• Opret dig
  • Glemt adgangskode

User account menu

  • Artikler
  • Forside
  • Forum
  • Nyheder
  • Log ind
Hjem
LinuxIN.dk

Snak med

Opret dig!

Af greve | 14.02.2016 08:32

KDE Neon - Hvad har de gang i?

Software
Tilsyneladende vil KDE nu lave deres egen distro (KDE Neon) og ikke nok med det, de udtaler også, at Ubuntu, som Neon skal baseres på, har den bedste teknologi: "We use Ubuntu as a base for KDE neon because we feel it offers the best technology ..."

Som inkarneret Arch-bruger gennem snart 10 år er jeg på ingen måde enig i, at Ubuntu leverer den bedste teknologi, og jeg er heller ikke sikker på, at fx openSuse-folket er enig i den udmelding. Men ud over dette, synes jeg, det virker højst besynderligt, at man nu vil bruge kræfter på også at udvikle sin egen distro - håber ikke, det får konsekvenser for os, der ikke kunne drømme om at skifte til en ny Kubuntu-variant ...

KDE Neon
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Kommentarer19

# 1

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 14. februar 2016 kl. 15:52

Permalink

#0Det kan man godt mene, og

#0

Det kan man godt mene, og på samme vis som Gnome OS project ikke rigtig slog igennem, så kan man tro, eller forvente, at samme fra KDE heller ikke gør.

Imidlertid er LTS kernel support forudsætning for stabile OS versioner, uanset diverse desktop environments og deres udviklere.

Hvilke LTS har vist sig mest stabile?
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 2

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af greve den 14. februar 2016 kl. 20:19

Permalink

Er det et retorisk

Er det et retorisk spørgsmål?
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 3

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 15. februar 2016 kl. 01:31

Permalink

Det må du godt kalde

Det må du godt kalde det.
Det giver god mening at basere et OS på lang kernel support, hvis stabilitet er foremålet, for Ubuntu's vedkommende, hvor 16.04 LTS udkommer om en måneds tid og supporteres til 2021, ialt 5 år.

Jeg tror ikke du behøver at være bekymret for, om det influerer uheldigt på KDE til Arch, OpenSUSE.og andre.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 4

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af zycoda den 15. februar 2016 kl. 06:16

Permalink

KDE: Neon eller Palaion?

Altså den historie går langt tilbage. Da den daværende Debian-develloper Mark Shuttleworth startede Ubuntu, med GNOME, tilbød en anden Debian-mand, Jonathan Riddell, at lave en udgave med KDE. Han blev ansat hos Canonical, og sådan kørte det i nogle år. Kubuntu havde hele tiden et nært forhold til KDE-holdet. Fx stillede de til diverse messer op på den samme stand. Så på sæt og vis var Kubuntu også KDE's foretrukne partner.

Så strammede Canonical/Ubuntu betrækket. Riddell blev sat til at lave andet qt-arbejde i Ubuntu-regi. Kubuntu kunne han lave i sin fritid.

Ind fra højre kom slagteri-bossen Clemens Tönnies, en inkarneret KDE-fan. Han betalte Riddell for at lave Kubuntuarbejde.Han havde faktisk selv fået lavet en Kubuntu-baseret distro: Netrunner. Og samtidig donerede han til KDE og til Mints KDE.

Riddell rodede sig mere og mere ud i kritik mod Canonical/Ubuntu: Communitiets manglende indflydelse, mærkelige pengedispositioner osv. At the end of the day rettede både Ubuntus og Kubuntus community ind efter Mark Shuttleworth. Og resultatet blev, at Jonathan Riddell forsvandt op til etagen ovenover: KDE.
Nå så er der jo også lige det, at Riddell og KDE og Kubuntu vil køre med Wayland og
ikke Ubuntus Mir. (Enhver rummands foretrukne grafiske display: https://www.google.dk/search?q=Mir&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=…

Da det nu er Jonathan Riddell som er hovedmanden bag KDE Neon, kan det vel ikke undre at den er baseret på Ubuntu. Det er jo hvad han er vandt til. Og at det er Ubuntu LTS skyldes selvfølgelig at selve distroen helst skulle holde sig i baggrunden: det er KDE det drejer sig om. Og den kommer så til gengæld rullende, oven på Ubuntu LTS, altså angiveligt en stabil basis med det sidste nye skrivebord. - Hvor den mere og mere hensygnende Kubuntu følger *buntuernes halvårlige releaseschedule, hvor 3 ud af 4 er "experimentelle".

Lidt extra links: http://derstandard.at/2000030244431/KDE-Neon-Neue-Distribution-stellt-D… og
http://www.heise.de/open/meldung/KDE-Neon-Die-neueste-Version-des-Linux…

Prøv evt også søgefunktionen i http://www.linuxnyheder.dk/ Skriv fx Riddell eller Tönnies.


  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 5

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af greve den 15. februar 2016 kl. 08:51

Permalink

#4 Tak for gennemgangen -

#4 Tak for gennemgangen - jeg vil kun stille spørgsmålstegn ved én ting, for er Ubuntu da ikke på vej over til Wayland? Det mener jeg at have læst for noget tid siden, men nu kan jeg selvfølgelig ikke finde det med google ...
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 6

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af marlar den 15. februar 2016 kl. 14:53

Permalink

We use Ubuntu as a base

#0: We use Ubuntu as a base for KDE neon because we feel it offers the best technology

Nu skriver de jo netop også "we feel" så de medgiver altså at det er en subjektiv vurdering.

Men i øvrigt synes jeg det ikke giver så meget mening at tale om bedste teknologi om forskellige linuxdistroer. Det er vel samme teknologi de bygger på.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 7

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af cb400f den 15. februar 2016 kl. 18:12

Permalink

Jeg tager det i hvert fald

Jeg tager det i hvert fald ganske roligt. KDE er ikke topstyret ting, hvor man pludselig kan tvinge alle udviklerne over på *buntu eller noget andet. Neon vil ikke ændre noget. Udover måske for Kubuntu.

Men det er da er en kende underligt at de får lov til at få det til at lyde som en officielt anbefalet KDE-distro. De fleste brugere vil være bedre tjent med en mere statisk KDE alligevel. Men det er da fint for os andre, hvis bleeding edge bliver testet mere og hurtigere.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 8

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af zycoda den 17. februar 2016 kl. 04:04

Permalink

Ubuntu da ikke på vej

#5: Ubuntu da ikke på vej over til Wayland?

Det er der desværre ikke noget som tyder på. Ubuntu/Canonicals prioritering er: 1:Tlf. 2:Tablet. 3:PC. 4:TV. Så er der alt det andet: server, cloud, metapakkerne Snappy...

Ubuntu Phone kører med nyeste Unity+Mir. Det samme gør den næsten færdige Tablet (og selvsamme Unity+Mir skal nu ind på pc med Ubuntu 16.04): https://insights.ubuntu.com/2016/02/04/canonical-reinvents-the-personal… og http://thevarguy.com/open-source-application-software-companies/ubuntu-… ,hvor vi for alvor kan begynde at se en mening med "trylleordene" konvergens og skalering: Altså, tag din tlf/tablet/pc, tilslut tastatur, mus, monitor/TV-skærm, og så farer du ubesværet frem og tilbage imellem disse forskellige størrelser. Microsoft har gang i det samme: http://www.microsoft.com/da-dk/mobile/telefon/lumia950-xl/

Problemet er så her den stærke integration mellem Unity og Mir. Og det gør det ganske besværligt at lave et Ubuntu-derivat uden at skrælle både Unity og Mir af. Kubuntu annoncerede for længe siden at de ville følge med KDE over på Wayland. Også hos Mint skal de tænke sig godt om for at finde en løsning til deres forskellige skriveborde.

#7: Neon vil ikke ændre noget. Udover måske for Kubuntu.

Det er nok rigtigt. Kubuntu bliver klemt. Kubuntu følger jo de øvrige *buntuers release-cyklus: altså en ny udgave hvert halve år. Der kan ganske vist installeres noget nyt engang imellem via ppa. Men det er jo ikke helt det samme. Nu kommer der så en Ubuntu LTS baseret udgave med en rullende KDE. Den kunne i princippet også have være lavet på Debian Stable eller den nye openSUSE eller såmænd Centos. Men KDE og Kubuntu kender hinanden. Og det bekendtskab følger så med Jonathan Riddell over til KDE Neon.

#7: De fleste brugere vil være bedre tjent med en mere statisk KDE alligevel.

Det er nok også rigtigt. Men de findes jo også. - Men KDE-holdet har et - helt legitimt - ønske/behov for at se deres DE rendyrket, dvs uden evt svært gennemskuelige benspænd fra en underliggende distro.

- Og så skal vi ikke glemme det med kontrol og penge. Linux er efterhånden business i milliardklassen. Der er 3 store firmaer: Red Hat, SUSE og Canonical.
Red Hat og SUSE er, sammen med en række ikke-kommercielle distro'er som Debian, Arch og Mageia, holdspillere. Det kan man ikke just beskylde Ubuntu/Canonical for at være.

Lidt links: http://www.pcworld.com/article/3029069/linux/kde-neon-offers-the-latest…

https://blogs.kde.org/2014/11/20/kubuntu-ci-replacement-project-neon

http://www.networkworld.com/article/3032063/opensource-subnet/kdes-new-…

http://www.cio.com/article/3027639/linux/kubuntu-founder-jonathan-ridde…






  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 9

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af cb400f den 21. februar 2016 kl. 12:35

Permalink

openSUSE har nu produceret

openSUSE har nu produceret to pendanter til Neon - Argon og Krypton (baseret på hhv. openSUSE Leap og openSUSE Tumbleweed).

https://news.opensuse.org/2016/02/19/opensuse-offers-choices-for-kde-gi…

Hele infrastrukturen var der allerede, da man alle dage har kunnet opnå det samme, ved at tilføje et par repositories, til sin eksisterende openSUSE-installation.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 10

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af zycoda den 2. marts 2016 kl. 21:01

Permalink

Frihed og ansvar.

#7: KDE er ikke topstyret ting, hvor man pludselig kan tvinge alle udviklerne over på *buntu eller noget andet. Neon vil ikke ændre noget. Udover måske for Kubuntu.

Jamen drejer det sig om at tvinge? Har et projekt, som fx KDE, ikke en legitim ret til at prioritere? Altså lave en slagplan og motivere deltagerne til at arbejde efter den. Samtidig med at der er mulighed for at tilkoble externe projekter?

Personligt synes jeg det er lidt træls at fx K3B og Amarok i mange år har fungeret så dårligt, bla fordi de er "friløbere". Hvorfor siger KDE ikke, er I med eller ikke? Og hvis I ikke er med, så er I kun en tilvalgsmulighed.- Og så er vi nødt til at lave alternativer.

- Altså når man laver et projekt, så laver man nogle regler.

Jeg fatter ikke hvorfor der nu skal introduceres en Krypton KDE på Tumbleweed, når denne i forvejen er rullende, råber på extra arbejdskraft, og i øvrigt er livsfarlig. (Ja det med det livsfarlige er så min personlige oplevelse: En opdatering smadrede ikke
bare GNOME og KDE udgaven men også nabopartitionerne).



  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 11

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 3. marts 2016 kl. 02:00

Permalink

Personligt synes jeg

#10: Personligt synes jeg det er lidt træls at fx K3B og Amarok i mange år har fungeret så dårligt, bla fordi de er "friløbere". Hvorfor siger KDE ikke, er I med eller ikke? Og hvis I ikke er med, så er I kun en tilvalgsmulighed.- Og så er vi nødt til at lave alternativer.

Der er alternativer til f.eks. Amarok. Du kan istedet vælge Clementine, der iøvrigt er baseret på Amarok og glimrende vedligeholdt. Afhængigheder (bundles) til andet end lige KDE, og Linux for den sags skyld, er også i orden.

https://www.clementine-player.org/da/

#10 En opdatering smadrede ikke bare GNOME og KDE udgaven men også nabopartitionerne).

Det er super beklageligt. Måske er sådan noget årsagen til at KDE vælger Ubuntu som basis for egen OS udgivelse?

  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 12

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af mich den 3. marts 2016 kl. 02:35

Permalink

Personligt synes jeg

#10: Personligt synes jeg det er lidt træls at fx K3B og Amarok i mange år har fungeret så dårligt, bla fordi de er "friløbere".
Hvad er dit problem med K3B? Nu har jeg brugt programmet i snart mange år, og altid fundet det velfungerende.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 13

9 år 4 måneder siden

Permalink

Indsendt af zycoda den 5. marts 2016 kl. 04:36

Permalink

I sidste ende er der slutbrugeren:)

#11: Der er alternativer til f.eks. Amarok. Du kan istedet vælge Clementine, der iøvrigt er baseret på Amarok og glimrende vedligeholdt.

Enig. Det har jeg også gjort. Skulle bare installere de rigtige dependencies på openSuse Leap manuelt. I tråden om denne var der heldigvis en kvik person som fortalte hvilke dependencies man skulle vælge. - Men hvorfor har openSUSE så Amarok med som standard? Den er i sin nuværende udgave lavet til KDE 4 og dobbelt så stor som Clementine som er en videreførelse af Amarok fra KDE 3 dagene. Clementine importerer med et par klik hele min musiksamling og med et par klik alle mine radiostationer. Det sidste har jeg kun set én gang med Amarok ud af 6-7 mulige. Og det var åbenbart ikke Amaroks eller KDEs fortjeneste men skyldtes nogle ihærdige mennesker fra distroen.

#11: Måske er sådan noget årsagen til at KDE vælger Ubuntu som basis for egen OS udgivelse?

Jo, men #9: "openSUSE har nu produceret to pendanter til Neon - Argon og Krypton (baseret på hhv. openSUSE Leap og openSUSE Tumbleweed)."
Argon er på den "stabile" udgave og dermed sammenlignelig med KDE Neon på Ubuntu LTS.. Krypton er på den fuldt rullende Tumbleweed. Hvad der egentlig er meningen med en særlig betegnelse (Krypton) kan cb400f måske forklare? Tumbleweeds KDE er jo i forvejen rullende.

#12: Hvad er dit problem med K3B? Nu har jeg brugt programmet i snart mange år, og altid fundet det velfungerende.

Der er kun lidt flimmer i dag. Og så lidt traditionel KDE overkill (den extra progressions bar på skrivebordet).
Men som Mandrivaveteran må du kunne huske overgangen fra version ca 1 til 2 (overgangen fra KDE 3 til 4). Den tog flere år. Og i den tid var K3B (Burn Baby Burn) nærmest livsfarlig.
K3Bs ophavsmand, Sebastian Trueg, mente der var masser af tid til at lave denne overgang.(Han havde travlt med sit ph.d projekt Nepomuk, en indekseringstjeneste til KDE).
Mandriva sendte så et par ingeniører over til ham. Men efter et par måneder var de heller ikke blevet færdige. Og K3B var ikke med som default i den nye Mandrivaudgave.
Men Nepomuk var til gengæld med som default i de næste KDEudgaver, men er for længst "gone the way of the dodo". K3B humpede så videre i lang tid med en ny developper ved rattet.

Et af problemerne med "friløbere" som Amarok og K3B er at de ikke har samme udgivelsesdato, og dermed afhængighed af samme versionsnumre af forskellige dependencies som det organiserede DE.
- Nu arbejdes der jo på (Ubuntus Snappy) med at gøre det muligt at have flere ellers modstridende dependencies installeret, så den berømte "Fru Nielsen, Valbylanggade" ikke skal
sidde og vælge om hun vil have det ene eller det andet (hinanden udelukkende) program installeret.

Summa summarum: Frihed og experimenter er uundværlige. Alle mulige programmer er velkomne. Men et skrivebord (DE) er en samlende faktor, som skal levere det basale. Og en distro, som er det der havner i hovedet på slutbrugeren, den skal bare fungere. Ellers skal den have en overskrift: Kun for specialister.






  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 14

9 år 3 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 6. marts 2016 kl. 00:14

Permalink

Argon er på den

#13: Argon er på den "stabile" udgave og dermed sammenlignelig med KDE Neon på Ubuntu LTS.. Krypton er på den fuldt rullende Tumbleweed.

Ja, men Argon er tre årig, så vidt jeg husker, og Ubuntu's, der er semi rolling, er fem årig, uden at gå i detaljer.

De rullende, med mindre de er semi, er notorisk unstable, tænkt som innovative test miljøer for senere stable udgivelser. Lidt som Fedora/Redhat.

Denne strategi har Microsoft iøvrigt kopieret, med Windows 10 stable semi rolling, og Insider unstable. Det er rimeligt irrelevant, men jeg vil lige nævne det i forbindelse med (min) formodning om strategien bag valget af KDE Neon.
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 15

9 år 3 måneder siden

Permalink

Indsendt af zycoda den 7. marts 2016 kl. 03:19

Permalink

Jason, Superman og alle de andre ...

#14: Ja, men Argon er tre årig, så vidt jeg husker,

Ja sådan helt lavpraktisk, men i princippet er den fuldt rullende:

Altså openSUSE har 3 KDE udgaver: På den forholdsvis nye Tumbleweed er alt helt rullende, selve distroen og DE'et, hvor KDE/Plasma for en ordens skyld har fået navnet Krypton.

Den nye "normaludgave" Leap er baseret på serverudgaven med en anslået levetid på 3-4 år. Oven på den er lagt et nyt DE og programmer. Og denne overbygning vil få punktopdateringer ca en gang om året. Der kan vi sikket godt regne med at et nyt KDE kommer med. Det får vi se, for det er jo helt nyt.

Så er der "the new kid on the block": Argon, helt rullende og smidt oven på Leap. Altså fuldstændig parallelt til KDE Neon: Et rullende DE oven på en rimeligt stabil basis. Men lever jo så kun videre, hvis man installerer den nye Leap, når der kommer en ny udgave baseret på en ny SUSE server (3-4 år).

- Er det så en smart udgivelsesmodel? Ja SUSEfolkene vil gerne være med hvor det sner. Men har de ikke nok at se til i forvejen?

PS. Lidt sjovt at se softwarefolk forsøge at indskrive sig i den klassiske europæiske dannelsestradition (græsk-latin-fransk): Oven i fx Nautilus og Nemo er der så Neon, Krypton (snakker vi Superman her?) og Argon (Argonautertoget, Jason og det gyldne skind?). - Slå selv op i Wikipedia:)




  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 16

9 år 3 måneder siden

Permalink

Indsendt af frogmaster den 7. marts 2016 kl. 11:16

Permalink

#15Tak for opdateringen.

#15

Tak for opdateringen. Jeg har desværre ikke tid til at følge med, så det er godt få det skåret lidt ud.

Snakker vi Superman her? Det er jo ikke helt til at vide, men det er formentlig gassen krypton. KDE skal bøjes i neon ;)
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 17

9 år 3 måneder siden

Permalink

Indsendt af zycoda den 9. marts 2016 kl. 02:44

Permalink

KDE favner bredt, meget bredt ...

#7: Men det er da er en kende underligt at de får lov til at få det til at lyde som en officielt anbefalet KDE-distro

Ja, sådan kunne det godt lyde da KDE Neon blev annonceret. Men her i anden omgang lyder der andre toner:
https://dot.kde.org/2016/03/03/announcing-kde-communitys-distribution-o…

Se det centrale afsnit her:

KDE is distro-agnostic. We do not prefer any distributions over others, and want our software to run everywhere. This extends beyond Linux; we want our software to work for our users on Windows, Mac, BSD and Android as well. Our focus is always on our users having the best experience possible.

Og det var dog en ordentlig mundfuld. Linux og dens fætter BSD, ja det er jo almindeligt. Men Windows, Android og Mac? Er det overdrevent paranoidt at få en lumsk mistanke om at qt's ejer har nogle kommercielle bagtanker om at bruge KDE som spydspids for at komme ind på det rigtig lukrative marked?

http://www.heise.de/ix/meldung/KDE-Entwickler-wollen-sich-besser-mit-Di…

  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 18

9 år 3 måneder siden

Permalink

Indsendt af cb400f den 9. marts 2016 kl. 18:53

Permalink

#17Jeg lurede på hvornår

#17
Jeg lurede på hvornår du ville begynde på det igen :-(

Apropos spydspidser, så du dette priceless billede af Miguel og Nat Friedmann?
https://blogs.microsoft.com/blog/2016/02/24/microsoft-to-acquire-xamari…
  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

# 19

9 år 3 måneder siden

Permalink

Indsendt af zycoda den 11. marts 2016 kl. 04:55

Permalink

Kratluskere har ikke det bedste overblik.

#18
Jeg regnede egentlig med at du som rutineret openSUSE- og KDE-bruger/bidragyder ville komme med dit bud på om du synes at der bliver slået for store, og risikable, brød op.

I stedet poster du en gang sort snak:

#18: Jeg lurede på hvornår du ville begynde på det igen :-(

Hvis du dermed mener at det ligger i mit DNA at forholde mig selvstændigt, kritisk og konstruktivt til problemerne i Linux, så har du ramt plet. Det omfatter bla licenser, patenter, copyright osv. Og selve organisationsformen: nærmest basisdemokratisk som hos Debian, den svære balance mellem kommercielt firma og et community som hos Red Hat/Fedora, SUSE/openSUSE og Canonical/Ubuntu. Og så naturligvis alt det andet:)

Så på den led behøver du ikke lure så længe. For sådan gør jeg hele tiden, både ang Linux og alt muligt andet.

#18: Apropos spydspidser, så du dette priceless billede af Miguel og Nat Friedmann?

Nej, jeg så ikke billedet, men jeg læste historien et andet sted. Og det forekommer mig at du er ved at skyde dig selv foden. Du har gentagne gange skudt efter Miguel de Icaza. Han var én af ophavsmændende til GNOME, som blev startet fordi KDE blev lavet med det dengang ikke stuerene qt (Ja det er længe før min Linux-tid og qt er stadig ikke stuerent) Og det er åbenbart det der irriterer dig.

Så blev han chef for Novell, som dengang ejede SUSE. Og det betød bla at GNOME blev det foretrukne DE hos SUSE (Det er det stadig, selv om flertallet af openSUSE brugere foretrækker KDE).

For en del år siden rodede han sig ud i en aftale med Microsoft om at lave mono, en pendant til .NET med så uklar licens, at det hele afhang af Microsofts erklærede velvilje. Der udbrød et ramaskrig i openSUSE-land, og en masse brugere forlod foretagendet. Der blev også lavet en hjemmeside, som stadig er aktiv: http://techrights.org/home/

Så blev Novell splittet op. SUSE blev overtaget af Attachmate. Miguel de Icaza fortsatte arbejdet med mono i et nyt selskab: Xamarin. Og han begyndte efterhånden at propagandere for at bruge Mac i stedet for Linux. Nu er Xamarin så blevet overtaget af Microsoft, så nu skal han måske til at anbefale det.

Hvis din henvisning til "dette priceless billede af Miguel.." skulle have relevans, så ville det fordre en automatik: Hvis du bruger det komplet kosher GNOME, så ender du som halv-Microsoft mand, så Mac-fan og så helt i lommen på Microsoft. Altså lige som man kunne sige om Jono Bacon, community-manager hos Ubuntu. Ikke så snart han var stoppet der, så opfordrede han folk til at droppe Linux og skifte til Mac. Og det må så skyldes en automatreaktion i Ubuntus DNA.

Nå men SUSE blev solgt videre, denne gang til Micro Focus, som kan bryste sig af en titel som Microsofts "Partner of the year": http://techrights.org/2014/11/23/boycott-micro-focus/

Og det er så der vi er i dag: qt, KDE/Plasma og (open)SUSE ligger pivåbne ...

- Jeg kan godt forstå at trådstarteren, som inkarneret Arch-bruger, er utilfreds med at en rullende KDE kunne se ud til at have en særlig privilegeret status på Ubuntu. Men så vil openSUSE også være med. Og så er der åbnet op for Microsoft, Mac og Android. Er der flere? - Hallelujah:)







  • Log ind eller opret dig for at tilføje kommentarer

Svar søges

den er sjov 0
llumos Unix-operativsystem, 0
Den er go 0
14. februar = I Love Free Software Day 0
Lokal fil-deling - for de dovne. 0

Seneste aktivitet

"Intet realistisk alternativ" - mig i r*ven 17
Open source events i danmark? 3
Virtuel maskine? 4
Gode anmeldelser Zorin OS 17.3 8
Open Source-eksperimentet 5
En snak om Linux-kompatibel software 7
Nulstilling af adgangskode 6
PCLinuxOS 27
Ingen Mint 5
Linux App Store Flathub når 3 milliarder downloads 2
Digitaliseringsministeriet sætter gang i pilotprojekt om digital suverænitet 3
Mest sikker webbrowser 5
Firefox 2
Privatbeskeder 7
Backup/synkronisering? 3
BigLinux 5
Chatgpt satire 1
Læsning af databasefil i Firefox 2
Vanilla OS 15
Pepsi Challenge 4

© 2025 Linuxin og de respektive skribenter

Oprettet og drevet af nørder siden 2004 !