Midi-keyboard til indtastning af noder
Hejsa!
I forbindelse med mit arbejde som it-ansvarlig på en skole er jeg i øjeblikket ved at lave en musikcomputer til skolens multimedie-rum.
Computeren skal blandt andet kunne benyttes i forbindelse med indtastning af noder via et (klaver)keyboard via MIDI.
Hvilket lydkort skal jeg have fat i for at jeg har nogen mulighed for at få linux til at genkende midi-porten på lydkortet?
Er det smartere med et af de nyere USB-MIDI kabler? I windows er de normalt afhængige af drivere - findes der nogle af disse produkter der virker med linux?
Den anden del af projektet, nemlig at kunne omdanne MIDI-filer til wav og mp3 er løst via Timidity og PersonalCopys soundfonts
Måske skulle jeg tilføje at jeg ikke er helt grøn inden for linux-feltet, men bevæger mig med større sikkerhed i kommandolinieorienterede miljøer på servere end grafiske multimediemiljøer. Det er således helt i orden hvis nogle af svarene kræver lidt fiflen med systemet.
Håber virkelig at nogen har nogle erfaringer der kan bruges. Jeg har prøvet den stabel (ældre) lydkort igennem jeg har liggende i reservedelsmagasinet....
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
I forbindelse med mit arbejde som it-ansvarlig på en skole er jeg i øjeblikket ved at lave en musikcomputer til skolens multimedie-rum.
Computeren skal blandt andet kunne benyttes i forbindelse med indtastning af noder via et (klaver)keyboard via MIDI.
Hvilket lydkort skal jeg have fat i for at jeg har nogen mulighed for at få linux til at genkende midi-porten på lydkortet?
Er det smartere med et af de nyere USB-MIDI kabler? I windows er de normalt afhængige af drivere - findes der nogle af disse produkter der virker med linux?
Den anden del af projektet, nemlig at kunne omdanne MIDI-filer til wav og mp3 er løst via Timidity og PersonalCopys soundfonts
Måske skulle jeg tilføje at jeg ikke er helt grøn inden for linux-feltet, men bevæger mig med større sikkerhed i kommandolinieorienterede miljøer på servere end grafiske multimediemiljøer. Det er således helt i orden hvis nogle af svarene kræver lidt fiflen med systemet.
Håber virkelig at nogen har nogle erfaringer der kan bruges. Jeg har prøvet den stabel (ældre) lydkort igennem jeg har liggende i reservedelsmagasinet....
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Kommentarer9
Re: Re: Midi-keyboard til indtastning af noder
Til de øvrige: Mange tak for jeres input. Jeg skal gennemlæse de medsendte link nøje, men tøv endelige ikke med at tilføje flere link eller ideer!
Jeg takker mange gange!
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Re: Midi-keyboard til indtastning af noder
Nå men her kommer lidt info.
Kig evt her:
http://linux-sound.org/
Og her for at finde ud af om dit lydkort er understøttet:
http://www.alsa-project.org/main/index.php/Main_Page
Og her for lidt yderligere novice hjælp
http://linuxmusicians.com/
og en lidt ældre side:
http://tldp.org/HOWTO/Sound-HOWTO/
#3
Jeg har faktisk et semi
Jeg har faktisk et semi proff studio som er anlagt på Linux.
Windows gider jeg ikke at bruge 10 tusindvis af kroner på for at få Protolls, Ardour er et værdigt alternativ til et flerspors studio.
Der findes forøvrigt også mange fede synth lyde til Linux samt et hav af SF2 fonte som er brugbare, kan anbefale at checke min side ud, alt det musik du der høre er lavet på min linux maskine, med noget godt og gedint lydkorts hardware "RME" samt en hel masse musikgear.
Du kan jo heller ikke få en tilnærmelsesvis low latency med windows uden at amputere den til ukendelighed, min musikcomputer kan jeg både surfe og lave alt muligt på samtidig med at jeg kan få en latency på under 2ms.
Gør lige det med en windowsmaskine.
Re: Midi-keyboard til indtastning af noder
Så vidt jeg huske installerede jeg ingen drivere ved siden af.
Desuden kan jeg anbefale Rosegarden.
Det er kanon når man arbejder med noter/midi.
Re: Re: Midi-keyboard til indtastning af noder
Rosegarden er afprøvet sammen med JACK som forbindelsesmodul. Det virker efter hensigten. Dog stadig ikke med forbindelse til noget midi-keyboard, idet jeg ikke har kunnet lokalisere et supporteret kort.
Timidity er også installeret - sammen med en hel dynge forskellige soundfonts.... Og jeg har ikke en kinamands chance for at høre forskel på kvaliteten af de forskellige samples / fonte; men vores musiklærer er god til at høre forskel.
Til Sv-erik: Rigtig mange tak for dit svar. Det lyder som om du har fuldstændig styr på dette emne. Håber derfor det er i orden med lidt mere udspecificerede spørgsmål:
1: MIDI forbindelse fra klaver/keyboard til computer: Har du positive erfaringer med nogle specifikke lydkort som stadig er i handel? Eller er det blot at prøve sig frem ud fra dokumentationen hos alsa? Når et lydkort/chipsæt er specificeret som supporteret hos alsa betyder det så samtidig at MIDI-porten på kortet er understøttet? I så tilfælde har jeg et par kort liggende der skal undersøges een gang til. Skal der installeres specielle kernemoduler for at understøtte en sådan MIDI-port?
2: Soundfonts: Eet af målene med denne maskine er at vores musiklærer kan indspille/indtaste noder som derefter via konvertering fra MIDI til WAV kan bruges som "akkompagnement" til elevernes optræden. I forbindelse med konverteringen er kvaliteten af de samples soundfonten er opbygget af altafgørende for at få en naturtro lyd. Det er i hvert fald min nuværende forståelse efter at have brugt nogle dage til at læse om emnet... Spørgsmålet er så: Hvor god er kvaliteten af de soundfonts der eksempelvis anvendes til timidity set i forhold til de forskellige hardware-løsninger der kan købes? Er der nogen fordel i en softwarebaseret konvertering ( kaldes det ikke en syntesizer i fagsproget?) i stedet for en hardwarebaseret?
Kan du anbefale nogle specielt gode samlinger af soundfonts?
3: Low-latency skulle være et af varemærkerne for JACK - altså det program med virtuelle kabelforbindelser. Findes der andre mere anbefalelsesværdige løsninger? JACK og Rosegarden ser ud til at virke relativt fint sammen.
4: Nodeeditering og indspilning af noder: Er Rosegarden og Musescore de bedste muligheder? Findes der andre relevante? Jeg har fået at vide af et par musikfolk at der er nogle forskellige nodeediteringsmæssige funktioner (undskyld jeg ikke kan gå i dybden, men jeg kender ganske simpelt ikke fagets terminologi), som ikke findes i Rosegarden og Musescore, men derimod i det windows-baserede Musicator....
På forhånd rigtig mange tak for hjælpen!
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
#7
Tak for tilliden ;)
Ad
Tak for tilliden ;)
Ad 1
Hvis du nærlæser de lydkort som Alsa-siden har som understøttet, vil du se at der er detaljeret beskrivelser af hvilke porte som virker og hvilke som ikke gør, hvis der er tvivl er det også noteret.
Ad 2
Jeg har hentet mine midi soundfonts her:
http://www.sf2midi.com/
Ad 3
Hvor lav latency du kan opnå beror helt og aldeles på dit valg af lydkort. Nu kender jeg ikke dit budget men til linux kan jeg anbefale et RME Multiface I eller II, eller Nuendo Audiolink 96, samme kort i forskellige forkklædninger, det bedste som findes til Linux, de er dyre fra nye, omkring 10.000,- Kr men fås brugte til omkring 3.000,- Kr i den blå avis, i det kort er der foruden en midiport 8 analoge og 10 digitale indgange, hvoraf de 8 er ADAT og 2 er S/PDIF tilslutninger, husk dog at hvis Du vil køre over 48 Khz vil ADAT indgangene formindskes i antal, jeg køre 96.000 Khz på mit setup og har således 8 analoge 4 ADAT og 2 S/PDIF. Man skal dog ikke lade sig forblænde helt af lav latency, hvis du ikke har brug for at monitorere noget under udførelsen er det mindre væsentligt og du kan sagtens bruge noget med en latency på 20-30 ms uden problemer.
Ad 4
Dette område har jeg ikke forstand på, jeg bruger mest Qsynth med SF2 piano soundfonte, og ZynAddSubFX som synth, øver det til jeg kan spille det og indspiller i et multispors setup i Ardour.
Re: #7
Tak for tilliden ;)
Ad
Der er oplysninger til et par dage mere!
Jeg opdaterer denne tråd når jeg har fået setuppet til at virke - og håber det er i orden at reservere muligheden for et tillægsspørgsmål eller to hvis jeg skulle støde på noget uventet...
Mange tak!
Med venlig hilsen,
Kim Horsevad
Kim,
Tror ikke man kan finde
Tror ikke man kan finde særlige gode node-editerings programmer til Linux - jeg har ihvertfald ikke fundet nogen værdige udover Lilypond (tekstbaseret "markup-sprog").
På Windows er der mange der bruger Musicator, Primus til studiebrug. Mit gymnasie bruger Primus til afleveringer og nodeskrivning. Det er ganske udemærket. Men fungere ihvertfald ikke på Wine - er afprøvet her.
Men hvis nogen ligger inde med tips til programmer til at redigere noder med i Linux (som VIRKER og virker bare en lille smule færdige) så er jeg med på en lytter her ;)
Re: Midi-keyboard til indtastning af noder
Det er grafisk og man kan 'indtaste' noder med musen eller med et MIDI pianokeybord.
Denemo er en anden mulighed, og så vidt jeg har forstået, kan man også skrive noder i Rosegarden.