I denne artikel vil jeg beskrive de to store netværk, som er bygget op med servere som clients forbinder sig med. Serverne virker som index-servere, og indexerer alle klienternes filer. Når man søger, sender man en forespørgsel til serveren, som sender en videre til en anden bruger, for at downloade filen - på den måde kommer to i kontakt med hinanden. læs mere »
Hvis du har læst, og fulgt, første del af denne serie ( http://www.linuxin.dk/node/60 ), så burde du nu have en ide om den grundlæggende brug af Emacs.
Du er nu nået til at lære at skrive LaTeX koder. Det første du skal bruge er et præambel. Det fortæller TeX (det program der oversætter dine filer tex- til dvi-filer), hvordan dokumentet er opbygget, og hvilke kommandoer der er tilladt. I første omgang må du nøjes med disse fire, først i en senere artikel kigger vi på hvordan man tilpasser præamblerne. læs mere »
En interesse for mange, efter at de er skiftet til Linux, er at få nogle Peer-2-Peer filesharing-programmel op at køre, så det er lettere at få fat i ting, der ellers ikke er så lette at få fat i. Dette er første del af en artikelserie hvor jeg vil beskrive installationen af bl.a. KaZaA, Direct Connect og eDonkey m.m. læs mere »
Denne serie af artikler er skrevet med det formål at prøve at være med til at løse/afhjælpe problematikken ved det kæmpe store udvalg af applicationer der er i GNU/linux opensource verden.
Mange som skifter til linux kan, efter de har klaret det første skridt nemlig installationen af en distribution, føle "ok , så vidt så godt , hvad nu ?" antallet af programmer man kan hente og installere pa sin friske installation er enorm. læs mere »
Navnet Perl er en forkortelse af "Practical Extraction and Report Language" som fortæller noget om hvad Perl er rigtig god til nemlig tekstmanipulation. Med Perl er det let at hente bestemte informationer ud fra f.eks. en tekstfil.
For at komme i gang starter jeg med det klassiske "Hello World!" script / program. Indsæt
de følgende linier i et tekstdokument (eks.pl) og kør det med kommandoen:
$ perl eks1.pl
// --eks1.pl-------------------
#! /usr/bin/perl
print "Hello World!\n";
// ----------------------------
Du kan også gøre filen eksekverbar med denne kommando: læs mere »
For nogen tid siden installerede jeg Red Hat 8.0 og senere v. 9 begge versioner mangler indbygget Read adgang i kernen da Redhat mener at det er for ustabilt for deres brugere. Dette er er dog ikke tilfældet ifølge mine og mange andres erfaringer.
Mange andre distributioner har NTFS -read adgang indbygget fra æsken, heriblandt:
Mandrake, Debian, SuSE, Gentoo, Lindows og Caldera. læs mere »
Normalt når man skriver en artikel har man sine kilder til sidst. Jeg vil gøre det modsatte.
Der er af den simple grund, at jeg kun har brugt
emacs i omkring 3mdr og LaTeX i omtrent én mdr. Så det jeg skriver, kommer ikke af lang tids erfaring, men fra de folk, på vis skuldre jeg står (sagde dværgen).
Så i stedet for en litteratur liste vil jeg kalde det Tak for Hjælpen til:
Folkene på SSLUG-emacs-listen og på SSLUG-Dokumentations-listen (omhandler bl.a. hvordan man skriver LaTeX koder)
Samt flere her på LinuxIN.dk.
Derudover har disse bøger også været en hjælp: læs mere »
Mange nybegyndere vælger Mandrake, som deres første forsøg med Linux platformen. Mandrake er kendt som en af de letteste at gå til. Alligevel støder mange ind i problemer, som eksempelvis installation af drivere eller compiling af forskellige programmer, hvilket er total sort snak for en nybegynder.
Men der er faktisk en nem løsning på problemerne. I den følgende vejledning skal vi se på en meget enkel og automatisk metode til, at installere drivere og programmer som ikke kommer med mandrake cdèrne.
Denne vejledning kan kun bruges til Mandrake! læs mere »
Dette er en artikel om Return to Castle Wolfenstein på Linux. Spillet gennemgås og der står bl.a. hvordan spillet installeres.
RTCW er nu ét år gammelt, men helt bestemt stadig et spil der er værd, at spille. Jeg spiller selv en del RTCW - ikke mindst fordi jeg synes det har nogle ovenud fede effekter (flammekasterens ild er bare for godt lavet). læs mere »
Hvad kan det bruges til?
Du sidder ved din nyinstallerede Linux maskine, laver ikke noget særligt (eller prøver febrilsk at løse et eller andet underligt problem :-) ), så begynder harddisken pludselig at snurre og hele maskinen viser tegn på livlig aktivitet. Efter et par minutter, ender aktiviteten og alt bliver som det var før. Du har netop været udsat for et schedulet 'job'. 'Job' er Unix slang for et program der kører i baggrunden, f.eks. uden bruger interaktivitet. læs mere »
Jeg købte fornydelig en Logitech MX700 mus. Den har 8 knapper.
Mit problem var/er at få aktiveret de to knapper på siden af musen og at kunne bruge dem som under Windows.
For at få flest mulige knapper aktiveret ser min XF86Config-4 således ud
Section
"InputDevice"
Identifier "Mouse1"
Driver "mouse"
Option "Protocol" "ExplorerPS/2"
Option "Device" "/dev/usbmouse"
Option "ZAxisMapping" "6 7"
EndSection læs mere »
Så er mozilla 1.3 klar til download. Først kom der billedeblocking, senere kom der pop-up killer og nu er der også "spamkontrol" for blokering af uønskede emails. Mozilla 1.3 tilbyder også auto-justering af billeder, og en API for "rich text" i websider, nyhedsgruppe filtre, dynamisk profilskift, over 2000 rettelser, og meget mere. Se release notes for yderligere information.
Mozilla download
For at installere Mozilla 1.3 GTK2 versionen skal du gå ind på:
ftp://ftp.mozilla.org/pub/mozilla/releases/mozilla1.3/Red_Hat_8x_RPMS/gt...
og downloade følgende pakker: læs mere »
Vejen til lettere fil administration.
Denne HOWTO er til alle, både begynderen og den øvede (hvis den øvede endnu ikke har fundet ud af, at MC eksisterer)
Hvis du er en af dem, som stadig tramper rundt i at huske forskellige kommandoer i konsollen, som f.eks at lave links fra forskellige filer til mapper, kopierer filer fra den ene mappe til den anden. Eller at giver skrive/læse rettigheder uden for /home/xxx mappen, ja så findes der faktisk en anden mulighed nemlig MC eller Midnight Commander. læs mere »
En af de mest omtalte programmer til Linux er billedbehandlingsprogrammet GIMP. GIMP fås både til GNU/Linux og Windows. Det der som regel afskrækker de fleste forhenværende Windows brugere, er alle de popups der kommer første gang GIMP starter. Under første opstart spørger GIMP efter forskellige indstillinger (farvedybde og billedebrede) samt hvor den skal lægge sine filer i din home mappe. Dette ved GIMP bedst selv og accepterer du alle dens forslag vil den lave en skjult mappe .gimp i dit home. læs mere »
