Nostalgi - hvilken Linux startede du med og hvornår?
Kan i huske første gang i startede med Linux? Personligt startede det for mig i februar 2011 med Ubuntu 10.04 Lucid Lynx. I starten var det mest sådan lidt: Nå ja, det er da noget underligt noget, og det er helt anderledes, end Windows. Der var meget jeg ikke vidste og som var nyt. I starten fangede det mig ikke, og jeg røg tilbage på Windows.
Men så fangede en vis grønbladet distro ved navn Linux Mint mig med sin udgave Linux Mint 11 Katya, i løbet af sommeren 2011. Det var lige i den periode, hvor Unity på Ubuntu var startet, og mange tidligere Ubuntu-brugere skiftede til Linux Mint.
Jeg husker Katya, som utroligt hurtig og snappy. Personligt har jeg aldrig oplevet en hurtigere desktop. 230 mb ram i idle trak den. Fantastisk.
I marts havde jeg allerede flirtet med PC-BSD, men det fangede mig ikke rigtig. Det gjorde denne Katya bare. Jeg var forelsket i Katya. Nysgerrig af sind har jeg prøvet samtlige distro'er, der er værd at tale om, lært en helvedes masse ting om alting, ved at klokke i det et utal af gange med drivere, kerner, permissions, moduler, shells, tty, gendannelse, kloning af partitioner/diske, virtualisering osv. osv. Utroligt meget er prøvet, og den dag i dag elsker jeg, at pille rode og rage, elsker Linux - også selvom jeg elsker bare, at få mit arbejde gjort i OSX og på iOS. Arbejdet kan også for det meste sagtens gøres i Linux, jeg kan bare ikke lade være med, at rode, så meget arbejde bliver det ikke til. Derfor Apples låste barnepiger. :-)
Men af og til kan jeg godt kigge lidt tilbage og tænke på hvordan det hele startede. Og det er altid sjovt, at tænke på hvordan distroverdenen så ud for 5 år siden i forhold til i dag.
Hvilken oplevelse har i med jeres første Linux forelskelse? Hvornår var det, og hvilken distro? Fortæl jeres historie. :-)
Men så fangede en vis grønbladet distro ved navn Linux Mint mig med sin udgave Linux Mint 11 Katya, i løbet af sommeren 2011. Det var lige i den periode, hvor Unity på Ubuntu var startet, og mange tidligere Ubuntu-brugere skiftede til Linux Mint.
Jeg husker Katya, som utroligt hurtig og snappy. Personligt har jeg aldrig oplevet en hurtigere desktop. 230 mb ram i idle trak den. Fantastisk.
I marts havde jeg allerede flirtet med PC-BSD, men det fangede mig ikke rigtig. Det gjorde denne Katya bare. Jeg var forelsket i Katya. Nysgerrig af sind har jeg prøvet samtlige distro'er, der er værd at tale om, lært en helvedes masse ting om alting, ved at klokke i det et utal af gange med drivere, kerner, permissions, moduler, shells, tty, gendannelse, kloning af partitioner/diske, virtualisering osv. osv. Utroligt meget er prøvet, og den dag i dag elsker jeg, at pille rode og rage, elsker Linux - også selvom jeg elsker bare, at få mit arbejde gjort i OSX og på iOS. Arbejdet kan også for det meste sagtens gøres i Linux, jeg kan bare ikke lade være med, at rode, så meget arbejde bliver det ikke til. Derfor Apples låste barnepiger. :-)
Men af og til kan jeg godt kigge lidt tilbage og tænke på hvordan det hele startede. Og det er altid sjovt, at tænke på hvordan distroverdenen så ud for 5 år siden i forhold til i dag.
Hvilken oplevelse har i med jeres første Linux forelskelse? Hvornår var det, og hvilken distro? Fortæl jeres historie. :-)
Kommentarer39
Da linux var klar til
1999 Redhat 6.0
Før internet blev hvermands eje.
Kde, Gnome og alle pakker, kunne let være på en cd.
Alle pclinuuxos pakkerne fylder nu over 25 gb.
I frebuar 1999 RedHat 5.2
Det er mærkeligt med mig, men ting der er svære at lære, har altid tiltrukket mig. Og så er der den fordel ved Linux, at du aldrig bliver udlært, der er altid noget nyt at lære hvis du vil.
Debian - then, now, forever
Omkring denne tid for 10 år siden
Holder stadig fast i OpenSuSe, men fortsætter gerne til versionen ophører med understøttelse.
Forsøgte mig i midt halvfemserne men for meget engelsk og terminal
I frebuar 1999 RedHat 5.2
Jeg kan huske, at jeg har set et af de allerførste OpenOffice på Red Hat 9 fra 2002. Det var lidt sjovt, at prøve Red Hat 9 i virtuel maskine. Selvom det var gammelt, så var interfacet flot - og man skulle bruge hele tre installations-cd'er med et ISO på hver.
Jeg tror det har været
Jeg havde en gammel maskine til at stå fra mine forældre, men ingen penge til en Windows CD. Jeg moslede lidt rundt med Ubuntu, OpenSuse og en tredje, som jeg ikke længere husker navnet på.
Et årstid senere, købte jeg en installationscd til en Linuxdistro - som vistnok afgik ved døden et par år senere. Den kan jeg heller ikke huske navnet på. Men det lignede Win XP utroligt meget. EDIT: Xandros var navnet! :)
Jeg har stadig en bærbar med Linux på. Og over årene har det altid skiftet imellem Mint og Xubuntu. Jeg ved ikke hvorfor - men for mig virker de bare.
Den primære herhjemme kører stadig Windows. Mest fordi vi har et program som jeg aldrig har kunnet finde en erstatning for, og som vi bruger til vores datter som har ADHD.
Stiftede bekendtskab med
Før 2008 var det sådan
Det år jeg husker tydeligst var 2008, hvor jeg for alvor fik øjnene op for at bruge Linux som server OS. Jeg havde en gammel PC med en del gamle IDE harddiske, som jeg gerne ville bruge som filserver. Mit første rigtige bekendtskab gik ud på at få installeret Debian med Samba. Lige siden har jeg for det meste brugt Debian eller Ubuntu som OS til både virtualisering, spilserver, mailserver, filserver, firewall osv. Igennem alle mine små serverprojekter siden 2008, er mit forhold til Linux blevet mere og mere styrket.
Jeg har altid godt kunne lide at rode med conf-filer og finde de helt rigtige indstillinger, der passer med mine ønsker. Især når jeg får forskellige aha-oplevelser, når jeg ligepludselig finder løsningen på forskellige problemer (fx den første gang, hvor en HDD gik i stykker, og jeg skulle tage den ud ad software RAID´et og tilføje en ny HDD til RAID´et)
Jeg har aldrig været stor fan af Linux som desktop OS, men som server OS elsker jeg Linux. Det skal nok ses i lyset af, at jeg altid har haft mange ældre computere gennem tiden, som aldrig har kunne trække den nyeste (på daværende tidspunkt) Windows server 2xxx med den perfomance, jeg ønskede. Jeg synes også det var træls, at jeg skulle geninstallere Windows serveren hver 30. dag, da jeg som teenager dengang ikke havde råd til en serverlicens.
Igennem tiden har jeg også hygget mig med Gentoo, Arch Linux (senest på min Rasp pi 2) og openSUSE med stor tilfredshed.
Jeg startede i 2003 med
Så kørte jeg i et par år med PCLinuxOS og Simply MEPIS på samme PC og med et par ekstra partitioner til at eksperimentere på.
En af de bedste distributioner jeg fandt, var den brasilianske Conectiva. Det er Conectiva, der har udviklet Synaptic, der efter min mening stadigvæk er den bedste pakkemanager. Desværre blev Conectiva sammenlagt med fallenten Mandrake til Mandriva.
Jeg forsøgte mig med Mandriva, men desværre valgte de URPMI som pakkemanager i stedet for synaptic, og da den nogle gange havde ødelagt mit system, fordi en opdatering gik galt, så skrottede jeg Mandriva.
Sideløbende havde jeg leget lidt med Ubuntu, og den blev snart min foretrukne distribution, indtil de gik bort fra Gnome og indførte Unity som standarddesktop. Jeg kunne simpelthen ikke forlige mig med Unity.
Det blev Linux Mint, der herefter blev den foretrukne distribution. De lavede Mate desktoppen på basis af den gamle Gnome 2, og den passede mig fint. Mint fungerer også fint med Cinnamon og XFCE desktoppene, men jeg foretrækker Mate.
Jeg eksperimenterer ikke så meget mere, men gennem tiderne har jeg nok prøvet mindst 40 - 50 distributioner, altså med installation på harddisken, og med større eller mindre held.
Omkring 1998 med Redhat.
Op gennem årene har jeg været flere igennem, bl.a. Fedora, LMDE, men indtil videre er jeg endt med visse Ubuntu derivater, men ikke selve Ubuntu, og en enkelt Debian derivat, Kali Linux, for hvad angår arbejdsstationer.
I 2004 boede jeg på
Så mine Linux-brugende med-kollegianere foreslog at jeg skulle prøve Ubuntu 4.10 - den første Ubuntu nogensinde - så det blev installeret i dual boot. Det forekom mig at være næsten brugbart, men den DDR-agtige brugerflade næsten uden features og konfigurerbarhed var lidt af en "turn-off", og så havde jeg lidt småproblemer relateret til at køre 64-bit på daværende tidspunkt.
Så prøvede jeg i stedet Fedora Core 3. Det var umiddelbart en anelse bedre, men jeg kunne ikke hitte ud af at få fuld skærmopløsning. Så som en sand n00b hoppede jeg videre til en anden distro.
Det blev så SUSE Linux 9.2 i februar 2005. Først med GNOME, det var markant bedre end de to andre. Meget mere poleret, med grafiske systemværktøjer og alt muligt. Og da jeg så ovenikøbet prøvede at installere det der KDE (version 3.3.x), så blev jeg straks smaskforelsket og SUSE blev i løbet af dage mit primære system og har været det siden (og i en del år efterhånden også mit eneste system på hjemme-pc).
Siden har jeg snuset lidt til andre distros såsom Debian, Ark Linux (RIP) og Mandriva. Og har desuden været flittig gæst til hyggemøder og installparties mv., hvor jeg har haft rigelig berøring med andre distros, men de har aldrig fænget.
Jeg snusede første gang til
Så fik jeg en Synology NAS som jo kører en lille Linux indeni, og i forbindelse med nogle ønskede hacks så jeg fordelen i at blive lidt klogere på Linux. Men det blev nu ved tanken.
Så i slutningen af 2008 var jeg sat til at kigge på en server der husede et travlt website og som ikke rigtigt kunne trække skidtet når der var spidsbelastning. Valget stod med at opgradere serveren til stærkere kræfter, eller prøve med en Linux-server som jeg havde fundet frem til skulle være mere effektivt. Det var noget af et spring med en ren terminal når man ingenting aner om Linux, men heldigvis kørte windowsserveren i forvejen Apache, PHP og MySQL og konfigurationsfilerne kunne bruges stort set uændret, så det var faktisk ikke så svært alligevel at migrere sitet. Og det kørte ganske rigtigt meget bedre under Linux.
Efterhånden som jeg blev klogere på Linux, indså jeg at hele arkitekturen med fordel kunne optimeres genvaldigt for at udnytte systemets muligheder, og slutresultatet blev fantastisk.
I 2009 var jeg blevet så glad for at arbejde med linuxserveren, at jeg fik lyst til at prøve det på desktoppen. Jeg havde besluttet at jeg ikke gad at fumle med noget, alting skulle bare virke med det samme, inkl. codecs, og så gik jeg ellers i gang. Nåede vel 10 distroer igennem, og kun Mint 7 slap igennem nåleøjet.
Har holdt fast ved Mint lige siden, undtagen på serverniveau hvor jeg foretrækker ren Debian. Det sker at jeg skal arbejde på en non-debian server, og oh rædsel! Ikke fordi det er dårligt, men fordi jeg skal google hele tiden for at lave de ting der sidder på rygraden i debianfamilien :)
For mit vedkommende begyndte
Kan huske hvor meget tid jeg brugte på at konfigurere mine maskiner i starten. At få X11 til at køre ordentligt kunne tage en halv dag og nvidia driveren skulle installeres manuelt. Det er virkelig blevet nemt at være linux bruger i dag.
Min første installation i
Jeg har alle dage været rigtigt godt tilfreds med Mandrake/Mandriva/Mageia, men i dag bruger jeg mest Windows 7, ganske enkelt fordi jeg synes det er nemmest på mit studie. Og jeg har ikke tiden til at forsøge mig frem.
Jeg startede med dualboot i
[edit]...og ud fra min profil fandt jeg åbenbart hurtigt linuxin.dk...[/edit]
Det startede vist med RedHat
Hurtige flashram kort fra kamera i usb-adapter og på 4-8 Gb blev brugt til at eksperimentere med distro'er. Hvis distro'en ikke var live, skulle jeg bruge 2 af dem. Installerede fra den ene på den anden og fik herved en usb key med rigtig bruger-login (og persistens som også kan laves med kun een). Nu eksperimenterer jeg ikke så meget mere. Bruger bare en distro, der kan få compiz og open-gl dock cairo op at køre med en Gnome. Jeg overvejer kraftigt at gå fuldt over til sådan en linux (og droppe Microsoft helt), når jeg om få år går på pension. Så kan man da hygge sig med hardware opgraderinger på en flok uden at skulle tænke på licens hos Microsoft. Resten af familien bruger mac, som ikke er noget for mig. Så forpligtelser derfra findes ikke.
redhat
Fyrede de første
Fik defacto ansvaret for server-opsætning på jobbet (mindre firma på det tidspunkt) i 2007, og skiftede kort efter til Fedora (serverne var Redhat) på laptop'en - delvist presset af (endnu) et Windows Vista crash, og i højere grad af mit eget ønske om at skifte.
Siden voksede det lille firma sig større og blev opkøbt af et endnu større. Nu nægter jeg kategorisk at skifte til Windows, og sidder som eneste mand blandt 2500 ansatte og bruger Linux (Fedora 23) på firma-laptoppen - selvom IT-afdelingen, der ellers bygger alt op omkring Microsoft, korser sig, fordi de ikke kan overvåge mig:) Har dog et par sammensvorne, som overvejer at skifte - og et par stykker med virtuelle installationer. De kan se, hvor effektiv Linux gør mig:)
Sjovt at høre de
Jeg husker ikke helt sikkert, hvornår jeg kørte for første gang på en Linux-distribution. Der var tilbage 90'erne en del Unix-versioner (SCO, HP...), men jeg ved, at jeg engang i 00'erne installerede min første Redhat Gnome installation.
Senere skiftede projektets leverandør til en SUSE-version og da lærte jeg også KDE at kende. I mange år har jeg så brugt openSUSE KDE med stor tilfredshed.
Desværre løb jeg lidt i problemer med openSUSE Leap på min seneste Acer labtop med flashdisk. Da jeg samtidig bruger debian-variant på Raspberry Pi til forskellige ham radio projekter, er jeg nu skiftet til Kubuntu.
Linux Mint 17
Jeg har stadigvæk Windows 10 pro på min primære pc, men tænker også på denne pc, at gå over til Linux*S*!
Jeg ved ikke endnu om jeg gør det!
Mandrake->Xandros->Linspire->Aptosid->Debian
Xandros tog over med en deres fokus på brugervenlighed og en solid distribution. Det gik dog ikke så godt for forretningen Xandros, så jeg fastholdt en debian fork med Sidux.
I en periode testede jeg en distro ca. hver 14 dag - 3 uger. Dog uden at sidux, aptosid blev udskiftet. 5 min. at installere og det virkede (og viker stadig) bare.
Efter en tur over sidux->aptosid er jeg nu på debian stable. Der er ikke mere tid til at rode, opdatere hele tiden mv. Tingene skal bare virke, og det gør de.
Knoppix-SUSE Linux 10.0-Arch Linux til openSUSE Leap/Tumbleweed
Jeg havde i starten af 2005 købt en ny saml-selv computer samt en CD med Win XP Pro. på engelsk (her i Portugal kan man jo ikke lige gå hen og købe en dansk).
Jeg havde nu længe forsøgt at undgå MS - jeg brugte Firefox og havde et par år før stiftet bekendtskab med Star Office (der senere blev frigivet som Open Office) og havde købt en installations-CD. Det var rigeligt - men det bøvl med at ens computer bare bliver mere og mere langsom, og man så skal sidde der en hel dag for at formattere og installere alt sit "skrammel" med adskillige genstarter, for så at sidde i næsten fem minutter for at skidtet starter op, og man er klar til at "arbejde".
Jeg havde søgt lidt på Linux - men det lød nu noget besværligt.
Efter nogen tid fik jeg brændt en Knoppix Live-Cd, som jo skulle prøves. Det så da meget spændende ud, og jeg kunne godt li' opsætningen/brugerfladen - det virkede mere logisk.
Efter nogen tid med at lege med det fandt jeg så noget om et "system" - senere lærte jeg så at det hedder en distribution - der hed SUSE Linux.
Jeg måtte downloade fem iso-filer og brænde fem CD-er.
Heldigvis havde jeg - af bitter erfaring med mistede filer - længe før lært at partitionere min harddisk, så jeg ryddede F:\-drevet og forberedte mig på endnu en dag med installationer og genstarter.
MEN det tog under tre kvarter og så var alt sat op med printer, trådløst internet og alle drivere med kun én genstart. Der blev jeg sq imponeret - det var smart. Det var d. 25. marts 2006 og siden bootede jeg kun WinXP tre gange for at overføre mine filer (dengang kunne man ikke arbejde med "ntfs") for derefter at lade Linux overtage hele min computer.
Senere (fra SUSE Linux 10.3 til og med openSUSE 11.3) tog jeg del i at oversætte SUSE til dansk sammen med Martin (cb400f) og Ib.
Jeg var også inde i noget dual boot med Arch Linux - som er en fantastisk god distro.
Senere noget oversættelse af KDE-software og for tiden er det openSUSE Leap (på den stationære) og Tumbleweed på min bærbare.
Redhat, i kort tid Corel
Siden opdagede jeg SuSe og endte med openSUSE, som jeg glad og tilfreds har brugt siden.
Jeg har afprøvet andre distributioner, men er altid vendt tilbage til openSUSE.
Ubuntu 07.04 var første og
Har prøvet nogle letvægtsudgaver, men er altid vendt tilbage til ubuntu, som især efter unity er meget hurtigere for mig at bruge, end andre, win7 incl.
Har kørt ren Ubnutu siden 2008 på hjemmepc og i mit lille firma.
I februar 1999 RedHat
Fuldstændig samme hér. Med Gnome grænseflade og Enlightenment WM var det ren porno. Alle var en lille smule misundelige, men de var også ved at dø af grin når jeg prædikede 'opensource'. Det er de ikke mere :)
Med Gnome grænseflade
Nemlig :)
Mener jeg begyndte meget
*) "dum" og "pling" forstået absolut positivt. "Dum" = knapperne sidder det samme sted som forrige-forrige-forrige år. "Pling" = nu har den knap sidder der i flere måneder. Lad os sætte den der hvor aliens fra Kepler ville finde det naturligt,
For mig er OpenSUSE's YaST
#28
Afhængigt af hvor mange
Afhængigt af hvor mange og hvilke ekstra repos du har osv., skal du nok kigge lidt på zypper dup options som '--no-recommends' og '--no-allow-vendor-change'. Men når man kører Tumbleweed/rolling release, vil man regelmæssigt komme ud for at pakker forsvinder eller erstattes af andre pakker osv., det følger ligesom med.
2006 eller lignende
Lige nu kører jeg med Mint. Det passer mig fint da jeg fortrækker at bruge min computer from for at arbejde på at få den til at fungere. Jeg har ikke hoved til at programmere og kompilere. Jeg er hvor jeg har det godt, og det er godt nok.
zypper dup options som
Det er meget anti-KISS/anti-Unix efter min mening. Pacman er dead simple - (og hurtigere.) Havde Suse Pacman, var jeg skiftet for længst.
YaSt er uerstattelig. Genialt værktøj.
Det må ha' begyndt ved
Efter lidt nørglen med det et år eller to og beskendskab med 'dependency hell', blev jeg SUR! og skiftede til Slackware, for så skulle jeg sgu nok selv bestemme hvilke versioner af pakker der blev installeret.
Så er det gået slag i slag med Slackware i en del år, da jeg synes at Ubuntu og andre, var for automatiseret og bestemmende.
Jeg har prøvet rigtig mange forskellige distributioner hen over årene, men for en fire-fem år siden slog jeg mig fast på 'Long term support' versioner, fordi jeg ikke længere gad at rode så meget med systemerne, men hellere ville bruge tid på at BRUGE programmerne ( og alt muligt andet). Så jeg har primært kørt Ubuntu LTS og de sidste par år, OpenSUSE.
Jeg har gemt nogle af de CD'er der fulgte med 'Alt om DATA'-bladene - det burde vække et par minder hos nogen.
http://i.imgur.com/bzX51UJ.jpg
Jeg har gemt nogle af
Ja det er der godt nok nostalgi i femte potens!
WordPerfect 8 til Linux - sejt!
WordPerfect 8 til Linux -
+ Dansk Linux-bog "Friheden til at vælge"
Ganske brugervenligt, selv om man ikke havde internet.
WordPerfect 8 til Linux
WordPerfect 8 til Linux - sejt!
Ja det har jeg også brugt: Og der kan stadig hentes RedHat 5.2 https://archive.org/details/redhat-5.2_release Jeg har prøvet at instalere den i VirtualBox, men det kunne ikke lade sig gøre.
Fra version 6.2 kan hentes her: http://archive.download.redhat.com/pub/redhat/linux/
Det var skørt
Jeg started med Debian
Yggdrasil GNU/Linux
Jeg var med næsten fra starten....Mit første system var Yggdrasill
https://en.wikipedia.org/wiki/Yggdrasil_Linux/GNU/X
Og jeg har været forbi de fleste, Redhat, Suse, Debian, Gentoo, og også FreeBSD. Der kom ro på i en årrække da Ubuntu kom, og da den fandt på Unity, og afvigede fra Gnome, så har det været Fedora og CentOS siden.
Desværre ikke så meget Linux halløj de seneste par år.
Svært at være uenig
YaSt er uerstattelig. Genialt værktøj.