Dette er artkel nummer tre om LaTeX.
Artiklen vil beskæftige sig med lidt mere avancerede dokumenter. For at blive i det "skole-verden" der blev brugt i sidste artikel, så kunne dette være en fysik/kemi-rapport på gymnasieniveau, eller en tredjeårs opgave (hvor man næsten i alle fag får brug for noter, litteraturlister, tabeller eller andre lidt mere avancerede ting end lige overskrifter og tekstfremhævning)
Næste artikel vil beskæftige sig med præamblerne, hvordan man kan tilpasse dem til sit personlige behov og hvordan man inkludere nye pakker i TeX.
Du skal bruge præambel nummer 4 fra http://www.sslug.dk/linuxbog/dokumentation/eksempl...
Hvis man skriver rapporter eller lignende, vil en forside ofte være en nødvendighed, eller i hvertfald en behagelighed for det færdige resultat. Dette kan man selvfølgelig få LaTeX til at tage sig af.
I præamblet defineres følgende tre parametre:
title{Titlen på dokumentet, må gerne indeholde linjebrud}
\author{Forfatteren, hvis flere forfattere adskildes de af kommandoen
"\and" }
date{Hvis denne ikke defineres kommer d.d. på forsiden, lades den tom kommer der ingen dato} i selve teksten mangler man nu kun at indsætte kommandoen:"maketitle", forsiden vil nu blive genereret når filen kompiles.
I den type tekster der her er tale om, vil fodnoter ofte være en uundgåelig og uundværlig ting. I LaTeX laves disse nemt med kommandoen "\footnote{her skrives fodnoteteksten}". Når filen kompiles holder LaTeX selv styr på numrene. En ting man skal vende sig til er, at i tex-filen står fodnoten nu inde i
teksten, og ikke i bunden som på et Word/OO.o/Staroffice-dokument, i begyndelsen kan det være irriterende, men hurtigt opdager man fordelen ved at fodnoten står der, hvor den høre til. I den færdige dvi-fil er noten selvfølgelig i bunden af siden ;-)
Når man udfærdiger rapporter, og tilsvarende større skriftlige dokumenter, må man ofte erkende, at man ikke ved alt selv. En litteraturliste er derfor ofte strengt nødvendig. Dette kan heldigvis klares meget simpelt. Med "miljøet":
"\begin{thebibliography}{99} ..... \end{thebibliography}" opretter man meget fikst en litteraturliste til sidst i dokumentet. Titlerne indføres så i listen må følgende måde:
\bibitem{mærke} Titel, forfatter og andet relevant i ønsket rækkefølge. Det egentlige væsentlige er "\bibitem{mærke}", da det gør det muligt for dig at cirere fra bogen med kommandoen: "\cite{mærke}". Det betyder, at du, hver gang du ønsker at citere bogen, blot skriver \cite{mærke}, og efter kompilingen står bogens nummer der, hvor du ønsker det i teksten.
Personligt anvender jeg ofte titlen eller en forkortelse for titlen, som mærke.
Flere mærker kan samles i samme \cite, på denne måde: "\cite{mærke1, mærke2;
mærkemange}" i teksten kommer der til at se sådan: "[1; 2; 3]".
Ofte vil man også have brug for at arrangere en tabel - hvad enten det er til at arranger rene matematisketalsæt, observationer af stære i træsko, eller noget tredje - så er tabeller nyttige. Desværre er de, en af de lidt mere bøvlede ting inden for LaTeX, men fortvivl ikke, med lidt stædighed lærer man også dette.
Endnu engang er det et miljø, det startes med kommandoen:
"\begin{tabular}"
herefter oplyser man hvor mange koloner der skal være, om indholdet skal være højres-, venstre- eller centerstillet og om der skal være linjer mellem kolonerne. Parantesen: "{|c|r|h|}" fortæller, at der er tre koloner, der er lodrette linjer mellem dem, desuden er den første kolonne centreret, nummer to
er venstrestillet og tre er højrestillet. Derimod beskriver "{cccc}" at der er fire koloner, men de er alle centerstillet og der er ingen lodrette linjer mellem dem.
I tabellen fyldes talsættene nu ind, det gøres en vandret linje ad gangen, lidt besværligt. Hver kolonne adskildes af et "&", har man fire koloner skal der bruges 3 &. Linjen afsluttes med et normalt linjebrud (\\). Hvis man ønsker en vandret skillelinje mellem hvert "lag" gøres det med kommandoen "\hline"
efter linjebrudet. Tabellen lukkes, meget overraskende, med "\end{tabular}".
Ud over tabeller, vil man også kunne få brug for at sætte ting op på liste, især "powerpoint-folk" er helt vilde med det.
Afhængig af hvad man ønsker er der to muligheder. Hvis tingene skal nummereres, bruges miljøet "enumerate" (med kommandoen: \begin{enumerate}). Hvert objekt mærkes så med "\item", efter samme princip som i litteraturlisten, hvorefter den selvfølgelig får et nummer under kompilingen.
Hvis du ikke ønsker at nummerer objekterne, bruges miljøet "itemize"
(\begin{itemize}). Igen mærkes alle objekterne med "\item", men nu kommer der bare et stort "bull-eye". Dette behøver man dog ikke finde sig i. Ved at udvide "\item" lidt til "\item [nyt mærke]" kommer det nye mærke i stedet for de tidligere "bull-eyes". Alt kan indsættes, prøv fx med Smillyer.
Da jeg i indledningen skrev, at jeg ikke ville beskæftige mig med overskrifter,i denne artikel var det ikke helt rigtigt. Idet man med kommandoerne:
"\capter{titel}
\section{overskrift},
\subsection{underoverskrift} og
\subsubsection{underunderoverskrift}" kan få LaTeX til holde styr på overskrifternes udsende og nummer. Man kan så med kommandoen:
"\tableofcontents" få LaTeX til at generere en indholdsfortegnelse, der hvor man anbringer kommandoen (normalt i begyndelsen, men...).
Hvis der er et afsnit man ikke ønsker skal have et nummer, og ej heller være med i indholdsfortegnelsen, så anbringes en "*" mellem kommandoordet og "{", på denne måde: "\section*{Det hemmelige afsnit}".
Sidst lidt guf til den matematikinteresserede. De fleste har nok hørt om de fantastiske muligheder der er for at skrive flotte formler i LaTeX. Så her kommer et par stykker, men ellers vil jeg, ind til videre, henvise til "The not so short..." for flere oplysninger om dette.
Inden i en tekst kan man sætte et matematiskmiljø mellem to "$-tegn". Det vil nu være muligt at bruge de matematiskekommandoer til at skabe formler med. Hævet skrift, fx til x i anden, gøres ved at skrive:
"$X^{2}$". Tilsvarende sænket skrift, fx til vand,
"$H_{2}O$. Brøker vil man også jævnligt få brug for. Hvis man ønsker at skrive brøken
toogtyvesyvendedele, gøres det med: "$\frac {22}{7}$". Derfra kunne man gå videre og konstatere at "$\frac{22}{7} \neq \pi$".
Endnu en gang vil jeg opfordrer interesserede læsere til at stifte nærmere bekendskab med "The not so short introduction to LaTeX2e" den findes på:
http://www.ctan.org/tex-archive/info/lshort
Her følger prøve arket med de nævnte kommandoer, kopier det over i en tex-fil og kompile det, hvis du vil se dem i funktion.
%kopier herfra
% Standard præambel nummer 4
% Lavet til ``Friheden til at skrive dokumentation''
% af Henrik Grove
% Licens: GPL
%
% Denne præambel er tænkt til længere tekster med teknisk indhold.
%
\documentclass[12pt,a4paper]{report}
\usepackage[latin1]{inputenc}
\usepackage[T1]{fontenc}
\usepackage[danish]{babel,varioref}
\usepackage[dvips]{graphicx}
\usepackage{a4,array,amsmath,amsthm,amssymb}
\title{\LaTeX -dokument til artiklen:\\ ``Kom videre med \LaTeX''}
\author{ Dexter \\ {\small LinuxIN.dk} \and }
%\date{Du kan slette "%" hvis du ikke vil have datoen på}
\begin{document}
\maketitle
\tableofcontents
\chapter{\LaTeX -dokument til artiklen: ``Kom videre med \LaTeX''}
\section{Fodnoter}
Som du læste i artiklen\footnote{ ``Kom videre med \LaTeX''} kan fodnoter være særdeles nyttige. De kan fx bruges til at give læseren en oplysning, som man ellers ville have udelad, da det ville forstyrre resten af fremstillingen.\\
\section{Citater}
Også citater kan være praktisk, fx skriver Hawkings om det \emph{antropiske princip}: ``Vi ser universet som det er, fordi hvis det var anderledes, ville vi ikke være her til at observere det.'' \cite{HUi}. Det kunne man så holde op mod Nørretranders udsagn: ``Og det må koste noget regnetid på den indre computer. Så der er ingen vej udenom: \emph{Bevidstheden er bagefter}.\\ Spørgsmålet er kun \emph{hvor meget}?''\cite{MV}. \\ På baggrund af dette, kunne man jo postulere, at det antropiske princip ikke
holder. For hvis vi er bagefter, så ser vi jo ikke verden, men det der var for et halvt sekundt siden, ergo er det ikke universet vi observere. \subsection{citatkritik} Dette passer selvfølgelige ikke, for man skal huske, to udsagn ikke behøver at være inkonsistent, bare fordi de modstridende! Nørretranders skriver om bevidsteheden og dens forhold til (om)verdenen, og det har ingen indflydelse på Hawkings teorier om universet \footnote{Hvis der er nogen der finder en mening i ovenstående, så vil jeg gerne have forklaret hvad der står!}.
\section{Tabeller}
Observationer af stære i haven en tilfældig dag:\\
\begin{tabular}{|c|c|c|}
\hline
Stære med træsko & Stære uden træsko & Andre fugle\\\hine \hline
0 & 5 & mange\\
\hline
\end{tabular}
\subsection{Hypoteser om fraværet af stære med træsko}
Ovenstående tabel, viser, at på en tilfældig dag er der meget lav forekomst af
stære med træsko. Dette kan lede til flere hypoteser:
\begin{enumerate}
\item Stære med træsko tager dem af om sommeren på grund af varmen.
\item Stære med træsko er meget sjældne.
\item Stære med træsko er ikke naturligt forekommende.
\end{enumerate}
\subsubsection{Bemærkninger til hypoteserne}
Hypotese 1, åbner for den mulighed, at der måske ville være en anden fordeling, hvis observationerne var sket om vinteren.\\ Hvis hypotese 2 er sand må der øjeblikkeligt tages kontakt med Skov- og Naturstyrelsen så der kan gøres tiltag for at bevar denne særprægede fugl. Indførelse af Træskostorke kan måske styrke stærenes selvtillid og ynglelyst?\\
Hypotese 3 er den mest dystre. Stære med træsko eksistere ikke, og har måske aldrig gjort det? \\
Ved at konsultere faglitteraturen opdager man, at det formentligt er hypotese 3 der er rigtig \cite{PSN, LN}.\\ Det udelukker dog ikke, at de findes, måske er de bare ikke opdaget endnu -- så bliv ved med at kigge!\\
Måske består helt om til $\frac{\pi}{100^{googool}}$ af stærebestanden af stære med træsko? \\
Husk blot at ``$\frac{22}{7} \neq \pi$''!
\begin{thebibliography}{99}
\bibitem{HUi} Hawkings, Stephen: ``\emph{Hawkings Univers illustreret}'',
Gyldendal, 1997.
\bibitem{MV} Nørretranders, Tor: ``\emph{Mærk Verden -- en beretning om
bevidstheden}'', Gyldendal, 1992.
\bibitem{PSN} ``\emph{Politkens Store Naturbog}'', Danmarks
Naturfredningsforening, Politken, 1994.
\bibitem{LN} Felix,j.; et al.: ``\emph{Lademanns Naturfører -- Dyr og
vækster}'', Lademann, 1974.
\end{thebibliography}
\end{document}
