En lærer der gør meget for børn og Linux

Vores opgave er nok at sælge det til lærere. Det kan man gøre ved at være mere klar og konvergerende i vores ytringer: Vi skal være mere enige om hvad lærerene skal gøre fremfor hvad de kan gøre. Gøre mere for at vise det langsigtede, skalerbare og stabile alternativ i at bruge Linux computere frem for det eventyragtige, som nok skal komme.
Ja, de kan bruge Arch og Gentoo, men ungerne skal altså selv nemt kunne finde ud af det, så de skal bruge Ubuntu, punktum. Ikke noget med 'eller', selvom vi alle har vores argumenter. Ikke noget med XFCE er bedre, bla bla, Gnome med Ubuntus setup rækker fint! Det kan vi alle leve med her. Ikke noget med jamen Mint/Debian/.../sygMoster Linux er bedre. Vi skal samles om FÅ valgmuligheder, hvis skolerne skal have success, og det bliver hårdt at nøjes for 'friheden til at vælge' er en gammel feature som er svær ikke at sælge videre, suk.

#1
Det kommer nok ikke til at ske.
Vi har lige overværet, et kaotisk forløb, omkring Chrombooks.
De stakkels lærer, og KL, er så låst af "privatiserings-mafiaen", at det samarbejde, der burde være i KL. omkring skolernes it, helt mangler.
Ikke en eneste førende politiker, har undret sig, over forløbet, selv om halvdelen af landets skoler, var omfattet. Tavshed på Borgen.

Der var lidt interesse i 2019
https://www.prosa.dk/artikel/hackere-hjaelper-stat...
Er der sket noget siden?
"Nogen", har trukket håndbremsen.

Søger jeg på linux opsætning, er det altid Ubuntu opsætningen, der vises, i div. HOWTOs så det er vel der de fleste nybegyndere starter.

Graver man dybt, kan man finde en god beretning -
https://www.os2.eu/blog/nyheder-2/case-implementer...

Det er fuldkomment ligegyldigt hvor nemt Linux af den ene eller anden art er at sætte op. Det er hvordan det kan bruges til undervisningen, som er vigtig. Lærere skal ikke være være IT-supportere.

Du læste ikke rigtigt meget af hvad jeg skrev og læste alligevel en hel masse ind i det. Imponerende tror jeg.

Hvad er dine erfaringer med IT i (folke)skolen?

I en skolekontekst skal computeren bare virke. Det vigtige er ikke styresystemet, men hvilke programmer/services, der er til rådighed for at facilitere undervisningen. Det skal være nemt at finde og producere viden, det skal være nemt at gemme og finde igen. Det skal kunne systematiseres, så lærerne kan dele opgaver, materialer osv. Alt dette ligger online. Skoletube, skriveprogrammer, services til at aflevere opgaver m.m. Hvis alt det bagvedliggende ikke er i orden er det ligegyldigt om computerens styresystem er Windows, MacOS, Linux, BSD osv.

Lærere er pædagogiske*undervisningsspecialister* ikke teknikere. Men hvis der kan leveres noget, som er mere effektivt end det nuværende (uanset hvad de enkelte kommuner/skoler bruger nu), så vil det blive modtaget med kyshånd.

Jeg tror måske der er to diskussioner på spil i jeres udveksling.

På den ene side er der undervisning, hvor computere bare er et værktøj, og ja -- vi skal ikke regne med at disse lærere i sig selv kan være en ressource til at fixe it-problemer. Til gengæld er det mit indtryk, at rigtig meget foregår i skyen efterhånden (netop for at have fleksibel samtidig adgang på tværs af grupper, elever, lærere). Jo mere, der går i skyen, jo mindre kommer operativsystem nok til at være så relevant/afgørende. Jeg har flere gange forsøgt at sælge linux til mine børn, men der er stadig enkelte programmer, der bruges (vistnok i matematik, som et addon til Word el.lign, som ikke kan bruges i linux). Men jeg håber det er et spørgsmål om tid...

På den anden side er der en problematik om, at børnene også burde lære noget "IT-kyndighed". Og her er jeg enig med linuxuser42 i, at denne opgave burde tildeles meget mere opmærksomhed. Om det lige skal være natur/teknik-underviserne er jeg mindre sikker på, da det så risikerer at blive meget teknisk/instrumentelt, hvorimod den mere brugerorienterede og filosofiske side går tabt. Så jeg synes faktisk det skulle have et selvstændigt slot på skemaet, hvor folk med bred IT-forståelse kan koble mellem de store linjer og det rent tekniske.

#12: Det er jeg sådan set enig i. Men nu talte jeg også mere udfra perspektivet: Mulighed for at have andet end Windows/MacOS på sin computer -- og her er det jo alt andet lige en fordel, når det meste kører gennem javascript o.lign, der bare behøver en browser med en html/CSS/JS-fortolker.

#14: Rent praktisk ved man - hvis man har sin daglige gang i en folkeskole - at det aldrig kommer til at fungere
Vi havde maskinskrivning i folkeskolen. Senere EDB i gymnasiet omkring 1981. Dengang var også lærere som ikke kunne nogle af delene. Det var dengang tilvalgsfag.
I 0 erne var der noget der hed Gnu skole, der prøvede at samle ressourcerne. Siden bliver brugt til noget andet nu, desværre.
Så er der norske skolelinux https://en.m.wikipedia.org/wiki/Skolelinux
Der kunne jeg forestille mig almindelig Ubuntu er nemmere at administrere for den enkelte lærer/elev. Der er ihvertfald aktive forummer, blandt andet danske ubuuntudanmark.dk, hvor alle slags brugere henvender sig.

#16: . Man skal huske på at I mange klasser har de ikke deres egen personlige computer med hjem, men tager en fra stablen hver gang.
Ja det er særdeles nemt at lave med Ubuntu uden Google om benet.

#18:
Hvordab: En Ubuntu sat op så den er immutable. Der er guides.
Pålidelig: Er Chromebook pc mere pålidelig end Ubuntu? LOL! Det er bondefangeri at tro på Google.
Hvem? Ja det er jo ikke læreren. Men der skal koordinering ind over. Det må der være med de her chromebooks også.

#20: Og hvad med skyen? AL data skal være i skyen, og det skal virke altid.
Ja det er jo en ting der er dejlig belejlig.
Jeg, og nok flere efter al chromebook/GDPR polemikken, synes skyen burde være en krypteret harddisk der skulle være hos eleven. F.eks. et krypteret usbdrev. Dvs et fysisk penalhus.
En immutable installation vil virke indtil maskinen dør. Ligesom Chromebook. Den vender tilbage til start ved reboot.

#22: Det bliver rent ud sagt lidt useriøst
Jeg har fulgt med i GDPR skandalen med Chromebooks. Har været stor tilhænger af dem.
Men træerne vokser vist ikke ind i skyen.
Ellers ja, der er klart også ulemper ved luks krypterede usb nøgler.
Jeg fornemmer en vis arrighed over mine ytringer. Det kan godt indvirke på min lyst til at debatere her. Beklager.

Hej,

Jeg er lidt på linje med linuxuser42.

Lærerne må altså også komme ind i kampen mht. til brug af elektroniske hjælpemidler. Det kan ikke være rigtigt, at de ikke skal kunne forstå disse. Skal børnenes sjæl sælges til elektroniske giganter som høster, fordi læreren ikke kan eller har lyst til dette. Der er ofte i offentlig regi en tendens til at det er alle andres skyld, eller der stilles krav til at andre skal gøre.

Selvfølgeligt skal værktøjerne fungere, men læreren skal også tage et vist ansvar i denne proces.

Remmen. man kan ikke bare pakke det ind i at de er pædagoger. Vi er alle sammen mennesker. Tænk hvis det var en virksomhed. Det ville ende i en katastrofe. Læreren er nødt til at være en del at processen og medvirke til denne. Det ville være seriøst og alt andet useriøst.

Dobbeltpost

#25:
Hvad er det for elektroniske hjælpemidler vi lærere ikke bruger? Hvad er det de elektroniske hjælpemidler i skolen skal? Er skolen en virksomhed eller hvad er det nu der står i folkeskolelovens formålsparagraf? Hvilken del af processen som lærerne *må* være en del af er vi ikke en del af?

Ja, det gør det i hvert fald. Men med hvordan mener jeg, at håndtere privatliv og sikkerhed på en måde, så der holdes et vist niveau i forhold til, at de data, der er på maskinen eller i skyen ikke havner andre steder, end lige hvor det skal være.
Og der mener jeg f.eks. godt, at man kan bruge Google Chrome OS på en måde, som er god nok. For eksempelvis med sikre passwords, god praksis med 2FA, uBlock Origin mm.
Så jeg er enig med dig i, at Chrome OS er et okay og fungerende system til skoler, fordi det bare virker, så længe der holdes en vis standard for sikkerheden og de private oplysninger.
Sagen med Helsingør kommune, var jo en forkert indstilling i nogle Google kontoer, så vidt jeg erindrer. Det blev vist rettet.

Arrrhh, løst og løst:
https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhe...
https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhe...
...og jeg har ikke kunnet finde den endelige afgørelse inde på siden. Så foreløbig er det vel bare skudt til hjørne...

Jeg kender primært nutidens folkeskole fra forældreperspektiv -- i Aarhus, der også har smasket folkeskolen ind i Googles smarte skyløsninger. Og her tænker jeg det mest betænkelige i strategien er, at man udleverer sine børn til at aflevere/udlevere nærmest alle private data til en aktør, der er kendt for at være god til at udnytte sin viden.

Det problem ville en tilsvarende Ubuntu-cloudløsning ikke nødvendigvis afhjælpe, fordi det afgørende ikke er selve styresystemet, men hvem der ejer dataene, og hvad de bruger det til. Men ja, hvis man kunne lave et "folkeskolernes" cloudløsning, kunne det godt have et perspektiv. Dels fordi det så ikke længere ville være lærerne der skulle vedligeholde det. Dels fordi man kunne lukke en konto ned efter folkeskolens afslutning. Det sidste gør man ganske vist også med den nuværende google-løsning, men min tillid til, at de rent faktisk sletter alle relevante data er begrænset. Og i hvert fald er det ikke noget man kan få aktindsigt i.

Og #14: Ja, det kan da godt være, at vi er mange, der synes at vigtige ting burde foregå i folkeskolen. Det synes jeg i grunden er utrolig positivt. Det siger noget om, at der er mange i det danske samfund, der har høje tanker om folkeskolen. Selvfølgelig kommer alt ikke med -- men noget gør. Og den dag folk stopper med at ville have nye ting ind, tror jeg roligt I lærere kan begynde at se jer om efter et nyt job. Uden nye impulser udefra kommer skolen ud af trit med det omliggende samfund, og så bliver ideen om en grundskole nok efterhånden udkonkurreret af i forvejen stærke ønsker om en mere og tidligere "målrettet" (erhvervsrettet) læring.

Så, hvis du er folkeskolelærer, burde du være stolt over den lange liste. I stedet for bare at lægge armene over kors og konkludere, at det bare handler om, at vi andre ikke forstår folkeskolen.

For mig at se ligger der en meget grundlæggende pointe i, at vi kalder noget for en folkeskole -- og det er, at det aldrig nogensinde alene må være dem, der arbejder på skolen, der bestemmer, hvad der kan og ikke kan fungere. Det er vel sådan set også derfor man har skolebestyrelser -- også selvom vi muligvis kan blive enige om, at der mange steder i realiteten er meget proforma over disse. Derfor tæller forældre, børn og andre borgere altid med i regnestykket. Beklager meget.

#34: Men det er altså korrekt, at de fleste, som ikke arbejder i folkeskolen ikke forstår hvordan den fungerer.
Hvis ikke andre end dem, der arbejder der, har mulighed for at forstå, hvad der foregår i folkeskolen, har vi først for alvor et problem.

Og hvad der skal "ud": Personligt ville jeg ingen problemer have ved at konvertere en matematiktime i de senere årgange (ikke de tidlige, fordi det er vigtigt at få noget ordentlig tal- og grundlæggende matematikforståelse ind i ungerne). Et fag, der har nydt meget godt af de nye teknologier. Jeg er naturligvis meget bevidst om, at mogle/mange matematiklærere vil være uenig i den vurdering, men nu bad du jo om et konkret forslag.

#36:
Jeg italesætter det ud fra min (og mine kolleger rundt om i landets) hverdag. Og egentligt spøjst, at du tænker konservativt. Hvis der er nogen, som er omstillingsparate er det mine kolleger og jeg. Ikke to år er ens. Men vi har også en helt klar viden om hvad der kan lade sig gøre og hvorfor/hvorfor ikke.

Det er *økonomien*, som for det meste bestemmer, hvad som kan lade sig gøre. Et nyt fag vil for mange kræve efteruddannelse. Efteruddannelse er absolut ikke noget, som hænger på træerne. Situationen er, at det er fedt at skulle være censor til de mundtlige prøver. Så får man nemlig lov til at komme ud på en anden skole og får måske nye ideer - det er for mange det tætteste de kommer på efteruddannelse. Hvad med materialer/udstyr? Vi kan ikke bare hente kladdehæfter hvis der er et som bliver væk. Nye bøger? Nej, der er jo (mellemgode) portaler, som er indkøbt centralt. Har du børn i folkeskolen har du garanteret hørt om topscoreren (den negative) i trivselsmålingerne - toiletterne. Dem er der heller ikke penge til. Besøg på museer må ikke koste penge osv.

Så hvis jeg kom til min leder og foreslog at vi skulle arbejde med computere på den måde som det foreslås, så ville han kigge underligt på mig, for der er ingen penge til noget. Og han ville nok også tænke på om det kunne indvirke negativt på de forskellige test som tages når de skulle arbejde mindre med, eksempelvis matematik - det spiller nemlig også ind.

Det skal helt klart foregå i de store klasser, som du siger. Men jeg kan tvivle på, om abstraktionsniveauet er til det sådan helt generelt. Mange af dem kan ikke finde ud af at oplade en computer hjemme.

Men jeg vil godt garantere, at hvis et sådant forslag skulle blive virkelighed, så er reaktionen ikke korslagte arme. Vi vil gøre vores bedste under de rammer som er sat for os.

Jeg kom i øvrigt til at tænke på, at selv på min lille Synology hjemmeserver er det muligt at installere et "online office system" nærmest bare med et enkelt klik. Det kører selvfølgelig alt for langsomt og utilfredsstillende, men det skyldes nok at det er en virkelig skrabet processor på serveren og at mit netværk ikke er godt nok.

Men det fik mig til at tænke på, at der da må findes et hav af online officeløsninger, hvor man i princippet bare skal have en pc med en velfungerende browser, så kører det. Og ja, en søgning på "self hosted alternatives google docs" gav også en del hits. Fx hertil:

https://alternativeto.net/software/google-docs---w...

Jeg er helt med på, at en nogle af disse vil ikke være tilstrækkeligt modnede. Og at google docs indeholder andet og mere end bare office. Men nogle af dem ser nu også ud til at være helt godt med.

Men ja, det vil selvfølgelig kræve vedligehold af folk, der forstår serverlogik, og som kan vedligeholde systemet. Derfor er det måske urealistisk at tro, at hver skole kan hoste dette. Men så skulle det måske være en central folkeskole-løsning -- lidt ligesom man gør med Aula (som jeg i øvrigt personligt synes er bedre end sit rygte, men det er så en helt anden diskussion *G*).

#40: Interessant! Jeg havde godt, med stor tilfredshed naturligvis, noteret mig, at bibliotekernes computere kører med Ubuntu. Men jeg troede egentlig bare det var en spareøvelse fra kommunernes side. Hvor ser du, at det er dem, der står bag?

(har tilmeldt mig email-listen :-) )

#18
Hvordan?
Lige så nemt og pålideligt?
Hvem skal gøre det?

Det er måske lavet?
https://www.magenta.dk/nyheder/bevar-kontrollen-me...
Tilhørende webinar -
https://classroomplus.eu/se-eller-gense-webinar-fr...

Ja, det ser fisme godt ud. Og dejligt at se, at der også er nogle kommercielle aktører, der har forberedt et muligt alternativ (stykket sammen af de opensource værktøjer, der jo findes derude), hvis det viser sig, at datatilsynet ender med at vende tommelfingeren nedad.