Dette er tredje del i serien af artikler hvor vi kort beskriver en række programmer, fordi de fortjener at blive kendt og fordi vi dermed kan hjælpe folk med at finde rundt i den store bunke af software som der er derude.
Indtil nu har vi fået positiv respons på de to første i serien og derfor kommer der nu en 3'er. læs mere »
Sådan installere du KDE 3.1 på din Redhat 8.0.
Måske er det forsent med denne artikel, da mange Redhat brugere allerede har installeret Redhat 9. For dem som stadig har en ældre version er denne artikel måske til hjælp.
Der er ofte blevet spurgt, hvordan man fik KDEs nyeste versioner installeret på sin Redhat dist, og da det ofte, ved udgivelsen af nyere KDE versioner ikke er muligt at hente dem som rpm pakker fra KDEs ftp servere, er der alligevel en metode nemlig APT-GET.
Denne artikel kan også bruges som et mindre kursus i, hvordan du editere din apt-get sources.list. læs mere »
Denne artikel fortsætter artiklen : "X-windows og vnc over krypteret forbindelse vha. ssh", ja den er faktisk nærmest en "subrutine", forstået således at man ikke får meget udbytte medmindre man læser ovennævnte først.
Den første artikel kan du læse her:
http://linuxin.dk/artikler/index.php?id=374
Af den foregående artikel kunne man lære at bruge sin computer (Windows eller Linux) som en X-terminal via en krypteret forbindelse over internet. I de gode gamle dage var en X-terminal en lille kasse
med skærm og tastatur, som så koblede op mod en almindelig arbejdsstation. læs mere »
Fjernstyringsprogrammet vnc (http://www.uk.research.att.com/vnc/) er særdeles nyttigt hvis man skal arbejde hjemmefra på Linux/Windows, eller skal hjælpe andre med at fikse deres computer. Jeg har selv
fikset lyden på en maskine i Brasilien fra min computer her i Danmark!
Med modem går det dog ikke specielt hurtigt, men med en 256kbit op/ned æsel (adsl) forbindelse kan man godt arbejde hjemmefra. Jo hurtigere jo bedre. læs mere »
KDE har en fed printerhåndtering der kan tage sig af problemer
man har lavet tidligere, som f.eks at stoppe en udskrift til en "postscript-printer"
som SLET IKKE er en postscript printer....eller man bare vil stoppe
en LANG udskrift som ikke vil stoppe af sig selv :)
Man kan også benytte samme program til at oprætte nye printere o.l.
Det hedder "Printhåndtering" og ligger under Instillinger/System i SuSE 8.1
og sandsynligvis de nyere versioner.
Her er en screenshoot af hvilke ting du skal trykke på for at f.eks stoppe
en udskrifts proces. læs mere »
Oplevelsen af Linux hører efter min mening mest sammen med window-manager og programmerne.
Disse programmer er dem jeg bruger mest på mit arbejde, hvor alle ingeniørerne kører 100% Linux på deres maskiner (hurra).
NEdit er min favoriteditor, og ligner iøvrigt mange windows-editorer, for eksempel 'wordpad'. Den er dog væsentlig mere kraftfuld, med visning af program-syntaks (C, C++, Java, Ada, FORTRAN, Pascal, Yacc, Perl, Python, Tcl, Csh, Awk, HTML, LaTeX, VHDL, Verilog, og mere), splitvindue, klip og indsæt af kolonner.
http://www.nedit.org/ læs mere »
Det er ganske simpelt:
1)Download filerne (link til pakkerne står nederst på siden)
2)Kør filerne (som root)
3)Spil spillet, og når du kvaser dem alle, så fortæl det er fordi du spiller under Linux ;-)
Når du har downloadet filerne (pas på, den ene fylder 138 mb. og den anden 53 mb,) starter du prompten (i RedHat, "Start", "Systemværksøjer", "Terminal") og skriver: læs mere »
I denne artikel vil jeg beskrive de to store netværk, som er bygget op med servere som clients forbinder sig med. Serverne virker som index-servere, og indexerer alle klienternes filer. Når man søger, sender man en forespørgsel til serveren, som sender en videre til en anden bruger, for at downloade filen - på den måde kommer to i kontakt med hinanden. læs mere »
Hvis du har læst, og fulgt, første del af denne serie ( http://www.linuxin.dk/node/60 ), så burde du nu have en ide om den grundlæggende brug af Emacs.
Du er nu nået til at lære at skrive LaTeX koder. Det første du skal bruge er et præambel. Det fortæller TeX (det program der oversætter dine filer tex- til dvi-filer), hvordan dokumentet er opbygget, og hvilke kommandoer der er tilladt. I første omgang må du nøjes med disse fire, først i en senere artikel kigger vi på hvordan man tilpasser præamblerne. læs mere »
En interesse for mange, efter at de er skiftet til Linux, er at få nogle Peer-2-Peer filesharing-programmel op at køre, så det er lettere at få fat i ting, der ellers ikke er så lette at få fat i. Dette er første del af en artikelserie hvor jeg vil beskrive installationen af bl.a. KaZaA, Direct Connect og eDonkey m.m. læs mere »
Denne serie af artikler er skrevet med det formål at prøve at være med til at løse/afhjælpe problematikken ved det kæmpe store udvalg af applicationer der er i GNU/linux opensource verden.
Mange som skifter til linux kan, efter de har klaret det første skridt nemlig installationen af en distribution, føle "ok , så vidt så godt , hvad nu ?" antallet af programmer man kan hente og installere pa sin friske installation er enorm. læs mere »
Navnet Perl er en forkortelse af "Practical Extraction and Report Language" som fortæller noget om hvad Perl er rigtig god til nemlig tekstmanipulation. Med Perl er det let at hente bestemte informationer ud fra f.eks. en tekstfil.
For at komme i gang starter jeg med det klassiske "Hello World!" script / program. Indsæt
de følgende linier i et tekstdokument (eks.pl) og kør det med kommandoen:
$ perl eks1.pl
// --eks1.pl-------------------
#! /usr/bin/perl
print "Hello World!\n";
// ----------------------------
Du kan også gøre filen eksekverbar med denne kommando: læs mere »
For nogen tid siden installerede jeg Red Hat 8.0 og senere v. 9 begge versioner mangler indbygget Read adgang i kernen da Redhat mener at det er for ustabilt for deres brugere. Dette er er dog ikke tilfældet ifølge mine og mange andres erfaringer.
Mange andre distributioner har NTFS -read adgang indbygget fra æsken, heriblandt:
Mandrake, Debian, SuSE, Gentoo, Lindows og Caldera. læs mere »
Normalt når man skriver en artikel har man sine kilder til sidst. Jeg vil gøre det modsatte.
Der er af den simple grund, at jeg kun har brugt
emacs i omkring 3mdr og LaTeX i omtrent én mdr. Så det jeg skriver, kommer ikke af lang tids erfaring, men fra de folk, på vis skuldre jeg står (sagde dværgen).
Så i stedet for en litteratur liste vil jeg kalde det Tak for Hjælpen til:
Folkene på SSLUG-emacs-listen og på SSLUG-Dokumentations-listen (omhandler bl.a. hvordan man skriver LaTeX koder)
Samt flere her på LinuxIN.dk.
Derudover har disse bøger også været en hjælp: læs mere »
