendt nogle cd'er me Ubuntu. 100% gratis. De betaler det hele. Du kan bestille det her:
http://shipit.ubuntulinux.org/


2. Brænd image ned på en cd. (Kun hvis du vælger at downloade det!)
Filen som du henter er en iso fil. For at kunne installere Ubuntu, skal du brænde iso filen ned på en cd. Dog, den må ikke bare brændes som en datadisk. Hvis man gør det, vil man ikke være i stand til at boote op fra den.

Jeg vil her gennemgå hvordan man brænder iso' filen ned på en cd med programmet Nero "StartSmart". Hvis du ikke bruger det, kan du sende en privat besked til mig eller en email: irit108_@_hotmail.com (fjern de 2 _) Så skal jeg nok forklare det til dig.

1)Sæt en tom cd i din brænder.
2)Start Nero StartSmart op. Du vil have et ligende billede:

[inline:startsmartstart.jpg=startsmartstart]


3)I den øverste drop-down menu vælger du cd. Så vælger du menupunktet "Kopi og backup" Og trykker på "Brænd image til disk"

[inline:startsmartbraendimage.jpg=startsmartbraendimage]


4)Den popper nu op, og spørger hvilken iso fil den skal brænde ned. Her vælger du den iso fil du lige har hentet.
5)Nu kommer der en skærm op hvor du kan ændre div. ting. Du behøver dog ikke at ændre noget.Bare tryk næste, og så skulle brændingen meget gerne starte!

Nu skulle du meget gerne have en cd med Ubuntu 5.04 på!


3.Selve Installationen!
Genstart din computer (med Ubuntu cd'en i drevet). I stedet for at loade dit OS skulle den gerne boote op på din Ubuntu cd. Hvis den ikke gør det, skal den indstilles til det i din BIOS. Det er lidt svært at forklare, da det er lidt forskelligt fra BIOS til BIOS. Men kig efter noget med boot section/boot device etc. For at komme ind i BIOS, skal du enten holde "Delete" knappen eller "F1" knappen inde under opstart (Ved ikke om det ligger andre steder på nogen maskiner, men det plejer som regel også at stå hvordan man gør under opstart)!

Det første billede du møder er:

[inline:boot1.JPG=boot1]

Her skal du bare trykke enter. Eller evt. Trykke F1 for at se de tilgængelige options!
Den begynder nu at loade en masse ting. Du skal ikke gøre noget på nuværende tidspunkt, bare læn dig tilbage i stolen og vendt på at den er færdig.

Når den er færdig skal du vælge sprog:

[inline:vaelgsprog1.JPG=vaelgsprog1]

I min guide går jeg udfra at du gerne vil have dansk. Så du vælger dansk. Næste billeder spørger den om hvilket keyboard du har. Her vælger du igen dansk:

[inline:vaelgtastatur1.JPG=vaelgtastatur1]

Når det er valgt, begynder den at loade forskellige ting, scanner dit cdrom osv. Til sidst prøver den at sætte netværket op automatisk. Dette kan godt tage et stykke tid, afhæning af hvor hurtig din computer er!

Når den er færdig med at loade de forskellige ting ind, skal du vælge dit værtsnavn. Det som kommer til at stå efter "@"et i terminalen. Det er navnet på din computer, hvis du f.eks. er en del af et netværk. Du kan indtaste lige hvad du vil. F.eks. irit@pommes I dette tilfælde er mit værtsnavn så pommes:

[inline:vaelgvaertsnavn1.JPG=vaelgvaertsnavn1]

Det sidste vi mangler inden installationen rigtig kan starte, er at oprette de nødvendige partitioner:

[inline:partitionstart1.JPG=partitionstart1]

Grunden til at der står Virtual HD, er at jeg kører installationen gennem en Virtual PC. Ved dig vil der stå navnet på din harddisk, og evt. hvor meget kapacitet den har.
Hvis du bare vil slette Windows (og samtidig miste alle data), vælger du den øverste. Hvis du derimod gerne vil dualboote med Windows, skal du vælge "Redigér selv partitionstabellen"

Jeg antager her at du vil beholde dit Windows.

Først skal du vælge hvilken harddisk du vil installere på. Jeg vælger her hda (hvis du har 2 harddiske vil den anden hedde hdb).

[inline:vaelgharddisk1.jpg=vaelgharddisk1]

Bemærk: Det er ikke sikkert du kan vælge de samme ting som jeg kan med Software RAID etc. Men det skal du bare ignorere. Det vigtige er bare at du får valgt den rigtige partition.

Nu skal du så oprette dine linux partitioner. En liste med alle de partitioner du har på den valge harddisk vil blive vist. Her skal du så vælge den partition du har valgt at bruge. Eller, hvis du som her på mit billede har noget frit plads du vil bruge, vælger du det.

Hvis du ikke har noget fri plads men en partition du vil bruge, skal du vælge den og trykke "slet partition". Det har jeg ikke noget billede af, da jeg i min Virtuelle PC ikke har noget partition i forvejen.

Når den så er slettet, vil du, som på mit billede, have noget Fri Plads.

[inline:vaelgpartition1.JPG=vaelgpartition1]

Sæt markøren ned på det "Frie Plads" og tryk enter. Nu skal du vælge hvordan dine partitioner skal laves.

Det som forvirrer mange nybegyndere er måden hvorpå partitioner laves og fungerer. En fungerende linux installation skal have mindt 2 partitioner. (Dog mener jeg godt man kan nøjes med én, men det er rimelig avanceret. Så bare hold dig til at den minimum skal have 2). En til selve systemet og en til "swap". Man skal også vælge hvor de skal monteres (mountes!) Jeg vil dog ikke komme nærmere ind på det her, da partitionsprogrammet i installationen har en funktion til at automatisk oprette partitioner.

Nå, tilbage til selve installationen. Du vælger nu "Automatisk partitionering af den frie plads"

[inline:vaelgpartitionmaade1.jpg=vaelgpartitionmaade1]

Du kommer nu tilbage til det forrige billede. Du kan nu se at den har oprettet 2 partitioner. En til selve systemet (mountet som /), og en partition til swap:

[inline:afslutpartitionering1.JPG=afslutpartitionering1]

Vælg "Afslut partitioneringen og skriv ændringerne til disken"

Den kommer nu med en oversigt og hvordan de forskellige partitioner bliver formateret. Her vælger du "Ja"

Den begynder nu at oprette de forskellige partitioner!

Den begynder nu at installere selve basissystemet. Det kan godt tage et stykke tid.

Når den er færdig fortæller den dig at dansk ikke er fuldt understøttet. Så du kan vælge at hente det fra nettet. Vælg Ja.

[inline:hentekstrasprog1.JPG=hentekstrasprog1]

Så skal du vælge din tidszone:

[inline:opsaetningtidzone1.JPG=opsaetningtidzone1]

Når det er valgt, skal du oprette en bruger til systemet.

Indtast navnet på den nye bruger:

[inline:opsaetningbruger1.JPG=opsaetningbruger1]

Når det er gjort, skal du indtaste et brugernavn (husk du kan kun bruge små bogstaver) og adgangskode.

[inline:opsaetningkodeord1.JPG=opsaetningkodeord1]

Husk, du kan ikke se noget når du indtaster dit kodeord.

Grub bliver også automatisk installeret (sådan du kan vælge mellem Windows og Ubuntu). Det eneste du skal gøre, er at trykke ja til at grub kan installeres. Den fortæller dig hvilke andre systemer den har fundet, og hvis de Windows styresystem er fundet kan du trykke Ja. Når alt er færdigt, bliver du bedt om at fjerne Ubuntu cd'en og genstarte.

I stedet for denne gang at loade Windows, skulle grub gerne starte. Og du kan vælge mellem Ubuntu, Ubuntu Recovery Mode, Memtest og Windows. Du skal vælge at starte Ubuntu normalt. Den øverste!

Installationen er dog ikke helt færdig. Nu skal de enkelte programmer udpakkes om installeres. Det gør den 100% selv. Det kan godt tage en del tid. Så medmindre du vil sidde og stirre ind i en sort skærm, anbefaler jeg dig at tænde for fjernsynet/gå en tur/osv! :-)

Når den er færdig med at udpakke bliver du præsenteret for en login skærm, og du kan logge ind i dit nye system.

[inline:ublogin1.jpg=ublogin1]


4. Brug af Ubuntu!
Når du har logget ind med det brugernavn og kodeord du angav under installationen, kommer du til standard skrive bordet (med den fine brune farve? :-))

[inline:skrivebord1.jpg=skrivebord1]

Du kan nu kigge de forskellige menu'er igennem, og hvis det er første gang med linux (eller gnome), vende dig til det.

Du er dog ikke helt færdig. Du kan nemlig ikke afspille mp3, se film etc før du lige gør nogle få enkle ting.

4.1 Opdatering af sources.list

BEMÆRK!!
http://www.ubuntuguide.org (og den danske http://dk.ubuntuguide.org) beskriver det fuldt ud hvordan du kan afspille mp3 osv. Så meget af det jeg skriver nu, har jeg hentet helt eller delvist inde fra guiden. Jeg vil kun komme ind på det med musik/film. Så jeg råder dig til at give hjemmesiden et besøg, og tjekke alle de ting den beskriver.

Ubuntu er bygget på Debian, og kommer derfor også med det udemærket pakkesystem dpkg. Du kan så hente og installere programmet automatisk ved at skrive:

$ sudo apt-get install

sudo skal du have med da kommandoen kræver root rettigheder (står for "super user do") Og som standard er root kontoen deaktiveret. Du kan dog let aktivere den ved at skrive:

$ sudo passwd

Hvorefter du så skal angive et nyt password (HUSK! Der kommer ingen *!)
Når du skriver sudo og den spørger efter et password, er passwordet det du har givet din bruger. Du kan nu skrifte til root, ved at skrive su.

Ubuntu kommer også med et frontend til apt-get. Nemlig et program der hedder Synaptic (System -> Administration -> Synaptic). Med det kan du søge, (af)installere og opdatere dit system. Og hvis du er ny i linux verdenen, kan det være en fordel at bruge synaptic.

Når du skriver apt-get install , hentes og installeres programmet automatisk. Men før at den kan hente og søge efter programmer, skal du angive nogle mirrors (dansk: spejle)

Standard Ubuntu kommer ikke med mange mirrors, og mange er endda udkommenteret. Så det første du skal gøre er, at opdatere din liste med mirrors.

På den måde som jeg beskriver det på, kommer det hele til at foregå grafisk.


1)Åben er terminal (Programmer -> Systemværktøjer -> Terminal)
2)Skriv så: sudo gedit /etc/apt/sources.list

[inline:aabensources1.jpg=aabensources1]

3)Nu starter programmet gedit op. Markér følgende:

[inline:markersources1.jpg=markersources1]

Slet det, og erstat det med følgende:

## Uncomment the following two lines to fetch updated software from the network
deb http://us.archive.ubuntu.com/ubuntu hoary main restricted
deb-src http://us.archive.ubuntu.com/ubuntu hoary main restricted

## Uncomment the following two lines to fetch major bug fix updates produced
## after the final release of the distribution.
deb http://us.archive.ubuntu.com/ubuntu hoary-updates main restricted
deb-src http://us.archive.ubuntu.com/ubuntu hoary-updates main restricted

## Uncomment the following two lines to add software from the 'universe'
## repository.
## N.B. software from this repository is ENTIRELY UNSUPPORTED by the Ubuntu
## team, and may not be under a free licence. Please satisfy yourself as to
## your rights to use the software. Also, please note that software in
## universe WILL NOT receive any review or updates from the Ubuntu security
## team.
deb http://us.archive.ubuntu.com/ubuntu hoary universe
deb-src http://us.archive.ubuntu.com/ubuntu hoary universe

deb http://security.ubuntu.com/ubuntu hoary-security main restricted
deb-src http://security.ubuntu.com/ubuntu hoary-security main restricted

deb http://security.ubuntu.com/ubuntu hoary-security universe
deb-src http://security.ubuntu.com/ubuntu hoary-security universe

deb http://archive.ubuntu.com/ubuntu hoary multiverse
deb-src http://archive.ubuntu.com/ubuntu hoary multiverse

## Backports
deb http://ubuntu-backports.mirrormax.net/ hoary-backports main universe multiverse restricted
deb http://ubuntu-backports.mirrormax.net/ hoary-extras main universe multiverse restricted

4)Gem filen, og luk gedit ned.
5)Skriv nu:

$ sudo apt-get update (hvorefter apt-get bliver opdateret med de nye mirrors)

Nu er dine mirrors opdateret, og du kan nu begynde at installere programer med synaptic.


4.2 Installation af Multimedie Codecs og DVD
Vi vil nu installere MultiMedie Codecs. Du skal kopiere alt det som står nedenunder med skråt, og paste ind i terminalen (kan gøres med Shift+Insert!). Og, det skal kopieres ind af én gang. Dvs, det skal ikke kopieres ind én linje af gangen, men alle linjer på én gang. Igen, husk dette er taget fra http://www.ubuntuguide.org Så alt credits skal gå til dem!

$ sudo apt-get install gstreamer0.8-plugins && sudo apt-get install gstreamer0.8-lame && sudo apt-get install gstreamer0.8-ffmpeg && sudo apt-get install w32codecs && sudo apt-get install libdivx4linux && sudo apt-get install lame && sudo apt-get install sox && sudo apt-get install ffmpeg && sudo apt-get install mjpegtools && sudo apt-get install vorbis-tools

Når du har sat det hele ind i terminalen og trykket enter, begynder den at hente og installere de forskellige codecs. Du kan dog ikke lige gå fra den. Hvis nogen af programmerne har afhængigheder (dvs. at det kræver andre programmer for at fungere), skal du lige trykke j for at acceptere dette. Og hvis en pakke ikke kunne verificeres, skal du lige trykke y.

Når den er færdig med at hente og installere det hele, skriver du i terminalen:

$ gst-register-0.8

Og så har du fået installeres MultiMedie Codecs. For at DVD understøttelse skriver du:

$ sudo apt-get install libdvdcss2

Standard programmet til at afspille film med er Totem. Jeg har dog haft lidt problemer med det, så jeg anbefaler at du bruger xine. Mere information om hvordan du installerer dette, kan findes på http://www.ubuntuguide.org/#xine-ui

4.3 Musik afspilning
Til at afspille musik kan Winamp klonen xmms bruges. Den kan installeres ved at du starter Synaptic, og søger efter xmms. Der kommer nu en liste med alle programmer der indeholder xmms. Vælg den der bare hedder "xmms" Højreklik på den og vælg "Markér til installation" Når dette er gjort trykker du på anvend.

Programmet bliver nu hentet og installeret (Er det dog ikke bare dejlig nemt at installere ting i Ubuntu? :-) )

Programmet kommer til at ligge under Programmer -> Lyd og Video -> xmms
Den kommer dog ikke op i menu'en før gnome-panel bliver opdateret. Læs om hvordan du gør her: http://www.ubuntuguide.org/#refreshgnomepanel

Det fungerer stortset ligesom xmms. Så jeg vil ikke beskrive det nærmere. Dog er der én ting du skal ændre før det virker. Gå ind i funktioner (gøres med ctrl+p). Uddata-modulet skal ændres til eSound uddata-modul:

[inline:aendrexmms1.jpg=aendrexmms1]


4.4 Mounte eventuelle Windows partitioner!
I linux mounter man harrdiske, cd-rom drev osv. Alt skal mountes før det kan bruges. I Ubuntu bliver usbnøgler, cd'er osv. automatisk mountet. Ting som ikke automatisk bliver mountet er andre partitioner. Hvis du f.eks. stadigvæk har Windows eller en separat harddisk med alt de musik. Filen /etc/fstab afgør hvilke ting der bliver mountet under opstart. Derinde skal du angive hvilke partitioner, floppy osv. du vil have mountet. Åben filen i gedit:

$ sudo gedit /etc/fstab

Du kan nu se de ting der allerede blive mountet. Du kan så selv tilføje ekstra.
Harddiskene hedder henholdsvis: /dev/hda - /dev/hdb - /dev/hdc
Og hvor den første partition på /dev/hda så er: /dev/hda1 Den næste er /dev/hda2
Hvis du har Windows inde nu, vil c-drevet højst sandsynelig ligge på /dev/hda1
Du skal også angive hvor partitionen skal mountes. Mange vælger at mounte windows i /windows
Indsæt følgende i din fstab for at mounte dit c drev (som jeg her antager ligger på /dev/hda1) på /windows:

/dev/hda1 /windows ntfs umask=0222 0 0

Udskift selv /dev/hda1 med det der passer til dig. Her er filsystemet angivet som ntfs. Hvis din windows partition er ntfs, er der den ulempe at du kun kan læse fra den. Hvis det derimod f.eks. er fat skal du ændre linjen til:

/dev/hda1 /windows vfat iocharset=utf8,umask=000 0 0

Dette er også tager fra http://www.ubuntuguiden.org !!
Dette vil også gøre dig i stand til at skrive til drevet.

Sådan her ser min fstab ud:

# /etc/fstab: static file system information.
#
#
proc /proc proc defaults 0 0
/dev/hda3 / ext3 defaults,errors=remount-ro 0 1
/dev/hda5 none swap sw 0 0
/dev/hdd /media/cdrom0 udf,iso9660 ro,user,noauto 0 0
/dev/fd0 /media/floppy0 auto rw,user,noauto 0 0
/dev/hda1 /home/irit/win_C ntfs umask=0222 0 0
/dev/hda2 /home/irit/win_G ntfs umask=0222 0 0
/dev/hdb1 /home/irit/win_D ntfs umask=0222 0 0

Som du kan se har jeg en ekstra harddisk. Derfor hedder den hdb1


4.5 Lidt "EyeCandy" til skrivebordet!
Programmet gDesklets kan tilføje en smule "EyeCandy" til skrivebordet. Det installeres nemt via Synaptic. Når det er installeret skal gDesklets startes: Programmer -> Tilbehør -> gDesklets

Der sker dog ikke meget når du starter det. Det er fordi du ikke har tilføjet nogen displays endnu. Det gøres dog meget nemt. Når gDesklets er startet, kan du se at det lægger oppe ved siden af uret. Det er selve gDesklets manageren, som styrer hvilke displays der skal vises. Højreklik på den og vælg: "Manage desklets"

I venstre side kan du se hvilke desklets du allerede har. Men af gode grunde har du ikke nogen. De kan dog let installeres ved at gå op i filer. De kan installeres på 2 forskellige måder. Enten kan du installere en desklet som allerede ligger på harddisken, eller du kan installere den direkte fra internettet. Personelig foretrækker jeg at installere dem direkte fra internettet. Så det er også det jeg viser her. For at få en liste med alle desklets skal du gå ind på følgende side: http://gdesklets.gnomedesktop.org/categories.php

Du får nu en liste med de forskellige kategorier. Her vil jeg forklare hvordan man sætter en weather desklet op. Så du kan se vejret direkte fra dit skrivebord. Her er det weather display jeg har valgt: http://gdesklets.gnomedesktop.org/categories.php?func=gd_show_app&gd_ap…

Du kan som sagt enten vælge at hente .tar.gz filen ned på harddisken og så installere den, eller du kan installere direkte fra siden. For at gøre det sidst nævnte, skal du højreklikke på linket til at downloade og vælge: "Copy link location"

Når det er gjort vil du have følgende når du trykker ctrl+v: (http://gdesklets.gnomedesktop.org/files.php?func=gd_downloadfile&gd_
filename=iWeather-0.1.tar.gz&gd_fileid=424)

Åben nu gDesklets manageren igen, og vælg: File -> Install remote package

Når den spørger om en URL, en sætter du bare det link som du kopierede ligefør. Så downloader og installerer den automatisk det nødvendige. Når den er installeret, dobbeltklikker du bare på den for at starte den. Minimér nu alle vinduer så du kommer ud på skrivebordet. Nu skal du så vælge hvor på skrivebordet den skal placeres. Når det er gjort skal du have ændret den ny der henter vejret for. For at gøre det skal vi ind på: (http://www.weather.com/common/drilldown/DA.html?lswe=Denmark&geoCd=4&l
swa=WeatherLocalUndeclared&countryName=Denmark&y=8&what=WeatherLocal
Undeclared&x=8&itemCd=DA&countryCd=DA&itemName=Denmark&geoCdChild=1)
MARKER/KOPIER LINKET OG SÆT DET IND I ET NYT BROWSER VINDUE.

Her kan du se en liste med alle de steder i Danmark, hvor du kan få vejret fra. Vælg den som er nærmest dig. Jeg vælger Skrydstrup. Hvis du kigger oppe i adresselinjen vil du se at linket har ændret sig til: (http://www.weather.com/outlook/travel/businesstraveler/local/DAXX0032?
lswe=Denmark&geoCd=4&lswa=WeatherLocalUndeclared&countryName=Denmark&y=
8&what=WeatherLocalUndeclared&x=8&itemCd=DA&countryCd=DA&geoCdChild=1&
itemName=Denmark)
MARKER/KOPIER LINKET OG SÆT DET IND I ET NYT BROWSER VINDUE.

Og det er nummeret DAXX0032 vi skal have fat i. Hvis du f.eks. havde valgt Ribe, ville linket være: (http://www.weather.com/outlook/travel/businesstraveler/local/DAXX0027
?lswe=Denmark&geoCd=4&lswa=WeatherLocalUndeclared&countryName=Denmark&
y=8&what=WeatherLocalUndeclared&x=8&itemCd=DA&countryCd=DA&geoCdChild=
1&itemName=Denmark)
MARKER/KOPIER LINKET OG SÆT DET IND I ET NYT BROWSER VINDUE.

Og nummeret ville denne gang være DAXX0027

Her har jeg markeret location code for Skrydstrup:

[inline:locationcode1.jpg=locationcode1]

Det er den location code som weather displayet bruger. Minimér igen alle vinduer og kom ud på skrivebordet. Højreklik på displayet og vælg "Configure"

I location code indtaster du så det nummer som du fik frem oppe i adresselinjen. Når det er gjort trykker du "Luk" og så skulle det gerne virke. Du kan selv tilføje flere displays med samme fremgangsmåde som før. F.eks. CPU-måler osv.


5 Afsluttende bemærkninger!
Det var alt for denne gang. Du skulle nu gerne have et velfungerede Ubuntu system. Det som man måske kan sige mangler i denne guide er installation af drivere til grafikkort. Det er der heldigvis råd for. Ubuntu har en fremragende Wiki, hvor man kan læse om alt mulig. Og i den er det også forklaret hvordan drivere til ATI og Nvida kort bliver installeret. Det er faktisk meget, meget simpelt. Men igen, hvis det volder jer problemer er i velkommen til at skrive til mig. Link til Wiki: https://wiki.ubuntu.com/ Direkte link til guiden: https://wiki.ubuntu.com/BinaryDriverHowto

Hvis du går ind på deres forum og søger efter "ATI" eller "Nvidia" kommer der sikkert også mange hits. http://ubuntuforums.org/

Nu vil jeg tage en lille pause med artikel skriveriet, men senere vil jeg enten opdatere denne guide eller skrive en helt ny en. Den kommer til at omhandle installation og opsætning af Fluxbox (google er din ven hvis du ikke ved hvad det er :-) ).

Jeg undskylder for de stavefejl der måske er, og håber at I kan bruge min guide!
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Kommentarer3

# 1

12 år 7 måneder siden

Permalink

Indsendt af oz6oh den 4. december 2012 kl. 08:13

Permalink

dualboot ubuntu win7 klasse ikke registreret

Det går åbenbart ikke godt med dualboot. Det har jeg kunnet gøre med xppro men den går helt agurk med win7. Med stort held kører jeg nu virtuel linux og det er vældig fint. Bruger vmware.

Derimod kan jeg ikke mere modtage filer i skype. Når jeg skal gemme filen skriver den KLASSEN ER IKKE REGISTRERET Hvordan fjerner jeg den fejl?
Venligst Ole Hasselbalch

email olehasselbalch@gmail.com
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 2

12 år 7 måneder siden

Permalink

Indsendt af Prezioso den 4. december 2012 kl. 09:30

Permalink

Hvilken ubuntu?
Hvordan

Hvilken ubuntu?
Hvordan installerede du ubuntu, skype osv?
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 3

12 år 7 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 4. december 2012 kl. 22:30

Permalink

#1 Ole HasselbalchDet var

#1 Ole Hasselbalch

Det var dog en forfærdelig gammel tråd du har fundet frem. Du vil formentlig finde denne mere opdatereret, omend ikke ny, men fungerende:

http://lifehacker.com/5403100/dual+boot-windows-7-and-ubuntu-in-perfect…

Som #2 spørger, så skal du bruge en ny version af Ubuntu.

Vedr. Skype til Ubuntu og derivater, så prøv med deres nyeste version. Den er desværre endnu ikke udkommet på dansk. Det nærmeste er norsk:

http://www.skype.com/intl/da/get-skype/on-your-computer/linux/
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Svar søges

llumos Unix-operativsystem, 0
Den er go 0
14. februar = I Love Free Software Day 0
Lokal fil-deling - for de dovne. 0
Linux fra begynder til professionel af O'Reilly 0

Seneste aktivitet

den er sjov 3
PCLinuxOS 29
Reserve kernel og btrfs 3
En snak om Linux-kompatibel software 12
"Intet realistisk alternativ" - mig i r*ven 17
Open source events i danmark? 3
Virtuel maskine? 4
Gode anmeldelser Zorin OS 17.3 8
Open Source-eksperimentet 5
Nulstilling af adgangskode 6
Ingen Mint 5
Linux App Store Flathub når 3 milliarder downloads 2
Digitaliseringsministeriet sætter gang i pilotprojekt om digital suverænitet 3
Mest sikker webbrowser 5
Firefox 2
Privatbeskeder 7
Backup/synkronisering? 3
BigLinux 5
Chatgpt satire 1
Læsning af databasefil i Firefox 2

© 2025 Linuxin og de respektive skribenter

Oprettet og drevet af nørder siden 2004 !